Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/254

2 1 4 Smaalenenes amt. til den yngre familie Rytter), gaarden til Erik Munk til Hjørne, med hvis øvrige gods Borregaard kom under kronen, da han blev sat i fængsel; dog blev Christopher Pederssøn boende paa gaarden som leilænding. 1583 gjorde Oluf Galde, en sønnesøn af Ulfhild Hem-iksdatter Friis, odelsfordring paa Borregaard, ligesom ogsaa Helga Haakonsdatters dattersøn, Mads Bagge, paa forældrenes vegne gjorde et lignende forsøg, men paa herredagen i Oslo 1599 blev gaarden tilkjendt kronen. 1606 overdrog kongen imidlertid gaarden for 500 rdlr. til Mads Bagge, som da var skibshøvedsmand og som døde ca. 1639. Hans søn, Peder Bagge, besad vel en tidlang gaarden, men maatte pantsætte den, først til oberstløitnant Christian Lemvig og senere (1664) til lagmanden i Fredr-ikstad, Christen J ensen, hos hvem den forblev, da den odelsløsning, som Peder Bagges søn, Mathias († 1693 som komman- dørkapt.), paatænkte i aaret 1682 paa egne og søskendes vegne, ikke fandt sted. Christen J ensen døde 1683 og hans enke 1692, hvorefter svigersønnen, lagmand Wemer Nilssøn († 1696), blev gaardene eier. Sønnen Jens Wer- nerssøn (adlet 1717 under navn af Werenskiold) eiede gaarden. da den nat- ten mellem 5 og 6 febr. 1702 gik under. Den gamle gaard skal have været en anseelig, med taarne forsynet stenbygning og, hvor den havde staaet, blev et dybt hul, som nu igjen tildels er udfyldt og bebygget, men mærkeme efter elvebruddet, 6—800 m. langt og 4O0 bredt, sees endnu. Jens Werenskiolds søn, kance1liraad Kristian w., solgte godset til general- krigskommissær Peder Holter († 1786) og dennes svoger. justitsraad Paul Vogt († 1761), og med Holters enke gik det over til hendes mænd, general- auditør O. C. Wessel og statsraad M. G. RosenkrantZ. Den sidste solgte i 1815 gaarden til justitsraad Pau1 Thrane, men i 1828 overtoges den igjen af statsraadinde RosenkrantZ’ bo, ved hvilken leilighed privilegieme tabtes, og gik derefter over til det engelske handelshus Pelly ét co., som ombyggede brugene og anlagde det ovenfor omtalte mekaniske værksted og den store tidsmæssige mølle. Nu eies den af C. & J . Sewell og P. Godman. De under Hafslund omtalte legater vedkomme tildels ogsaa Borregaard. I Sarpfossen laa Helgebyst enen, saakaldet efter Helgeby, en del af Sarpsborg, men almindelig benævnt Hollebystenen, der bortsp1ængtes 1853, jfr. s. 166, og gav anledning til langvarige processer l). Paa Rødsøen ligger Rød, 2 brug, under Hafslund, Skjeggeby, 7 brug, Helgeby, 6 brug, Nordbyɔ 9 brug. Øen, der undertiden kaldes Hafs- lundøen. havde i 1875: 200 indb. — A b. Ro1søen: Ælin, n. 10,er, s. 2 brug, 17,9o, herredets vestligste gaarde. Horgen, v., 2 brug, 15,—12, ø. 10,9s; langs Vistefloet Hauge, 15,os, N es, 20,s-1, 19 brug, Grette.land, n., m., s., samt Gretteland-Engen, 38,4ɔ i en mængde brug, Ringstad, st., l., 19,aa, 9“ brug, Hødal (Heydalr, a1m. skr. Høidal), st., l., 21,os, 9 brug, Rostad, n., m., s., og’Rostad-Ødegaarden, 48,ee, 15 brug, Hauge n, 18,sa, 3 brug, mærkelige oldtidsfund, hvorom mere neden- for; Rekustad n. m. v— ø., 42,9Ö, 13 brug, Nes, 23,90, ved Rolsøsund,i mange smaabrug, hvoraf 5 (4,20) til Sande og Sollis eiere. I Glommen lige ud for Greaker ligger Ne sø e n, der ligesom de omlig- gende bredder paa Tunøen og i Borge er optaget af lastetomter; gammelt udskibningssted med toldstation. Langs Glommen: Valle, n, s., 23,s2, 14 brug, Omberg, n., m., s., 23,9s, 14 brug. Saksegaard, 4 brug, Evj e, 11 brug; paa disse gaarde er teg1værker og strandene benyttes tildels som 1astetomter. H aug e, ø., v.; paa H. ø. fødtes den bekjendte 1ægprædikant Hans Nielsen Hauge 3 april 1771, huset staar fremdeles og ligger tæt ved ’embanelinien; 30,21, 20 brug og pareeller, det største i H. ø. 4,e2, Raa (éöar), 28,u, 13 brug. — Den Tune tilhørende del af Rolsøen havde i 1875: 1 423 indb. eller 52,s pr. km9. Cå-1 ’) Jfr. Kraft, I., Om Helgebystenen (Morgenbla-det 1853 no. 104—108 og l23) samt høie- steretsdom i B.etst. 1854. s. 310 ff.