Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/268

226 Smaalenenes amt. deriperioden i Moss dreves til Overmaal og til fortrængsel for de øvrige kulturplanter, er nu inden rimelige grænser. Fædrif ten er ligeledes i opkomst, og dyrkningen af græs og andre fodervækster temmelig be- tydelig. Eti dette aar (1885) paa aktier inden herredet oprettet større meieri, beregnet paa en forsyning af 5000 l. melk dag-lig., vil antagelig ophjælpe fjøsstellet end mere. Desuden findes 4 mindre meierier.. Skove n er utilstrækkelig og herredets midtbygd hører til amtets skovfattigste partier. Mod ø. findes dog flere skovgaarde, og gaarden Slangsvolds skov er bleven udparcelleret mellem brugseiere i hoved- bygden, hvilke derved for en del forsynes med fornødent skovfang. Dog faaes brændsel for en stor del ogsaa fra det nærliggende Solli brug. Ved 0venøen er godt flyndrefiske og i Kraakstadfjorden har der før været laksefiske. I herredet foregaar en ikke ubetydelig feldspathdrift. Fab rikdrif ten indskrænker sig til et teglværk paa Tom samt en ved Karlshusbunden i 1885 anlagt dampsag. Smaalensbanens ydre linie gjennemskjærer herredet med station 11Z2 km. i v. for kirken. Her er tillige postaabneri og telegrafstation. Den gamle hovedvei fra Moss til Sarpsborg og videre følger Raet1), og langs denne vei gaar statstelegraflinien. Ved Karlshus, før skydssta- tion, gaa veie ud fra hovedveien til Fredrikstad og til Kraakstadfjor- den. Dampskibsanløbssteder findes ikke. “ Raade sparebank er oprettet 1859 og virkede i 1883 med en kapital af kr. 82 398, tilhørende 200 indskydere, og en formue af kr. 15 642. Mærkelige gaarde og steder: Raade kirke, 17 km. fra Moss, 17 km. fra Sarpsborg og 16 km. fra Fredrikstad, beliggende paa Raet, er en graastensbygning fra middelalderen, tildels af huggen sten og med halvrund korafslutning, der i 1862 u.ndergik en fuldstændig restauration. Ved kirken er gravkapel for familieme TritZschler, LiitZow og Sommerbielm, hvilket vedligeholdes af kommunen, mod at den disponerer over renterne af grevinde Sommerhielms legat. — Raade p ræ- ste gaard, henv. 1 km. i s. for kirken, 56,o2 mk., med underbruget Rings- rød. 7,—H (nu frasolgt), og Lang øen i Vansjø. O,s-1. er en god og velbrugt gaard, men uden skov. Præstegaardens i.ndmark er 79,s ha. samt Langøen 1,a ha., og 6 husmandspladse. nu foreslaaet reduceret til 37 ha. og 2 hus- mandspladse. Kaapegot (Kápukot), 6,a0, præsteenkesæde (endnu usolgt). 1 Østbygden: Strømshaug, 2 brug, 11,26 og 11,oe, Raade (Röða, udt. som gaardsnavn endnu Roe). ø.,m., l., 12 brug, 20,ao; disse gaarde, af hvilke Mellem Raade har været sorenskrivergaard, ligge tilligemed kirken paa Raet. Rød, 30,81, et brug, Lundeby, v., ø.’), 4O,s9, 9 brug; Borge, v., ø., 48,69. 26 brug, Hauger, 5 brug, Revaug, ø., v., 37,11, 6 brug, det største 14,19ɔ Søgaard (alm. kaldet Ødegaarden), 11,09. et brug, Tofteberg, ø., v., n., 24,so, 1O brug. det største 10,22, Sørby (‘S’aurbýr), 6 brug, Hovland, 6 brug, Frakkestad, 2Ö,I7, 9 brug, Finstad, 25,0o, et brug, ved Skinnerfloet, Jørsø (JöruU’seið, alm. skr. Gjerritsrød), st., l., 5 brug, Ileby, 7 brug, Aake- berg, v., ø., 13 brug, Missingen (Metsingar), 24,14, 4 brug, de to 10118 og 11,=x1.— Alle disse gaarde ligge i slettelandet og ere gode korngaarde. Reklingsholm, 38,os, 7 brug, hvoraf hovedbruget 16,31, er herredets eneste gaard paa Rolsøen og har god skov. Gaardens oprindelige navn er I) Allerede i det 16de aarh. gik den almene ridevei paa Raet, jfr. Jens Nilssøn, S. 109. 9) Er formentlig den af —Jens Nilssøn. s. 253, omtalte Lundegaard. forhen efter sigende låerå“eggard, hvor der 1 gammel tid skal have været kapel, der dog ikke omtales i den ø e og.