Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/26

1 6 Smaalenenes amt. e6§, Onsø 30, Raade ]3, Rygge 24 og Moss landdistrikt 7. I denne beregning er ikke medtaget den del af Glemminge og Borge, der støder til G1ommens løb ovenfor Fredrikstad, uagtet disse bredder ved den sei1ba1—e elv staa i direkte forbindelse med søen. Øernes kystlinie udgjør tilsammen 248 km., hvoraf omtrent halvparten eller 126 km. falder paa Hva1øerne, 39 paa Glemminge (Kragerøen), 31 paa Onsø (Hankø, Rauø m. fl.), 26 paa Moss land- distrikt (Jeløen) og 26 paa de øvrige hen-eder tilsammen. Langs Iddefjorden hæver landet sig for det meste brat op, og ligesaa langs Svinesund. Her er der indenfor, mellem de lave høider i Berg, en overordentlig rig natur, en blanding af frodig skov og frugtbare dale, i hvilke der ligger store veldyrkede gaarde. Udenfor dettes indløb, hvor den egentlige søkyst begynder, antager kystlandet sin fuldstændige karakter som saadant og strækker sig mellem søen og raet, med vekslende bredde, op til Værlebugten. Den sydlige del af denne kyst er stærkt indskaaret af søen, med talrige hug-ter og ki1er; landet er her ogsaa mere ujævnt. I Bergs herred ere de dele, som ligge i nærheden af søen, dels gjennemskaarne af sand- bakker, dels af fjeldrygge, mellem hvilke der løber smaadale med frugt- bar jordbund. Længere mod n. blive fladerne større og selve kystlandet bredere. Det omfatter her en større del af de af Glommen omsluttede øer, med den klippefulde Kragerø, hvis aaser ikke gaa over 11O m., de store flader i Borge og Ro1søen, hvis høieste punkt, Bo“rgeaas- hatten, kun er 119 m. Denne 59 km9 store ø.er for det meste opfyldt af lave aasstrækninger, mellem hvilke der tildels ligger fladere partier. En lignende natur har Kragerøen, hvor de lavere dele kun hæve sig faa meter over havet; et af dalstrøgene paa denne ø er endog saa 1avt, at man har antaget det for et gammelt sund, der i en fjern fortid kan have delt øen i to dele. Ogsaa den nedre del af Tunøen hører med ind under kystlandet. Denne ø (82 km9), der igjen falder i to store halvdele, er den øverste af disse øer. Den nordlige del har høider paa indtil 1t m. (Jelsnes Buerøs), men kan ved siden deraf fremvise lavere strækninger, bakkede eller ganske flade, der ere velskikkede til dyrkning; disse forekomme dels langs Glommens østre arm, dels indimellem de bratte aaser. Øen skjæres paa sin midte af raet, og hvad der ligger udenfor dette maa betragtes som hørende til kystlandet. I n.v. for Glommen., gjennem herrederne Onsø, Raade og Rygge, kan kystlandet fremvise amtets fladeste og tillige nogle af dets frugtbareste strækninger; det er ogsaa her, skjønt i mindre grad end søndenfor, adskilligt indskaaret af fjerde og kiler. Blandt de faa fjeldhøider i dette strøg kan mærkes Onsøknipen (l07 m.), straks indenfor Hankø. Navnlig i Rygge og tildels i Raade har landskabet med sine store sletter et udseende, som kun sjelden træffes i Norge, men derimod jævnlig forekommer i Danmark og Nordtyskland Det er det agerbrugende kulturlandskab, som her viser sig. Ved Messe- elvens ud1øb af Vansjø., hvor raet træder nær hen til kysten, ender dette fiade kystland imod Mosseskovens lave høider. Men ved den nu af Mossekana1en gjennemskaarne Værlesand staar det her i forbindelse med den udenfor liggende Je1ø. Denne ø er ogsaa gjennemskaaret af høiere og lavere fjeldrygge, mellem hvilke der navnlig i den sydlige