Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/267

Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 225 til s.v., er ]8kll1., største bredde10 km. Af herredets areal er 110,sv km2 fastland, hvoraf 14,u km2 dækkes af ferskvand og 2,—H km9 opta- ges af øer o1nflydte af ferskvand, nemlig den nordvestlige snip (1,os km2) af Rolsøen og øer i Vansjø (1,—12 km9). De i Kristianiafjorden beliggende øers areal er 2,9e km2, deraf Ovenøen (1,ss km2), de tre ubeboede øer Sletter (0,v6, 0,11 og O,2o km9); resten, hvoraf Hesthus- holmen (O,29 km9) er beboet, udgjør i antal omtrent 20 smaaholmer. Herredet hører i sin hoveddel til amtets lavland og bestaar mellem Vansjø, Skinnerfloet og Kristianiafjorden af en flad, aaben sti-ækning, som kun i s. viser lavere aaspartier. I ø. slutter det sig derimod til aaslandet vestenfor Glommen, og her findes det høieste punkt, Dansarfj eldet (129 m.). Middelhøiden er omtr. 40 m. Raet, som stryger straks søndenfor Vansjø, deler mellem Mosseelvens nedslagsfelt paa den ene side og Glommens samt Kristianiafjordens paa den anden. Af elve har herredet lnm Aagaardselven med en del af Skinnerfloet, som berører det paa sydsiden, og af indsøer kun en del (12,u km’) af Vansjø samt et par smaa tjern. ’ Kysten naar kun ud til de grunde Kraakstad— og Kurefjorde, jfr. s. 17. Mellem Sletter, længere ude og fastlandet er skibsløb. I Kraakstadfjor- den er god og rummelig anke1—plads for større skibe. Bergarten er grundfjeld (gneis) i ø. og granit i s.; Sletter er porfyrdan- nelser. F “

C9 C—’‘”’—’ ’0V— —’ÒW W —

Herredet hører i sin mellemste, flade og aabne del til amtets bedre beboede egne. Mod ø., paa grænsen mod Tune og Vaaler her- reder, er derimod et svagt bebygget skov— og aasland, ligesom det i s.ø. for Tom liggende aasland paa grænsen mod Onsø er ubeboet, og paa grund heraf har det hele herred ikke mere end 26,ä mennesker pr. km2. Tættest beboet er den saakaldte Østbygd, meHem Vansjø og Skinne1—- floet, samt Vest bygden, ud mod havet. Den sydlige del kaldes Onsø- fjerding en og hørte tidligere til Onsø thinglag; her findes bebyggel- sen fornemlig ved Kraakstadfjorden, Tomskilen samt i v. for Skin- nerfloet. Herredet danner et præsteg:jeld med et sogn samt med et kapel paa Tom. I middelalderen var T e s al (Tesala) kirke paa Huseby sogneki.rke for den vestlige del af herredet. Dette dannede (med undtagelse af 0nsø1jerdingen) i forening med Svindal Sogn af Vaaler herred Raade skibrede (Roðu skipr.). Efter den nye matrikul har herredet 545 brug med en skyld af 1642 mk. Af brugene er 34 paa over 10 mk., 69 paa mellem 5 og 1O mk. skyld. Gudstjeneste holdes i Raade kirke hver søndag og helligdag, und- tagen hver 3die søndag og 2den høitidsdag, da der er gudstjeneste i Tom kapel. Herredet har 7 skolekredse med 6 lærere og en lærer-inde. Blandt skolerne er det Sommerhielmske 1egats skole med lærer og 1ærerinde, der lønnes af legatets renter, og med en jordeiendom, som føder 2 til 3 kjør— Foruden denne skole, der har sit lokale paa Tom, findes skolehuse paa Klokker- gaarden, Grimstad, Hovland, Musangen ogGammelsrød. Her- redet hører til Moss lægedistrikt. J ord bruget er i overveiende grad herredets næringsvei, og det har iØstbygden et af amtets frugtbareste strøg med god. skjør lerjord. I Vestbygden er der stivere ler og paa Raet sandjord. Jordens drift er god og i fremskridt Havre er endnu den fornemste sædart, dernæst kommer byg, saa rug og hvede. Potetdyrkningen, som under bræn- Norges land og folk. L lå