Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/248

208 . Smaalenenes amt. lenene, mindre gode og af liden udstrækning. Siden 1884 er der meieri paa præstegaardens grund, ligesom Ise meieri i Skjeberg for en stor del tilhører aktieeiere i Varteig. W — Skoven dækker en“ stor del af herredet, men er for det meste maade1ig og blandet med løvskov; dog haves lidt til sa1g. “ Tømmerflødningen i Glommen Asysselsætter mange af herredets ind- byggere. ’ Fabrikdriften indskrænker sig til to mindre teglværker, en mindre dampsag og et møllebrug ved Isefossen. Husflid og andre bi- næringer ere uden betydning. Smaalensbanens indre linie gjennemskjærer herredets østligste del efter længden, men uden station inden dets grænser (de nærmeste er Varteig station i Skjeberg og Gautestad i Rakkestad). Herredet gjen- nemskjæres af hovedveien fra Sarpsborg til Rakkestad. Mærkelige gaarde og steder: Varteig kirke, 14 km. fra Sar sborg, 2 km. fra Glommen, er en forholdsvis ny trækirke paa præstegaard)ens grund. — Varteig præste- ga.ard, 1O,u mk., er dannet ved indkjøb i 1863 af brug i gaardene Brunsby og Bergerud; indmarken 22 ha.; skoven, lige ved gaarden, bestaar af birk og lidt gran, den er væksterlig og afgiver det fornødne til vedfang. Ved Glommen: Hasle, Kultorp og Strømnes, tils. 32,ɔ1,i16 brug, Smaaberg 22,s1. 6brug, Vestgaard. 8brug, Ha.uger 3 brug. Lunde, øv., nd., 23,—1s, 18 brug, Kongsrud, 4 brug, Gryte, 13 i)I’I1g. Furuho1— men, stor tømmerlændse med soppemaskine, jfr. s. 98 og 100. I midtstrøget: Be1sby, 6 brug, Skofteby, 20.11, 13 brug, Bruse- vold. 7 brug, Spytevold, ø. 11,4e,et brug, V.15,ss,10brug, Sekkeland, ø.,. v., 26,71ɔ 22 brug, Berby (alm. Skr. Bergeby), n., s., 29,sɔ, 23 brug- N1pa, Isetorp og Isepladsene, smaabrug ved Iseelven og Nipa. I østaaseme: Brenne. 4 brug, Knatterud, 23.eɔ, II brug. I nordenden: Bø, st., l., 32,9a, 15 brug. Paa Spytevold opdagedes i 1878 ved jembanearbeide en større samling a.f grave (over 120) fra jernalderens første begyndelse, saakaldte »brand- pletter«. d. e. smaa, tragtformede fordybninger i jorden, ikke betegnede ved nogen haug eller andet synligt mærke, men tildels dækkede med stenhe1ler og indeholdende kul, brændte ben samt Stumper af kar; af andre oldsager fandtes kun ubetydel1gt. Ellers haves fra dette herred kun enkelte fund fra stena1deren. — “ II. Moss og Tune fogderi. § 4—O. Tune herred- 177,e2 km’; 7 023 indb. Herredet bestaar af Tunøen med den mellem Glommens østre hovedarm og Nipa liggende Rødsø samt af en del af Rolsøen og endelig af en i n. for Mingevandet og Aagaardselven liggende strækning af iastlandet. Disse dele danne tilsammen en temmelig u1“egelmæssig fir- kant, hvis største længde fra n. mod s. er 18 km. og største bredde fra ø. mod v. l6 km. Det grænser mod n., paa fastlandet, til Vaaler og Skiptvet herreder, mod ø. og s. til Glommen, som skiller det fra Var- -N