Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/264

222 Smaalenenes amt. E l l i n gaard (Elin; »gaard« først tilla-gt efter middelalderen) 152.æ. Den første sikre eier er Olaf Torsteinssøn af slægten Gyldenhorn, der var g. m. en datterdatter af hr. Jon Haftorssøn ved navn AaSa Ulfsdatter, efter hvem skifte holdtes paa Eline 1433. Deres søn Erik Olafssøn paa Eline levede endnu 1456 og var gift med Gudrun Haakonsdatter Bolt af Trond- stad, som siden ægtede ridderen og rigsraaden Einar F1uga. Erik Olafssøns søn, Erik Erikssøn til Eline, var 1agmand i Oslo —1475—-93 og dennes søn af samme navn, der ligeledes eiede gaarden, fulgte faderen som lagmand i Oslo indtil 1523 og forekommer senere som rigsraad indtil 1583. Hans datter, Kirsten Eriksdatter, bragte ved sit giftermaal med Eiler Brocken.huus († 1546) Eline til denne slægt, af hvilken sønnen, Henrik Brockenhuus. eiede den til sin død 1588. Hans datter af andet ægteskab bragte den Ved sit giftermaal 1610 til kantsleren Jens Bjelke til Østeraat († 1659)— Af hans børn skrives rigsadmiralen Henrik Bjelke († 1683) til Ellingaard, og sandsyn- ligvis har datteren, Sophi Amalie Bjelke, bragt en andel af gaarden til sin mand, Hans Kaas, død 1700 som stiftamtmand i Throndhjem, som beboede Ellingaard, medens han var amtmand i Smaalenene. Muligens har Hem-ik Bje1kes søster, Sophieɔ været medeier (hun var gift 1. med oberst Otto Schade til Kjølberg († 1673) og 2. med generalløitnant Hans Løvenhielm), thi datterens, Mette Sophie Schades. mand, oberst Henrik Ghristopher Pu1tZ til Kjølberg. var i det 17de aarhundredes slutning bleven eneeier ogsaa af Ellin- gaard, der ved hans ældste datters, Sophie PultZ’s, giftermaal i 1707 overgik til hendes mand, major (senere generalløitn.) Henrik Jørgen Huitfeldt. som senere var gift med stiftamtmand Kaas’s datter. psalmedigterinden Birgitte Ohristine Kaas, der, ligesom manden og hans første frue, ogsaa var et barne- barnsbarn af Jens Bjelke. Huitfeldt, der havde udløst sin svigerinde. Mette Sophie PultZ, g. m. generalmajor H. J. Brun, af Ve af Ellingaard, eiede des- uden Kjølberg og Sande og afgik ved døden 1751, hvorefter Ellingaard over- gik til hans søn. generalmajor Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt († 1792), der imidlertid allerede 1778 havde maattet sælge gaarden til dr. med., land- physicus Hans Møller; han solgte den atter 1788 for 32 000 rdlr. til krigs- assessor Hans Ohrystie og denne i 1805 for 50 0O0 rdlr. til major Sør1ye1 efter hvem kammerherre m. m., baron Wilhelm Fr. Wedel-Jarlsberg i 1824 blev dens eier. Efter hans død i 18ö5 solgte arvingeme gaarden, som nu hurtig gik gjennem forskjellige hænder, hvorib1andt i femtiaarene for en kort tid Haneborg og Soot samt derefter konsul Hans Blom, da indehaver af firmaet M. Peterson & søn i Moss. der beholdt en del af det under1iggende gods. svogrene Otto Olsen Bjømeby og Otto Bredesen. som beholdt Huseby og Hankø. Nu eies hovedgaarden af cand. philos. Paul Emil Finne. Gaarden har været omgivet af volde og grave. hvoraf endnu sees lev- ninger. Den nuværende hovedbygning er af træ og opført efter en ildebrand i 1746, hvorved den af Jens Bjelke efter brandeni 1645 opførte bygning gik op i luer. Ved gaarden betydeligt park— og haveanlæg, meieri; nogen skov- I midten af det 17. aarh. var der i Ellingaardskilen ladested med ube- tydelig trælastudskibning og toldsted. Under El1ingaard ligger endnu Espesti med Misingerne, 7,aa, og Ytterstad, 4,91— Rauø (Rugey)ɔ 15,ea, en ø, der tilhører R. M. Peterson (Moss landdistrikt)ɔ tidligere til El1ingaard. Rød, 10 brug, Gaustad (Gautsstaðir), nd., øv.. 21,09, 9 brug, En gelsviken (Ingjaldsvik) med den udenfor liggende En- ge1svikø, 26,0s, 18 brug, landhandleri, Skontorp (Skarnþorp), 6 brug, Husløs, n., s., 24,9s, 17 brug; udenfor ligger Skjælø, 7,ea i 7 brug, baad; bygger-i, Kjære, 21 brug, Kal1erød, 5 brug, Saltnes, m., s. (N— S. I Ratade herred), 18 brug, Solberg, 23,0e, 6 brug, det største 1O,4s, Røtne, 2 rug. Hankø (Hanki) med Risho1men, 17,a9, med venlige kyster og om- givelser langs Hankøsundet— Øen laa tidligere under Ellingaard og eies nu af Bjørneby og Bredesen, som der have anlagt Hankø Bad eller Kyst- sanatorium. Ved dette badested, der ligger 21 km. i nv— for Fredr1k- stad og udmærker sig ved et mildt og behageligt klima, er siden 1877 opført 2 større logisbygninger og 20 skovhytter eller vi1laer byggede i schweiZer- stil— Antallet af besøgende, der i 1885 havde opholdt sig ved badet en