Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/263

Smaalenenes amt. g:3 1 baade have deltaget i si1deske1—let ved Hvaløerne; ogsaa det daglige fiske til egen forsyning samt til afsætning til Fredrikstad, Hankø søbad o. s. v. giver en del fortjeneste. Ved Sø fart have mange sit erhverv; i 1875 fandtes i herredet 14 skippere, 12 styrmænd og 165 sømænd og matroser. Derimod har lodseriet mindre betydning, og der findes for tiden kun 4 faste 1odse i herredet. Herredet berøres i sin nordøstlige ende af Smaa1enshanens ydre linie med station tæt ved Kjølbergelven. Af hovedveie findes kun den gamle vei fra Moss over Kar1shus til Fredrikstad over Kjølberg og Ørebæk. Herredet er forsynet —med de fornødne bygdeveie; for øvrigt foregaar en del af samfærdselen tilsøs, og herredet anløbes af de i rute gaaende dampskibe mellem Kristiania og Fredr-iksha1d med stoppested paa Hankø (og enkeltvis Engelsviken). Postaabneri ved jernbanesta- tionen. Onsø sparebank er oprettet 1844 og virkede i l883 med en indskudskapita1 af 286 047 kr., tilhørende 509 indskyde1—e, og en for- mue af 37 244 kr. Mærke1ige gaarde og steder: 0n s ø kirke (i middelalderen Kolbergs k.), ligger omtrent midt i her- redet paa“ gaarden Kolbergs grund, 7 km. fra Fredrikstad; den er af sten og opført i 1877. Den gamle kirke var en gi-aastensbygning. tildels af huggen sten, og har havt en stor altertavle af træ fra slutningen af middelalderen I). Ved Onsø kirke laa et gravkapel, hvori var bisat medlemmer af de slægter, der havde eiet herregaardene E1lingaard, Kjølberg, Sande og Evje m. fl. (Brockenhuus, Bjelke, Marschalck, Schade, PultZ, Huitfeldt, RosenkrantZ, Kaas, generalmajor U1r. Chr. Kruse m. fl.), altsaa flere af landets mest fremtrædende personer i det 17de og 18de aarhundrede. Kapellet blev uden lovlig hjem- mel i tyveaarene omdannet til sakristi for kirken og kisterne nedgravede paa kirkegaarden. — Onsø præstegaard, lidt over 1 km. fra kirken 51,1e mk.; den skal have hedt Torp, hvortil er lagt dele af gaardene Raa (i Röm), Dueberg og Veel’). Jordveien 110 ha.; skov lige ved gaarden til husbehov, mest ungskov; 5 husmandspladse. Omkring kirken ligger: Valle, n., s, 30ɔ16ɔ 17 brug, Ek, 5 brug, paa gaardene marker findes en del gravhauger; Torp, 25,s6, 6 brug, Borge, nd., m., ø., 44,9s, 22 brug; ved pladsen Borgaas skal findes murlevninger af en gammel bygdeborg, heraf formodentlig gaardene navn. M o s s i g, n., s-, 24,e2. 16 brug, Ko1berg, n., s.. 33,00, 9 brug, Lere (Leira), 7 brug, Lund, st., l., 38,eɔ, 17 brug; paa St. Lund baadbyggeri, Øtne (Autn, alm- skr. Utne), ø., v., 33.ve, 16 brug, det største 10.—:s, Stene, st., l., 24,äɔ, 5 brug, Hauge (Haugar), n., s.. 24,17, II brug, Gjølberg (Gilberg). 5 brug, Forset1und (udt. Foslund; ved 1400 Skr. Fosættelundr), n.. s., st., 27,e2, 14 brug; gaarden antages at have sit navn efter guden Forsete. og dette er isaafald det eneste spor, som denne guds dyrkelse har efterladt i norske stedsnavne. Ved S. Forset1und og ved Mossig findes en del med rei- ste stene omgivne kredse fra oldtiden. — Omkring“Ellingaardski1en samt i n. og v. for den ud mod Kristiania- fjorden ligger: Bossum, s., m., n., 39,91, 27 brug, Lund, v., 3 brug, Huseby, st. og l.,“46,0e, hvoraf 37,u tilhører O. Bjørneby, laa tidligere under Ellingaard. Z) Efter en i kaldsbogen i forrige aarhundrede optegnet tradition skal denne altertavle være kommen fra en k1rke.eller et kloster 1 Oslo. hvortil den var foraeret af fru Gro Gylden- horn, enke efter den 1 1519 henrettede Knut Knutsøn Baat. Tavlen, der indeholder en maengde i træ udskaarne helgenbilleder, men er meget daarlig vedligeholdt findes nu i Un1versitetets oldsagsamling. Z) Onsø præstegaard kaldtes endnu i slutn. af det 16de aarh. Vellj, se Jens N ilssøn, s. 552.