Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/255

Smaalenenes amt. 2 1 å c. Fast1andet nordenfor Glommen: Minge (Minga), øv., nd., 33,9“1, ved Mingevandet, 30 brug, Sætre, 5 brug, hvoraf et (8,6ä) tilhører Sande og Sollis eiere, ligeledes ved Mingevan- det; i s. pladsen Trøsken, jfr. s. 31. Længere inde Agnalt (Agnholtar), ø., m.,v., 36.9a, hvoraf 2,—:a til Sande og Solli, 11 brug, Harehjellen, 8,9a, og SkiVdal, 1O,1o, tilhøre Sande og Solli. ligesaa Trollerød, 5,s9, med lev- ninger af en bygdeborg paa en tildels ubestigelig høide, bekjendt under navn af Trolle rud s1ot; levningerne vare allerede i 1823 kun en grushob; S k og-e, n., 14,—:9 og Skoge, s., 17.s1. Tune herred er rigt paa levninger fra forhistorisk tid. — Af heHe- ristninger findes et par paa A1vumgaardene og en mængde langs den østlige side af Rolsøen (paa gaardene Rød, Rostad, Rekustad, Hauge, Evje og Raa). — Paa den sydlige del af Tunøen, især i egnen omkring kirken, vrimler det af hauger og grave af andet slags samt bautastene. Herfra er kommen en af Norges ældste og mærkeligste runestene, »Tunestenen«, der, før den i 1856 flyttedes ind til oldsagsamlingen i Kristiania, i meget lang tid havde staaet i eller ved den indre side af kirkegaardsmuren paa Tune, men uden tvivl er flyttet derhen fra en nærliggende gravhaug. Stenen, der er af rød gi-anit, har to indskrifter, begge affattede i-den ældre jemalders runealfabet og neppe yngre end aar 500. Den ene indskrift er en gravskrift, sat af Viv over hans »kammerat« Vodurid. Den anden er mindre smukt hugget og synes at være noget yngre; den er endnu ikke i sin he1hed forklaret. Af de mange i herredet gjorte oldsagfund, hvoraf en forholdsvis stor del tilhører den yngre jemalder, maa udhæves to fra Gaarden Haugen paa Rolsøen, der begge høre til de mærkeligste, man kjender i landet fra det nævnte tidsrum. Paa Nedre Haugen borttoges i 1864 en af blaaler opkastet stor haug, der laa i skraaningen ned mod Glommen. Denne haug indeholdt et af— furutømmer bygget gravkammer med en mængde oldsager, hvoriblandt kar af jem, sten og træ, vaaben, en liden skaalvægt af bronce med en mængde lodder, tøi af uld og silke, tildels indvirket med guldtraad, en hel del beslag til sæletøi af bly m. m., samt ben af hornkvæg og af et par h1mde— Liget synes at have ligget paa fjærdyner, hvoraf betydelige rester fandtes— Levningeme af fundet ere i Universitetets oldsagsamling. Paa Øvre Haugen udgroves i 1867 paa foransta1tning af Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring en meget stor haug, ligeledes bestaaende af blaaler og liggende ovenfor den førstnævnte paa ka.nten af ba.kkeskraaningen. Denne haug viste sig at indeholde en af de i den yngre jemalder ikke sjel- den forekommende skibsbegravelser. Den nedre del af skibet var ved blaa- lerets konserverende indflydelse ualmindelig vel bevaret, saa at det uden vanske1ighed kunde føres ind til Universitetets samling, hvor det fremdeles er. Det var, indtil det fuldstændigere bevarede skib fra en gravhaug ved San- defjord fandtes i 1880, den betydeligste levning af et skib fra vikingetiden. Af oldsager fandtes i denne haug kun ubetydeligt. ‘ Af kirken paa Alnes og af kapel1et paa Holleby findes intet spor. I den nordiske Syvaarskrig skal ifølge en i Norsk Mag. I 171 meddelt notits være forefaldt en større træfning dagen før Palmesøndag 1567 eller 1g7O paa7»Tune Skov«, hvorved de Norske seirede og de Svenske led stort tab, j . s. 14 . § 4—1. Glemminge her-red. 48,eo km’; 6 522 indb. ’ Herredet, der er benævnt efter gaarden Glemminge1), bestaar af to, ved Vestre Fredrikstads territorium fra hinanden adskilte de1e, nem- lig den sydvestlige del af Ro1søen samt Kragerøen med omliggende ser og ho1mer. Længden er fra nordligst paa Rolsøen til Ingerho1men i s. î) Om dette navn se S. 218.