Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/281

Smaalenenes amt. 2 3 9 til Saanerelven. I den nordlige del af hovedsognet og i annexet er landet mere aabent, skjønt bakket, og sammenhængende aaser optræde ikke førend i den allernordligste del ved Mjær. Her-redets høieste punkt er S p yd e- berg Varde (263 m.) paa Vardeaasen, der paa en længere strækning danner grænsen mod Spydeberg; fra toppen kan Kristianiafjorden sees. Herredets middelhøide er 125—130 m. Bergarten er gr1mdfjeld, der paa et par steder paa vestsiden afbrydes af granitmasser. Ved Baserud er fundet nikkelmalm. Hobøle1ven kommer fra Mjær i n. og gjennemstrømmer herredet efter hele dets længde— De andre vasdrag ere nævnte ovenfor-. En liden del af herredet hører til Glommens nedslagsfelt. Af indsøer hører den sydlige ende af Mjær (0,ä4 km9) til herredet. Bæretjernet er 0,20 km“Z, 12 min- dre fjern tilsammen O,—1s km9. Mellem aaserne findes mange og store myrer. Herredet har 16,s indb. pr. km9 og hører saaledes til amtets min- dre tæt befolkede egne. Bebyggelsen slutter sig især til Hobølelvens dalføre og er størst nordenfor —hovedkirken samt i annexet, hvor den tildels optager hele herredets bredde Dernæst er vestsiden paa flere steder beboet langs grænsen mod Akershus Østsiden er i hovedsognet med undtagelse af den nordlige del for det meste ubeboet. Herredet har følgende fjerdinger: Ytterfjerdingen i s., omkring Skjelfos og Bære, B j ervefjerdingen, det midterste strøg omkring kirken, Mel- 1ebyfj erdingen i n., omfattende strøget østover mod Spydeberg, des- uden Tomter annex. . Efter matrikulen har herredet 813 brug med en skyld af 1 886 mk., deraf i hovedsognet 228 brug paa 1 428 mk., i annexet 85 brug paa 428 mk. Af brug paa over 10 mk. findes i hovedsognet 5O, i annexet 12, af brug paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis 38 og 20, tilsammen 62 og 56. Bru- gene ere forholdsvis store. Ved udgangen af 1875 havde hovedsognet 1 695, annexet 620 indb. Gudstjeneste holdes hver anden søndag og helligdag i Hobøl og Tomter kirker. Herredet har 8 skolekredse med 5 lærere. Skolehuse findes paa Ho1t, Heia, Grønslet, Tønnerud, Braaten og Hagen i hovedsognet samt Tomter og Veg ger i annexet. Herredet hører til Moss lægedistrikt. Herredet førte i middelalderen navnet M os s edal (Morsadalr, opr. vel Morsardalr) efter hovedelvens gamle navn Mor-s. Mossedal hørte til Oslo syssel og var sandsynligvis en del af Follo østre skibrede. Herre-dets vigtigste næringsveie er jordbrug og skovdrift. Jord- bruget er ligesom.i de tilgrænsende h.erreder ifremgang. Den dyrk- bare mark findes især paa de ovenfor nævnte mere bebyggede steder; den bestaar af ler-jord og er i regelen stærkt bakket. Havre er den fornemste udsæd, dernæst byg og rug. Fædriften staar omtrent paa samme standpunkt som i naboherredet Vaaler; græsfrø dyrkes i nogen udstrækning, men havnegangene ere som overalt i Smaalenene indskræn- kede og mindre gode. — W Skoven er i regelen god. Den bestaar især af gran og dernæst furu, løvskoven især af birk. Skoven afgiver produkter til afsætning udenfor herredet, deriblandt tidligere kul til forsyning af Moss jernværk. Af in dustrianlæg findes en del ikke ubetydelige møller samt mindre sagbrug. ’ Smaalensbanens indre linie gaar gjennem annexet fra Kraakstad til Spydeberg og har station I km. i n.v. for Tomter kirke. Af hovedveie gaar amtets nordlige tværvei (s. 126) gjennem annexet., Samt veien C