Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/287

Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt.b “ 243 Herredets vigtigste næringsvei erW skovdriften, og jordbruget har indtil den seneste tid kun indtaget den anden plads. J ordb ruget staar paa et lavere standpunkt end ellers i amtet, men viser dog, efter- at bøndernes skove tildels ere udhuggede eHer frasolgte, fremskridt. -]ordbunden bestaar i regelen af magert,“ sandblandet ler og er tildels vandsyg, hvorfor betingelserne for et lønnende jordbrug ere mindre gode. Havre er hovedsæden. Fædriften staar i forhold til jordbruget; hav- negangene ere heller ikke her af nogen videre udstrækning eller god- l1ed; der saaes en del græsfrø, men rodfrugter dyrkes saagodtsom ikke. Sko ven er bedre og af større udstrækning end i noget andet af amtets herreder, og navnlig kan Rømskogen betragtes som en eneste, sammenhængende skovstrækning. Den er for en stor del frasolgt byg- dens beboere og eies af Fredrikshalds trælasthandlere1). Disse skove ere i almindelighed i god stand, især paa Rømskogen, hvor tømmeret har svære dimensioner; bøndernes skove ere tildels i mindre god forfat- ning. Bestanden er furu, dernæst gran. Ved de store søer findes en del løvskov. Af industrielle anlæg findes kun nogle mindre sag— og møllebrug. Vildtmængden er rigere end ellers i amtet og elg er hyppig men hverken jagten eller f iskeriet i de mange søer har nogen større betydning som næringsvei, ligesaa lidt andre binæringer. Hovedveien fra Eidsberg fører langs vestsiden af Rødenessjøen og over Ørje bro til Sverige. Bygdeveie føre paa begge sider af denne sø, der ogsaa befares af dampskibe saa langt som til Sku1erud i Høland. Ogsaa Rømskogen er i de sidste aar bleven vel forsynet med bygdeveie. Postaabnerier findes i begge sogne. Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet: Rødenes kirke“), 75 km. fra Fredrikshald, er en graastensbygning fra middelalderen med ældgamme1t staVværk i østgav1en og under tagstenene i den østre del, opr. viet til Johannes den Døber, Margareta og Katarina. Den har en klokke, der har været antaget at skrive sig fra middelalderen og tidligere at have tilhørt K1unds kirke, men som bærer aar-stallet 1671; en anden klokke har efter dens indskrift præsten 0tter Torgersøn ladet støbe 1588. Blandt herværende præster kan for øvrigt mærkes Jens Gudmundsøn 1700—1736, hvis portræt hænger i kirken. —Rødenes præstegaard, 22,23; indmarken 39 ha., 1 husmandsplads. Som underbrug hører det ca. 8 km. fraliggende Fje1dengen, 5,e2, delt i 3 husmandspladse, til præstegaarden Hjemmeskoven er utilstrække1ig, men supp1eres af F§jeldeng-ens skov. Damp- skibsstoppested. Paa vestsiden af RødeneSsjøen: Vik, 3 brug, Holo (Hola, alm. skr. Holoug), 11,s2, dampsk-st., Krosby, 2 brug Østenby (Eysteinsbýr), 14,äs, Lund, Kirkeng med del af Fonnerud (Hlornaruð), 19,u, tilhører en ogsaa iEidsberg forgrenet familie Lund, af hvilken mange efter hinanden have inde- havt lensmandsbestillingen i distriktet. 9) Den 20 april 1808 bleve de Svenske, som havde besat passet ved Lund, fordrevne derfra af de Norske under kapt. Zarbell. Kamperud, 9,e2, Kallak, 5 brug, 1andh., skydsst., postaabn. Klemmetsby, 4 brug, Huser, 9,e2, 2 brug, hvoraf det ene tilhører stor-

—;Í—ý:.

c I) I Rødenes hovedsogn eier Fredrikshalds sagbr1gsforening ca. 79 skyldmark samt dhrr. Stang og Anker tilsammen henved 43 mk., i ømskogen dhrr. Stang og Auker samt Wiel’ ’ e til a 105 k s arving r s mmen m . 2) Præstegjeldets kirker kiøbtes“ paa auktionen 1722 af Peder Golbjørnsen. Rødenes k. p blev ombygget og forlænget l709. 9) Dette skal kunne bevises at have været tilfældet i mindst 200 aar. 16“