Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/288

244 SmaalenemS amt- thingSmand A. 0lsen H., Toketorp (udt.Tauketorp), 9brug, Grev (GrÖH’), 3 brug, Kinn, 3 brug, Vikeby, s., 3 brug, n. 13,1c, Taraldrud, 7,09, mø e, Klerud, 10 brug, Sandum, I1,14, Folkenborg, 8,9o i 4 brug, i nærheden af kirken, var en tid feilagtig anseet som kong Haakon Haakonssøns føde- Sted. Fokerud (alm. Skr. Fygerud, udt. Faukerud), 7 brug, Glumberg (tild. Skr. Glundberg), 9 brug, Rakkestad, n.. s., 32,13, 11 bru, Stør1øs (Storleyésa, udt. Størles eller Stø1les), 11 brug, Skjeggeslet (Sgeggjaslétta, udt. S iSlet), 3 brug, Ba (i BCðum), lige paa grænSen af Høland, 5 brug, hovedbruget 12,u. Paa en isoleret fieldkolle i nærheden laa Basmo skandseI), anlagt 1683, i 1691 monteret med 15 kanoner og beSat med en garnison paa 38 mand; den blev sløifet 1743; levninger af mure findes endnu Forekommer oftere i krigshistorien. Paa østSiden: Moseby, 27,s4, tilhører FredrikShalds SagbrugSforening, der tillige eier i ASgjerrud 4,ɔc, Grimsby 2,ca, Berger 4,os, Klund 17,H, UlSby 14,e2, J aavall 2,Ös, foruden nogle mindre skovStykker, tilsammen ca. 79 mk. i dette sogn. Enger,5 brug, hvoraf det ene 10,1a, Asgjerrud (Asgerðarruð, alm. Skr. ASkerud), n., 3 brug, S. 1O,a9, Berger, 13 brug, Sukken, 3 brug, Klund (Klundr), 17,—11, her var forhen kirke, Maastad (Mostaðir, alm. Skr. MorStad), 4 brug, hovedbruget 10,cɔ, Stille Sby (Styrlaugsbýr, udt. Støl- lesby), 7 brug, hvoraf to, 5,11, tilhøre N. du C. Anker, Ha a gaa S (alm. Skr. Høg- aas), 7 brug, Hin, 4 brug, hvoraf et, 4,a1, tilhører P. Ankers arvinger, GaaSeby, n., s., 24,c1, 10 brug, dpSk.St., Degnes (Digranes, alm. Skr. Deignes og udt. Dengnes), 30,aa, 9 brug, O lerud (alm. Skr. Orderud), 6 brug, hovedbruget 9,77, tilhører N. du Th. Stang, der ligeledes eier af Hin 7,ao, af AaSeby 6,11, af DegneS 4,v-:, af Buviken 3,o4, —samt nogle mindre Skovstykker, tils. 32,—1—:— Aas eby, 4 brug, Jaava11 (alm. Skr. Jovald), 9 brug, Krok, 20,ɔ1, 4 brug, sag og mølle, dpSk.st. og færgested, 0psal (udt.0kSal), 27,ɔɔ, 13 brug, hoved- bruget 14,ee. I en skov under Jaavall, paa J ørnehaugen og andre pladSe ved veien til RømSkogen boede i slutningen af femtiaarene 11 taterfamilier, Hakebro- følget m. fl. (E. Sundf’s Beretning om Fantefolket, 1859); disse ere senere udflyttede til Eidsberg. Ved J aavall, 0psal. hvor de Svenske havde anlagt befæstninger, og Slupstad gjorde de Norske under KrebS den 5 mai 1808 et heldigt angreb paa de Svenske. der trængtes tilbage til Sandviken ved Degnes; (paa græn- sen af Rødenes udførte 7 mai S. a. major Fischer med det nordenfjeldske infanteriregiment et angreb paa de svenske stillinger ved Ø1:je bro i Aremark, der endte med, at de Svenske trak sig over broen, Som de af brændte). B. Annexet: “ Flaten, 31,1a, 6 brug, og Sundsrud, 32,20, 5 brugårtilhører Wiels arvin- ger, M Stang og T. M. Wie1, HaukeneS (alm. s . Høgenes), 23,u, 13 brug, Trandum, 12 brug, Taarnby ø., (þorbjarnarbýr, alm. Skr. Torneby), 5brug, Bøen, 11,so, Tukun, v. 3 brug, ø. tilhører for en del N. du C. Anker, som tillige eie af Tro St erud 16,9e, af Ringsbu I4,44 (de to sidstnævnte eiendomme i forening med enkefru Wiel’s arvinger) samt nogle mindre skov- stykker, tils. 4O,ea, Ringsbu (alm. Skr. Ringsby), 2 brug, Røm skogens kirke, beliggende ca. 32 km. fra hovedkirken paa gaarden Bøen er en tøm- merkirke fra beg. af dette aarh. med en nyere ti1bygning; før stod her- e11dnu i slutningen af 18de aarh., en stavekirke. (Top. J ourn. 17. S. 90, og Norske Forn1, s. 13.) I Rødenes kjendes oldSagfund i noget større antal kun fra stenalderen. Herredet har lidt under alle de svenske indfald i amtet. I 1657—6O blev almuen der »baade af fienden og vore egne næsten forarmet og forødet« (MeddelelSer fra Rigsark. I, 70.) En del af Karl XII’s hær drog tidlig paa vaaren 1716 over RømSkogen ind i Høland. — Paa tilbagetoget fra Kristiania sendte han fra 0nstadSund ’) BaSmo Skandse angives af enkelte forfattere som liggende i Høland, ved hvis gæ1180 den ligger. ForvekSl1ngen maa Skrive sig derfra, at kommandanten paa a8m0 havde Sin bolig paa Steinersb)á S. i Hølan(l, hvor der til SkandSen støder et mere aabent og bebygget strøg end paa mleness111en. Skandsens udenværk. —Trossementet“ kal(let. ligger tor øvrigt ogsaa i Rødenes.