Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/29

tSmaalenenes amt. 1 7 noget bredere del forekomme større aabne strækninger, paa hvilke den største bebyggelse er samlet, og hvor amtet har en af sine bedste agerbrugsegne. J eløen har en rig trævækst og hører, med sine vekslende udsigter over søen og de tilstødende landskaber, til Smaa- lenenes vakreste partier. Dens sydvestlige spidse er Rødsaasen (73 m.), ogsaa kaldet Stalsberget; omtrent paa midten hæver sig Ramberghøgda (142 m.) og længst i n. Bjørneaasen. Smaalenenes kystlinie er en meget uregelmæssig, idet den er ind- skaaren af talrige fjorde og kiler, af hvilke dog ingen har nogen bety- delig længde. Den sydligste er Svinesund med dets fortsættelser, Ringdalsfjorden og Iddefjorden, som beskriver en ret Vinkel meHem Smaalenene og Bohuslän; kun den ene side vedkommer saa- ledes dette amt. Af de i Iddefjorden liggende øer tilhøre de største, Bratøen og Sauøen, der beskytte Fredr-ikshalds havn, “Smaalenene. Dens bredde er fra 0,s til 1,‘1 km. og dens største dybde 21 m. Fjordene inderste del, ved Berby, er paa en længere strækning saa grund, at den ikke engang kan befares med smaa dampskibe. Udenfor indløbet til Svinesund ligger et større bassin, hvis øst- ligste del fører navn af Singlefjorden; dette bassin lukkes i s. af Hvaløerne, i v. af Kragerøen. Derfra skyder der ud talrige bugter og kiler, —som skjære kysten op i en række halvøer. W Først er der i Bergs herred to saadanne, Svalerødkilen (2 km.) og iRøsnes- kilen (4 km.), den sidste paa græns“en mod Skjeberg. I dette herred er kysten langg-rund og de derværende ki1er grunde; disse ere Skjebergkilen (8 km.) med dens to arme, Grimsøkilen (2 km.) og Horneskilen (2,s km.), og Torsneskilen med dens fortsættelse Hunnebunden (tilsammen 9 km.), paa grænsen meHem Skjeberg og Borge. Derefter følger Ødegaardskilen (2 km.), samt Glommens østre (6 km.) og vestre indløb“ (8 km.), adskilte ved Kragerøen meHem Borge og 0nsø. —Hermed ophører det store bassin, og fra Torga.uten gaar kystlandet ned til selve Kristianiafjorden, som her i sin ytre del er baade bred og aaben. Men kilerne fortsættes paa samme maade som før. I Onsø ligger Ellingaardskilen (3,s km.). en meget trang kile med dybde mellem 7 og 15 m. I Raade er Kraa ks tadfjord en (ca. 5 km.); denne fortsatte sig tidligere i den lange og smale Tomskile, der imidlertid i tidens løb er bleven for- vandlet til et vand, Aarneberghølen, der har afløb i Kraakstad- ijorden. Mellem Raade og Rygge gaar Kurefjorden (5,s km.) ind med en dybde af 9,a m. I Rygge er der nogle smaabugter, hvorefter følger Værlebugten (2 km.) ved Moss. Ved Værlesanden, der siden 1856 er gjennemskaaret af Mosse kanal, skilles denne fra bunden af Mossesundet (9 km.), der gaar ind nordenom J eløen og med længde- retning fra n. mod s. skiller denne fra Vasbygden paa det faste land. Langs kysten er mange tegn paa, at landet vokser. Ved Kure fjor- d e ns bund er meget store sletter, hvorom sagnet fortæller, at de om- trent paa en gang bleve lagte tørre, og at de eiere, som da passede paa at gjærde ind store stykker af grunden, beholdt dem senere. Gaarden V i ers- .holme n ligger her et stykke fra søen og har, som navnet antyder, engang været en holme. Paa gaarden T a s k e n er en havnegang, hvor bedstefæd.re af nu1evende folk have roet med ege. Glommen sendte før en arm fra Skinnerfloet rundt Onsø til Kraakstadfjorden; gaardene S t rø m n e s og Norges land og folk. —I. 2