Smaalenenes amt. 24 1 Randby Bærø. der ogsaa eiede adskilligt andet gods i herredet, og eies nu af hans søn; skoven er i den senere tid temmelig udhugget. Paa vestsiden (mod Akershus amt) fra n. mod s.: Skog, n., s., 23,so, 7 brug, det største 1O,a4, Gustvet (Guðsþveit), 12,cɔ, Haug, st., l., s., 32,c1, 10 brug, Hol, 15,sa, Laasken, 4 brug, det største 1O,u, Nygaard, 14,u, sag, Saksebøl, 5 brug, Hvam, 2 brug, det største 11,av, Ringstad, 2 brug, Nummestad, l(3,1s, Bjoner (Bjugnar), 4 brug, Braate, 31,ea, 6 brug, deraf B. st. 14,s2 og Braatehytten 10,as, Narvestad, n. 15,ss, s. 13,u, Od destad, 27,ss, 10 brug, Dal, 14,2Ö, Haglerud, længst i s.v., 13,1ä. Fra Laasken af ligge de her nævnte gaarde i Saanerelvens dalføre. B. Annexet: Paa østsiden af elven: Bliksland, 18,2r, To mter, øv., nd., 33,as, 9 brug, med sognets ki r k e, en tømmerbygning i korsform, beliggende 11 km. fra præstegaarden; Toen, 16,—1ɔ, Elverud, 2 brug, Igsi (udt. Isi), længst i s.ø., l3,s9, Lilleby, 3brug, møl1e tilhørende et interessentskab, Kraakerud, 24,o1, 5 brug, Vaglen (i Vaglanum), 5 brug, Hov, 2 brug, Jaeren, nd., øv., 2 brug, nordligst ved Mjær. Engene med Tomter jernbanestation. Paa vestsiden: Brekk e, 32,u, v., ø. i et brug, vandfald med to sage og to møller, Brøholt (opr. vistnok Breiðholt), 16,—1—1, sag, mølle, Øien, 5 brug, Solberg, 10,sv, Stokstad, ø. 1l,os, v. 12,c4, Vien, l8 brug, Unaas, 26,u, Føske-r (alm. skr. Fusker), 27,o1, Vegger, 32,1a, sag— og møI1ebrug og stor skov; gaarden, der ligger ved sammenstødet af den gamle hovedvei fra Sverige og Veien fra Moss. var 1l aug. 1814 Kristian Fredriks hovedkvarter. Svikebø1 (Suipubæli), 3 brug ved Mjær, sag. Der haves fra dette herred mange fund fra stenalderen; for øvrigt synes det at være fattigt paa fortidslevninger. Paa Bære bevares et lavatorium (vaskevandskar til kirkeligt brug) af bronce fra middela1deren, i form af en løve; det er formodentlig kommet fra en af herredets kirker. Herredet hørte i ældre tid til de mest afsidesliggende i denne del af 1andet; man finder ogsaa følgende gamle »munkerim« anført 1732 i præste- gjeldets kaldsbog som passende paa Hobøl:1) »Fel1x parochia ista, . “ ubi non nobi1ista, non vidua, non publica via.« ɔ: »Lykkeligt det ka1d. hvor der ikke er ade1. ikke (præste-)enke, ikke landevei.« Hobøl herred har paa grund af sin beliggenhed ogsaa mindre end de fleste af amtets indlandshe1—reder været berørt af krigen med Sverige, und- tagen forsaavidt som der er foregaaet mange troppemarscher paa hovedveien over Tomter. I 1716 led det meget her1mder, idet Karl XII opholdt sig her en tid paa sit tog til Kristiania i marts og de norske tropper i mai drog
ennem Hobøl til Moss
III. Rakkestad, Heggen og Frøland fogderi2). § 4—8. Rødenes herred. G 385’61 km9; 2 29o indb. Dette herred bestaar af to særskilte dele, nemlig Rød en es hoved- Sogn i s.v. og Rømskogen (Rymskógr, alm. skr. Romskogen) annex — . ’) I rigsarkivet findes nu en tidligere længe i Hobøls præstearkiv opbevaret —provstebog“ for det gamle indtil 22 aug. 749 udelte Øvre Borgesyssels provsti (omfattende det nuv. Øvre og Mellem.B. provsti). samlet 1732 efter sognepræsternes ka1dsbøåer af Lars R.asch, en i sin Tid meget bekjendt mand der var sognepræst i Hobøl 707—49 og (sidste) provst i det samlede provsti l712—49; død1759. Hans portræt hænger i kirken, hvor man ogsaa paa en tavle finder en af ham forfattet fortegnelse over sognepræster 1 Hobøl lige fra middelalderen (0m’ ham os særlig om hans forhold under rigen 1 17l6 se især . ’1’hrap 1 Hist. Tidsskr. 2 R. I, 387 .) U Heggen og Frøland, der lg ældre tid ogsaa var navnet paa et fogderi, som senere blev slaaet sammen med Rakkestad f., jfr. ovenfor s. l40, var indtil res. l9 mai 1847 navnet paa .et af de to sorenskr1verier i fogder1et, nemlig det, der omfattede Eidsberg (Heg1ff;1), Ask1m og Ti-øgstad (Froland); det andet sorenskriveri indbefattede da Rødenes, k- kestad, Skiptvet og Spydeberg. Norges Iandog foIk. I. 16
