Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/277

’ Smaalenenes amt. 2 3 å aarh. tilhørt konferentsraad og amtmand H. Lachmann, fra 1798 ’ustitsraad H. H. Scheel og senere kjøbmand M. Tyrholm, eies nu af skii)sreder A. 0lsen; Torderød (Torðrúja), 6 brug, det største 11,10; har siden 1739 til- hørt den (3hrystieske familie og eies nu af frøken Elise Chrystie, Reier (.Reiðr), der har tilhørt familien Ohrystie, 18,ee, Kubberød, 21,06, der længe tilhørte kancelliraad og lagmand Andreas Hansen, senere datteren, fru Købke, overtoldbetjent Hjortaas o. fl., Alby (Aðalbýr), 85,4—1, lakseflskeri; gaarden tilhørte i middelalderen bispestolen og senere kronen; her boede i treti— og firtiaarene den bekjendte advokat og poIitiker, Jonas Anton Hielm, senere har den tilhørt skibsreder og storthingsmand M. A. Sundt, eies nu af søløitn. Ole Lyng. Grønli, 11,sɔ, Kase (Kashaugr), 16,44, Tronviken, 33,s2, 3 brug hovedbruget 24,2a, har tilhørt familien Chrystie, tidligere færge- sted over til Horten, Refsnes med Guldholmen (en liden holme, der i fortiden var grænsen for 0slo’s, senere Kristiania’s privilegerede handels- distrikt), 18,1o, eies nu af grosserer Lorentz Meyer i Kristiania. Ramberg (Rajnaberg), 2O.s9, 4 brug, det største l0,oa (tilhørte i første fjerdedel af dette aarhundrede krigskommissær Hans Larsen, † 1824), Fugle- vik (Fálavik), 10,19, Aas, s. 14,s0, n. 9,—1a, Nes, ø., v. 35,10, hvoraf N. v. 20,9—1, og Tor-nefisket, brislingfiskeri, Kul1ebund, paa øens nordside, brislingfiskeri; Kongshavn, en liden gaard. hvis navn af traditionen sæt- tes i forbindelse med kong Kristian II’s ophold i Bevøsundet paa hans ned- reise til Danmark; han har ogsaa virkelig udstedt et brev fra Bevøen 11 juli 1582 Kjellandsvik, 11,ɔa, Rosnes med Skipping (Sk heimar, udt. Sjippunn§, 20,1ä, tilhører konsul T. Peterson. 0rkerød (UræZ;uruð), 32,94, der i forrige aarhundrede tilhørte kammerraad Jens Gemer, siden 1794 J oh. Gude, derpaa Jens Gemers sønnesøn, kapt. og grosserer Henrik Gemer, hvis sønnesøn, Fredrik Gemer, nu bebor gaarden. — J eløen har overhovedet mange velbebyggede 1andsteder med smukke udsigter. Af oldsagfund kjendes kun en del fra stena1deren. — Paa J eløen fand- tes endnu ved midten af forrige aarh. en senere forsvunden, ualmindelig stor stenkreds af ova1 form med 24 stene i omkredsen og en i midten. § 4—6. VaaIer hen-red. 2Ö9ɔ17 km2; 2687 indb. Herredet danner i sine hovedomrids en urege1mæssig firkant, hvis største længde fra e. mod v. er 21 km. og bredde fra n. mod s. 15 km. Det grænser mod n. til Hobøl og Spydeberg, mod e. til Skiptvet, mod s. til Tune, Raade og Rygge, fra hvilke tre herreder det tildels skilles ved Vansjø, og mod v. til Moss landdistrikt, hvor ligeledes Vansje dan- ner grænsen, samt til Vestby heri-ed i Akershus amt. Herredet falder sammen med præstegjeldet af samme navn, der omfatter Vaaler (Válir) hovedsogn og Svindal (Svindalir) annex. Det er et ind- landsherred, som paa sydsiden steder til Vansjø, der optager 15)51 km2 af herredets fladeindhold. I denne se ligge øerne Græsøen (1,4s km2), Mosserosøen (O,4s km9), Østenrødøen (0,—te kmZ), TømmerøenV (O,2s km2) og 25 smaaøer (ti1s. 0,025 km2). Herredet udgjør en del af det smaalenske aaslandskab iv. for Glommen og slutter sig i den nordvestlige del af hovedsognet til aaserne paa grænsen af Akershus amt. Aasemes høide er ikke synderlig stor; det høieste maalte -punkt er l3ogsaasen paa grænsen af Svindal og Skiptvet (213 m.), og middelhøiden er omkring 80 m.; de have i regelen retning fra n. til s. og de mellemliggende strøg ere for en stor del m rlændte. Dalene ere trange, hvilket navnlig er tilfældet med Hobø1elvens dyalføre nordenfor hovedkirken. Det dyrkbare areal er lidet, især i Svindal; mere aabne strækninger findes om-