Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/289

Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt 245 en afdeling over Rødenes. I krigen 1808 blev en stor del af dette herred, saavelsom af nabosognet Ødemark, ifølge Kristian Augustus rapport »alde- es ruineret«. § 4—9. Eidsberg heri-ed. 229,2s kmÛ; 5 446 indb. Hei-redet ligger i n. for Rakkestad h. og ligesom dette paa øst- siden af Glommen. Det har en firkantet form med en støi-stelængde af 20 km. fra ø. mod v. og en bredde af 13 til l5 km. fra n. mod s. Det grænser mod s. til Rakkestad, mod ø. til Rødenes, mod n. til Trag- stad og mod v. til Askim og Skiptvet, fra hvilket sidste heri-ed det adskilles ved Glommen. —Det falder sammen med præstegjeldet, der be- staar af Eidsberg (udt. Essberg) hovedsogn i v. samt Trømborg (Tr “mborg) og H ær1and (Hærulandir) annexsogne i ø.

— ovedsognet er, med undtagelse af enkelte aasrygge i den sydlige del,

fladt og aabent og bestaar af lersletter, i hvilke elve og bække have gjort dybe indskjæringer, ligesom der ogsaa er svære 1erfald paa flere steder langs Glommen. Af annexerne er Hærland ligeledes aabent i sin ydre vestlige del. Længere inde danner det et bredt dalføre, Hærlandsdalen, helt over mod Rødenes og med aaser paa begge sider. Ogsaa Trømborg er aabent i den vestlige halvdel, i den østlige derimod ubebygget aasland De sydlige aaser slutte sig til aaserne i Rakkestad, Aremark og Rødenes, og her findes herre- dets høieste punkter, J onsvashøgda (311 m.) samt lidt længere nordlig Hekollen (295 m.), den sidste med en storartet udsigt over Hærlands- dalen og nabobygderne samt helt op til forbi Kongsvinger og langt ind i Sverige. De nordlige aaser høre til 0pskots aasparti i Trøgstad— Herredets middelhøide er omtr. 160 m.; dette antages ogsaa at være gjennemsnitshøi- den for de beboede dele af de to annexsogne, hvorimod hovedsognets gaarde for det meste ligge i en høide af kun 80—90 m., saa at middelhøiden for det hele herreds bebyggelse bliver 120—-130 m. — Bergarten er grundf1’ eld med overliggende lerafleiringer paa de aabne steder, derover paa flere steder sandterrasser og moræner, samt skjælbanker. Ved den forhenværende kape1langaard Ramstad findes en svovlkisaare. fiHHovedsognets og Hærlands vandløb gaa til Eidsbergelven (ogsaa kaldet Na“rvestad— eller Lekuine1ven), Trømborgs til Rakkestadelven, og herredet hører i sin helhed til Glommens nedslagsfelt. Af ferskvande findes i herre- dets vestlige del ingen af betydning. Aaserne ere derimod fulde af myrer og smaavande; af disse er de sammenhængende Skinnerud— og Lunde- byt jern det største (0,ee km’). Ialt findes 8 tjern paa over 0,1 km9 og i det hele 7O tjern med et areal af 3,2o km9. Glommen, der berører herredet i en længde af 10 km., dækker derhos et areal af 3,I8 km’. Hei-redet hører i hovedsognet og de vestlige dele af annei(erne til de tættere bebyggede dele af amtet. I ø. danner Hærlandsdalen et temmelig bredt bebygget strøg, hvorhos der ogsaa mellem nordaaserne findes enkelte grender, medens det sydlige aasland er saagodtsom ubeboet. Da aaserne i dette hei-red indtage et forholdsvis mindre rum end i R—akkestad, er ogsaa den relative folkemængde større og beløber sig til 23,s mennesker pr. km2. Hei-redet har fem fjerdingen nemlig ihoved- sognet Kirke— og Mysenfjerdingen i midten, Hoie— og Tenol- fjerdingen i n., ’1’y— og Hensfjerdingen i s., desuden i annex- erne Trømborgfjerdingen og Hom stvetfjerdingeniHæ1—land annex, hvis øverste del kaldes H ærlandsk rok en1). “) Jfr. Jens Nilssøn. s. 53.