Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/278

2 3 6 Smaalen enes amt. kring hovedkirken og tildels paa halvøen mellem Vansjøs vestlige og østlige del samt i Svindal østenfor Sæbyvandet- Bergarten er i den sydlige del af hovedsognet granit, forresten grund- fjeld (gneis). Paa Rørmyraasen mod Spydeberggrænsen findes erratiske blokke af porfyr, syenit og kalksandsten. Ved Unem i Svindal har været drevet en grube for Roms nikkelværk, jfr. s. 106. Med undtagelse af en ganske liden del af herredet, hvis vand rinder til Glommen, hører det til Mosseelvens nedslagsdistrikt med hovedelven Hobølelvî), der gjennemstrømmer hovedsognet fra n. mod s., og med de mindre elve, Veidalselv, Lunderelv og Svindalselv, hvilke alle løbe ud i Vansjø. Af indsøer er foruden Vansjø at mærke Sæbyvandeti Svindal (1,vs km’). Tre andre vande have et areal af over O,1 km’, og des- uden fin§les 15 mindre tjern. ’Den af ferskvand dækkede flade udgjør ialt 18,oo km . Herredet hører til amtets svagere befolkede distrikter og har kun 11,s indbyggere pr. km2. Bebyggelsen er saaledes tynd og spredt. I hovedsognet er der alene i Kirkebygden, nemlig i ø. og s. for hovedkirken, og tildels paa den i s. for samme liggende halvø ud mod Vansjø omkring Hobølelven (Vasbygden) en noget tættere bebyggelse. I Svindal findes den meste bebyggelse i hoveddalføret ovenfor Sæby- vandet, nedenfor hvilket elven løber i en trang, svagt bebygget dal. En del mindre dalfører slutte sig til hoveddalen og vandet. Efter matrikulen har herredet 887 brug med en skyld af 2 049 mk., heraf i hovedsognet 209 paa 1 817 mai-k, iannexet 178 paa 732 mk. Brugene ere for det meste temmelig store; der findes i hovedsognet 49 brug paa over 10 og 21 paa mellem 5 og 1O mk. skyld, i annexet henholdsvis 21 og 27. Ved udgangen af 1875 havde hovedsognet 1 537, annexet 1 150 indbyggere. Gudstjeneste holdes i hovedkirken hver søndag og helligdag und- tagen hver 3die søndag og hver 2den høitidsdag, da der er gudstjeneste i Svindal. Herredet har 1O skolekredse med 6 lærere. Skolehuse flndes paa V a a- ler præ steg. (i Kirkebygden), V aak og Botnerengen (i Vasbygden), Gylder i v., Veidal i n., B’ørkedal 9) og Sj ønnerød’) i s.ø. (ved Svindalselven), samtlige i hove(isognet; paa I n g ul s t a d (ved annexkirken), L u n d e r (i Braatebygden) og B r o k h a u g e n (ved grænsen af Skiptvet) i annexet. Herredet hører til Moss lægedistrikt. Vaaler hovedsogn dannede i middelalderen Vaaler skibrede (Vála skipr.). hvorimod Svindal sogn, som tidligere anført, hørte til Raade skibrede. Herredets hovednæringsveie er jordbrug og skovdrift. J ordbru- get er i fremgang., men havre er endnu i overveiende grad den vig- tigste udsæd, dernæst byg og rug; af hvede dyrkes kun lidet; udsæden- af græsfrø er ikke ubetydelig. Jordbunden er hovedsagelig ler, i Vas- bygden lermuld, hvilende paa underlag af stærkt ler; agerlandet er i det hele temmelig jævnt. I henseende til lfædriften er intet særdeles at bemærke; havnegangene ere smaa og ubetydelige. Herredet hører til amtets bedre skovegne; den bedste skov findes paa østsiden af Lunderelven, medens strøgene vestenfor ere mere skov- fattige. Skoven er paa mange steder stærkt medtagen. Hovedbestan- Ê) Af Hobølelvens løb. der dengang førte forskjellige navne. findes en udføråæ skildring hos Jens N1‘lss“øn, s. 262—63; Jfr. ogsaa om Veidalselven sammesteds s. . 9) BJørkedals og SJønnerøds sko1ekredse ligge dels i hovedsognet, dels i annexet.