Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/266

Denne siden er ikke korrekturlest

2 2 4 Smaalenenes amt. (resten smaaparce1ler), Dale. st., l., 6 brug, garveri, Skaare (Skorar), n.. m., s., 30,—1—1, 10 brug. K j ølberg (Æölbem), 8O,ar, adelig sædegaard. som før midten af det 15de aarhundrede tilhørte ridderen og rigsraaden hr. Ko1bjøm Arnaldssøn Gerst, hvis enke, Christine Jonsdatter (Hjeme), endnu 147O beboede gaar- den. Lidt senere synes den at tilhøre rigsraaden hr. Anders v. Bergen, der 1477 af Oslo bispesto1 tilbytter sig en del i Kjølberg. som derpaa maa være gaaet over til hans eftermand i ægteskabet, hr. Knut Alfssøn (af Tre Roser), hvis det er denne gaard Kjølberg, hvorfra han daterer sit gavebrev til Mariekirken i Oslo i aaret 1500. Ved midten af det 16de aarh. tilhørte den Oluf Kalips til Tose, siden hans svoger Peder Iverssøn Jernskjæg til Brunla, † 1616, senere Anders B1ome og fra 1624 kantsleren Jens Bjelke og derefter hans svigersønner, oberst Otto Schade, † 1673, og generalløitnant Hans v. Løvenhielm, der ægtede dennes enke, Sophie Bjelke; oberst Henrik Ghristopher v. Pu1tZ. som blev gift med oberst Schades datter, Mette Sophie S., og blev eier af Kjølberg og Ellingaard; hans datter, Sophie Pu1tZ, bragte gaardene til sin mand, genera1løitnant Henrik Jørgen Huitfe1dt, der ogsaa eiede Sande og døde 1751, hvorpaa disses søn, major Tønne Huitfeldt. blev eier af Kjølberg. Da baade han og hans hustru, Sophie Amalie Mo1tke, døde samtidig 1755, blev deres ældste søn, løitn. Henrik Jørgen Huitfeldt, gaar- dens eier, men døde allerede det følgende aar, hvorpaa farbroder-en, major (3hristopher Christian Huitfeldt, kjøbte Kjølberg for 4 121 rdlr. Han døde allerede 1759 og hans broder, davær. oberstløitn. Val. Wilh. Hartv. H. til El1ingaard, overtog 1760 gaarden for 5 900 rdlr., men solgte den allerede 1763 for 6 OOO rdlr. til overkrigskommissær Peder Holter, der s. a. for samme sum solgte den til kammerraad Gustav Strømboe, fra hvem major Tønne Huitfeldts yngste søn, løitn. Hans Wilhelm ()hristopher H., efter høiesterets- dom igjen indløste den; 1774 solgte han den for 8 000 rdlr. til krigsraad og foged Andreas Dahl, som 1780 solgte den for 10 3ɔ0 rdlr. til oberstløitn. Nils Werenskiold († 1810), hvis søn, major Jens We1—enskiold, besad gaarden 1795 til sin død, hvorefter hans yngste søn, Adam Reuss W., var dens mer til sin død 1884. Hans arvinger besidde nu gaarden. Det her siden 1747 drevne teg1værk er nylig nedrevet. Under gaarden ligger endnu Sjø nnerød (alm. Skr. Skinnerød) (indbef. i ovenst. skyld samt S. Ødegaarden med Onsø jernbanestation). Ved Kjø1ber g broî) stod den 14. aug. 1814, samme dag som konven- tionen til Moss undertegnedes, en fægtning mellem de Svenske og Nord- mændene under generalmajor Arenfeldt; efterat det første angreb var af- slaaet, satte de Svenske om natten, dels paa tømmerflaader, dels svømmende over elven nedenfor broen, som var bleven af kastet, hvorefter de Norske maatte vige for overmagten. I en af væggene paa Kjølberg herregaard er endnu at se en kanonkugle som minde om denne kamp. . Ammundrød, 13,se, tidligere til Kjølberg, senere eiet af løitn.N1I8 Werenskiold, † 1871. og nu af L. J . Frederik Werenskiold og O. O. Bergɔ Mol1estad-, 7 brug, Ørmen, n.. m., s., 69,so, 6 gaarde i 42 brug, Ør- menne s et, 3 brug, er herredets nordligste gaard, ved Skinnerfloet. Høium (Háeimar), 28,Öa, 7 brug, hvoraf det største 1O,oe, StraWndɔ øv., 18,e9, 12 brug, Strand, nd.. 16,sr, chefsgaard, og Krabberød. 9 bP031 ligge paa østsiden af Kjølbergelven paa Rolsøen. § 4—s. Raade ne1—1—ca. 113,vs km’; 3029 indb. Herredet, der danner en urege1mæssig figur, grænser mod n— til Rygge og Vaaler, fra hvilket sidste herred det for en del skilles ved Vansjø, mod ø. til Tune, mod s. til Tune og Onsø og mod v. til Kure- fjorden og Kraakstadfjorden samt Rygge. Den største længde, fra M— X) Her havde eierne tidligere ret til at hæve bropenge.