Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/253

Smaalenenes amt. 21 3 Efter den gamle hovedbygnings brand i 1875 er der paa dens tomt op- ført en ny storartet bygning Paa gaarden stod i slutningen af middelalderen et kapel af træ, byg- get af de paa den boende adelsfolk. Det synes efter biskop Jens Nilssøns optegnelser af 1598, s. 1O—11, at være nedlagt omtr. 1560. Kolstad, 13,s-1, Sj øren (Sjöarendi, d. e. søenden), ø.,v., 26,a-1, 9 brug, hvoraf et, som nævnt, under Holleby, Land e 25,e1, 19 brug, hvoraf hoved- bruget 14,o9, ligger straks udenfor Sarpsborg, ølbryggeri, opr. 1855. Paa denne del af Tunøen stod i den katholske tid en kirke, kaldet A ln es kirke, uvist ïpaa hvilken gaard. Navnet Alnes brugtes dengang om hele nordøstenden. men kjendes nu ikke 1ænger. Længere i s. mellem Bjømestadvandet og Tunevandet ligger Stenr ø d. 15,rT, et brug. Borregaard (Bongargerði), 208,s-:, gammel adelig sædegaard, belig- gende ved Sarpfossen og i to dele omgivet af byen Sarpsborg, der for største- de1en er anlagt paa Borregaards grund. Efter den i 1840 afsluttede overens- komst mellem Sarpsborg kjøbstad og eierne’ af Borregaard, den saakaldte »bykonvention«, kan enhver, som ønsker en grund i kjøbstaden, erholde denne udvist af magistraten mod at overtage en aarlig afgift til Borregaard, der for tiden paa denne maade oppebærer en indtægt af omtr. kr. 8 000, hvoraf Sarpsborg kommune betaler omtr. kr. 1 0OO for den til gade og offent- lige pladse udlagte grund. Til gaarden hører sagbrug, større møHebrug og et mekanisk værksted, liggende i den fordybning, som opkom, da det gamle Borregaard sank i afgrunden ( jfr. s. 29)— Brugene forsynes med vand gjen- nem tunneller fra Glommen ovenfor fossen; til de nedenfor liggende tomter fører hestejernbane. Den nuværende gaard, en større mur— og træbygning, ligger omtrent W kilometer fra Glommen. Gaard og brug havde i 1875: 575 e oere. Paa Borregaards grund anlagdes i 1876 af et engelsk interessentskab en lak S e trap p e (beskrevet i Indberetning fra Fiskeri-Inspektøren for Aarene 1876—79 s. 22—-23 og afbi1det paa prospektet over Sarpfossen); den passe- redes i aarene 1880—81 af omtr. 85 1aks aarlig, men er senere nedtaget. Det ældre Borregaard har formentlig været— en befæstning, om hvilken en handelsplads har dannet sig, eller muligens anlagt til beskyttelse for en saadan. I befæstningen (som kgl. befalingsmand ?) eller i byen har forment- lig den Audun i Borg boet, der 1203 omtales som en slægtning af Inga fra Varteig, kong Haakon IV Haakonssøns moder, om hvem det heder, at hun var af god slægt. Stedet har været krongods, indtil kong Haakon V Mag- nussøn 13 januar 1312 skjænkede sin tomt og gaard i Sarpsborg med løkken og fossen indtil midten af elven til sin svigersøn, hr. Haftor J onssøn. og hans arvinger, i hvis hænder godset ogsaa forblev til midten af det 17de aarh1mdrede. Dennes søn, hr. Jon Haftorssøn, tilbyttede sig halv arten af gaarden fra St. Olafs kirke i Borg. men til at paapege hver enkelt eier efter ham; strækker ikke det forhaandenværende materiale, saameget mere som sameie mellem flere arvinger uden tvivl her, som saa ofte ellers. har fundet sted i stor udstrækning. Medeier var saaledes vistnok rigsraaden Simon Torgeirssøn, der forekommer 1364—1415, da han i slutningen af det 14de aarhundrede skjænkede V2 markebol i Borgargerde til Tune kirke, lige- som Nicolaskirken i Borg samtidig eiede 2O øresbol deri. Ved midten af det 15de aarh1mdrede var ogsaa Gest Holk paa Veberg medeier; han synes at have været gift med en descendent af hr. Jon Haftorssøn. Hans Eder, hvem 1474 Borregaard blev tildømt paa hans hustrus vegne fra hr. Svein Ga1de, var altsaa en paa gaarden indgiftet mand; formodentlig har han været gift med Engelbrekt Staffenssøns enke, hustru —Ulfhild Brynjulfsdatter, eller muligens med disses datter, Catharina Engelbrektsdatter. der i alle fald senere var gift med rigsraaden Henrik Friis (af Skaktavlfriserne) til Ho1me 1489—94, og som uden tvivl er den hustru Karin i Borregaard, der levede 1507. Senere eiede Henrik Friis’s søn, Enge1brekt Friis, gaarden og efter hans død besad hans broder— eller sønnedatter, hustru Helga Haakonsdatter, der fører Skaktavlfrisernes vaaben, i længere tid gaarden. Hun var gift med Peder Pederssøn, og mageskiftede 1580 i forening med sønnen, Chri- stopher Pederssøn (g. m. Maren 0lufsdatter Rytter og derigjennem stamfader