Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/272

Denne siden er ikke korrekturlest

230 Smaalenenes amt. Skoven leverer neppe det fornødne til herredets forsyning og mange gaarde ere aldeles uden skov. Bestanden er især gran. Af ældre egeskove findes enkelte 1evninger, saasom omkring Værne kloster- og Karlberg; af anden løvskov findes især birk, asp, or. Af fabriker findes et større teglværk, en dampsag og en feld- spathmø1le. Disse havde i 1883: 44 arbeidere. Binæringer af betydning findes ikke. Fiskeri beskjæftiger imidlertid ikke saa faa strandsiddere, især i og omkring Larkollen— Kurefjordens torsk er bekjendt som velsmagende. Smaalensjernbanens ydre linie gaar gjennem herredet fra Moss til Raade med stationerne Di1ling og Rygge. Hovedveien fra Moss til Sarpsborg og videre gaar henad Raet. Af bygdeveie kan nævnes veien fra DiHing til Larkollen, der er anløbssted for dampskibe. Postaabne- rier og telegrafstationer paa jernbanestationerne, endvidere postaabneri i Larkollen.. Rygge sparebank er oprettet 1856 og virkede i l883 med en indskudskapital af kr. 27 O 803, tilhørende 388 indskydere, og en for- mue af kr. 5O 509. Mærkelige gaarde og-steder: “ Rygge kirke er en gammel graastensbygning af huggen sten med halvrund korafslutning; den har en gammel døbefont af klebersten. — Rygge præstegaard (.Ryggjo.f), 44,—m. er en god gaard med større have- anlæg. Indma.rken er 84 ha.; skoven er ringe; 5 husmandspladse; foreslaaes reduceret til 28 ha. og 1 husmandsplads. 0mkring kirken samt imidten af herredet: Rør, v., n., s., 56,1—1,11 brug, deraf hovedbruget i R. v. 14,a1, R. s. 11,a9 med Rygge jernbane- station; Gate (alm. skr. Gatu), 27,ä9, Vo1d, 20’14, Fløgstad, 3 brug, 0tterstad, v., m., ø., 81,aɔ, 7 brug, det største 10,9—1, Urstad, n., s., 22,eɔ, 12 brug, Navestad, 2 brug, Tø stad (þøystaðir eller þysstaðir), 4 brug, Lyby, n. 9,9a, s., 3 brug, 11,s9 og 17,ae, Løken ø., 15,—ta i et brug, nI og V— 28,14, 5 brug, deraf det største 11,e9, Nærum (ýerðreimar — af “ gudenavnet Njörd), n., s., 87,so, 8 brug, deraf hovedbruget i N. n. 18,s-1, 0pstad (udt- 0kstad), nd., øv., 24,29, 3 brug, det største 10,49, Kubberød, 16,0o. Paa Raet og n;ordenfor: ør e, 27,4ɔ, 6 brug, det største 13,so, dampsag og feldspathmølle, Klem meste n, 13,a0, M j el1øs (Mjölleysa) og Kallum; tils. 51,a-:, tilhøre allerede i tredie s1ægtled handelshuset Gemer du søn i Moss, teglværk, oprettet 1876, prægtig udsigt over Kristianiafjordenɔ Dilling, n., v., med D. jernbanestation, s., 61,a-1, 14 brug,derafhoved- bruget iD. s. 18,24, B jølsen (Bjorðsin, alm. Skr. Bjølsund), 2 brug, 23,vs 0g.20,42, Gipsen (alm. skr. Gipsund), 27,a-: som begge længe have havt eiere udenfor bondestanden, G. senest statsraad A. Sørenssen. Bjølsen og Gipsen ligge meget lavt og man mener, at herover har der været forbindelse mellem Vansjø og Kurefiorden. Hasle, ø. og v., 28,ss i 7 brug, Aarvold (udt- Øllvøl), 22,2ɔ. 11 brug, hovedbruget 11,a4, Dramstad, 23,9—:, 4 brug, deraf Marienlund 10,2—1, Fiu1stad, 5 brug, hovedbruget 11,ɔ9, Saastad, 27,a-1, 3 brug, det største 18,9a, Kj e1lerød, 19,s-1, 6 brug, Hoggenes (Hog- ganes, alm. skr. Huggenes), ø., v. 43,ä1, 6 brug, de tre største 16,00, 11,0—1 og 10,90, Ø tue (Autn, alm. skr. UtneÊ, 30,95, 4 brug, de to 14,a-: og 14,ɔ9, Fresje1’ (Fresjar, alm. skr. Fredskjær), v. 28,—:s, ø. 16,0o, arti11erichefsgaard. Fre s jer- Ødegaarden, 9 brug. De sidstnævnte gaarde ligge ved Vansjø og have tildels god skov. I Vansjø ligger Fæøen, 3,31ɔ, Mod ø. og ved Kurefjorden: Eskelund, nd., øv.. 14 brug, Ror (Roðr, alm. skr. Roer), n. 13,01, m. 13,ä9, s. 8ɔ21, ø. 26,es, i 7 brug, Mølvik (alm- skr. Moldvik), n., s., ø. 35,ea, 13 brug, Rosnes, n., s., 44,Öe, 14 brug, Kur0 (Kúra), n., s., v. og m., 75,24, 20 brug, deraf hovedbrugene henholdsvis 13,2o, 11,1a, 12,ve og 22,aa. .