Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/284

Denne siden er ikke korrekturlest

242 Smaa1enenes amt- i n.ø., der kun ved et smalt baand ere forenede. Det falder sammen med præstegjeldet. Den største længde fra hovedsognets sydvestlige til annexets nordøstlige hjørne er 40 km., den største bredde (fra ø. mod v.) eri begge sogne 12—13 km., den mindste 5 km. Herredet grænser mod v. til Eidsberg herred. mod v. og n. til Høland i Akershus amt, mod ø. til Sverige (Nordmarks herred i Vermland) og mod s. til Aremark herred. Herredet er gjennemgaaende aasland og omfatter amtets høieste strøg med en middelhøide af 235 m.; for de beboede dele overstiger dog den gjen- nemsnit1ige høide neppe 150 m. Hovedsognet gjennemskjæres efter sin hele længde af Rødenessjøen (eller ØrsjøenX)). der har aabne stræknin- ger i ø. med større eller mindre bredde saagodtsom efter hele 1ængden, medens der i v. kun i midten er aabnere strækninger, hvor lavlandet fort- sætter sig indi Eidsberg herred, samt i n., hvor det dog er smalere. Røm- skogen har i sin midte den store Bø msj ø, der optager alle lavere dele, saa at der kun hist og her bliver smaaflekker tilbage skikkede til dyrkning. -— Bergarten er grundfZjeld med et isoleret granitparti fra Rømskogens kirke vestover til Høland. I dette sogn ligger Smaalenenes høieste p1mkt, Katte- buheia (352 m.), østenfor Rømsjøen. gå Herredet er fuldt af indsøer og inyrer, hvis afiøb i Rødenes gaa til Ør- sjøen, i Rømskogen for det mestetilSverige (Vænem). Foruden Rødenes- sj øen, hvoraf 16,se km“ hører til herredet, og Rømsj øen (4,ev km’), hører af St. Risen 1,as km’ og af Vortungen 1,21 km“ til det. Desuden findes 19 andre vande med et fladeindhold af mere end O,1 km“ samt 156 smaatjern1 Alle disse indtage tilsammen et areal af 32,—no km9. Herredet er den svagest befolkede del af amtet, med kun 6,o ind- byggere pr. km2, og af folken1ængden bo over de tre fjerdeparteri hovedsognet, saa at Rømskogen kun har lidt over 3 indb. pr. km?. Bebyggelsen slutter sig til de før omtalte aabne steder paa begge sider af Ørsjøen, medens de af aaserne optagne strækninger ere saa godt som ubeboede; i annexet indskrænker bebyggelsen sig til bredderne af Rømsjøen, og det kun i n. og s. samt tildels paa vestsiden. Nyere fjerdingsnavne i hovedsognet ere Folkenborg— og Kro sb yfjerdin- gerne paa vestsiden, Ulsby— og Klundfjerdingerne paa østsiden af Ørsjøen. Af folkemængden falder 1 759 paa hovedsognet, 631 paa annexet. Efter matrikulen har her-redet 337 brug, skyldsatte til 1 002 mk., deraf i hoved- sognet 264’paa 791 mk., i annexet 73 paa 211 mk. Af brug paa over 10 mk. findes i hovedsognet 14, i annexet 1, af brug paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis. 37 og 14. i Gudstjeneste holdes i hovedkirken hver søndag og helligdag, und- tagen 10 gange om aaret, da der er gudstjeneste iRømskogen 2). Herredet har 7 skolekredse med 6 lærere; skolehuse findes paa Klok- kerud (under præstegaarden), Krosby. Sandum, Klund og Ulsbyi hovedsognet. samt Taarnby og Trosterud i annexet. Det hører til Eidsberg lægedistrikt. Herredet hørte i middelalderen sandsynligvis til Marker skibrede (se ved Aremark). Hovedsognet kaldtes i den tid Aursmark (Aursmörk) efter AursJøen. I dette fandtes før reformationen en kirke paa Klu ud (Klunds k-), paa østsiden af søen.

=—ý,

’) Per pågtka1—terne forekommende, foran s. 25 anførte, navn Ørjesiøen er vistnok ei ag . 9) I forrige aarh. 5 gange om aaret, men hver gang 2 dage efter hinanden.