Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/259

Smaa1enenes amt. 21 V tydelig udstrækning, ligeledes poteter paa grund at de mange smaa arbeiderbrug. Om f ædriften vides intet særligt at mærke. “ Skoven, der især findes paa Kragerøen, er af liden udstrækning. Herredets beboere hente ved, gjærdes— og andet arbeidsfang fra brugene. Fab rikdrif ten slutter sig til Fredrikstad samt Glommen og omfatter i det væsentlige træforædling og teglbrænding. Der findes i herredet 4 dampsage med og I uden høvleri samt en tøndefabrik, der- næst 3 teg1værker, hvoraf 2 større, samt af andre større anlæg et me- kanisk værksted og et skibsværft,. hvilke begge nærmest bero paa oven- nævnte virksomhed. Desuden findes et stenhuggeri, et større ølbryggeri og et par mindre møHer. Disse brug beskjæftigede i 1883 en arbeids- stok af l 559 mand. — Søfart.en beskjæftigede i 1875: 250 af herredets-beboere og er saaledes en forholdsvis vigtig næringsvei. Fiskeriet har mindre betyd- ning, ligeledes husfliden, men paa grund af den stærke, tildels bymæs- sige bebyggelse findes et ikke —ubetydeligt antal haandværkere (i 1875: 129). Smaalensjernbanens ydre linie fører ind i herredet paa bro over Kjølbergelven straks søndenfor Onsø station, gaar gjennem Fredrikstad og atter ind i G1emminge samt over Rolsøsund ind i Tune herred. Station findes ikke i herredet, ligesaa lidt som postaabneri eller tele- grafstation. Af hovedveie kan mærkes veien fra Fredrikstad til Moss over Ørebæk og Kjølberg, til Sarpsborg over Rolsøsund, samt langs Vistefloet til hovedveien mellem Moss og Sarpsborg. Kragerøen har god bygdevei efter øens længde. Mærkelige gaarde og steder. a. Rolsøen: Glemminge kirke er en ny murstensbygning lige ved Fredrikstads bygrænse; den blev taget i brug 1852, var tillige sognekirke for Vestre Fred- rikstad, indtil denne bydel fik egen kirke. — Præstegaard haves fortiden ikke i dette nyoprettede kald. Trosvik, 64,9—:, og Nygaard, 55,oo, tidligere sædegaarde, hvoraf dog kun den sidste synes at have været en fri gaard; de brugtes i det 18. og til- dels i det 19. aarh. for det meste sammen. Nu er en større del af disse gaarde kjøbstadsjord og danner Vestre Fredr-ikstads territorium. Begge gaarde ere delte i en mængde brug (hovedbruget iNygaard 25,—:a,i Trosvik 24,ss), og paa begges grund findes en række forstæder rundt Fredrikstad Disse (der tildel4s ligge udenfor de nævnte eiendomme) ere opregnede under Fred1ikstad, S. 16 —65. Nygaard tilhørte i det 16. aarh. familien Galde, af hvilken hr. Gude Galde skrives dertil 1533—53, og sønnen, Tønne Galde, 1560—64. Dennes søn, Christopher Ga1de, boede paa Nygaard 1597, og hans søster, Else Galde, der i sit andet ægteskab var g. m. Sivert Gabrielssøn Akeleye, afstod 1617 gaarden til kronen mod lensbrev paa Væme kloster, Nygaard m. m. 1647 søgte Sivert Gabrielssøn forgjæves at erholde gaarden tilbage fra kronen ved mageskifte ligesom Vincents Bildt til Nes 1646; 1648 overdroges den til Hannibal Sehested og faldt med hans øvrige gods tilbage til kronen 1651. Ved skjøde af 28 april 1675 overdrog kongen Nygaard m. m. gods til baron Oonstantin Marsellius, “hvis enke, Sophie Elisabeth Carisius, bragte den til sin anden mand, baron Peder Rodsten, der 4 marts 1704 skjødede den til en Englænder. Thomas Arthur, der havde titel af kommerceraad og døde 1737. Han eiede gaarden endnu 1726, da den for gjæld synes at være kom- men til Jens Werenskiold til Borregaard († 1744), fra hvem den gik over til familien LütZoW paa Tom og udlagdes paa skifte til genera1major Barthold Heinrich v. LfitZow, der solgte den t1l. oberstløitn. Søren Lange