Smaalenenes— amt. 249 katholske tid præstebolig, senere præsteenkesæde, nu solgt, Vister, 7 brug, H—immerike (Himiriki), 5 brug, Grini øv., 16,21, nd., 20.s2. Sol- berg, 20,m, 6 brug. Baggetorp, 11,1s, Hærland (Hærulandir), 3—brug- det største 10,ɔɔ; Hærland kirke, en ganske ny tømmerbygningï), staar paa gaardene grund, 7 km. fra præstegaarden, tidligere paa Revaug. B 2ørn e- stad, n-ɔ s-, 4 brug, Berger ø., 2 brug, 13,c9 og 15,Öa, Løken( eykm, udt. Løkje), ø.. v., 46,sa, skovgaard i mange smaabrug, ligesaa M el1e byǫ 32,14— Paa nogle pladse under Østby (Svartepus) og Heth ul (Myrvold), i nærheden af veien til Rødenes, have nogle fra dette herred indflyttede tater- familier i længere tid havt tilhold. Østenfor i et fra s. mod n. gaaende dalføre: Elg etu n (Elgjartåán) ’)W 38.n, og Lundeby, 16,92 i mange brug, Ørken, 4 brug, Hedemarken. 2 brug, Dal, 26,se i et brug. Nordenfor og ved Eidsbergelven: Buer, 3 brug, Krokstad, 22,aa, Kviller, n., 4 brug, s. 13.os, Korterud, 2 brug, Hærs1et (Hæruslétta). 3 brug. Homstvet (Homsaþveit), 42.2ɔ, 10 brug. Skubberud (1S‘kobburuð), 11,s9, Høitomt, 2 brug, 11,1s og 9,e-1, Ho1one, 3 brug, det største 14.s0, Torper, s., m., n., 43.4í, 5 brug. de to l9,ss og 12,04, tidligere fogedgaard. Hærland er formodentlig det af præstegj eldets sogne, der har lidt mest ved krigene, især ved norsk indkvartering, for at beskytte mod svenske ind- fald over Rødenes; navnlig var dette tilfældet 1657—6O. jfr. Meddel. fra Rigsark. I, 115. C. Trømborg Sogn: Aa sg aard, 42,19ǫ sognets nordligste gaard, i 3 brug, hvoraf det ene 36.0—1, det største i sognet, J aeren, 3 brug, Bø1torp (Byluþor:p), 26,s6, Øierud, 12.00, Fj eld, n., —s., 28,2ɔ, 8 brug. det største 10,a-1, Bredegg, 17.09, Bøli (Bylin, alm. skr. Bøler), n., v., ø., 45,sa, 5 brug, de to 13=s2 og 11.m, Fossem, 17.—m. Kolshus, 23.11. 5 brug, det største 11,u, Trømborg (Treginsborg), ø., v., 43,e4, 10 brug med sognets kirke (kaldtes ialfald endnu i slutn. af forr. aarh. Haugs kirke), II km. fra præstegaarden Den oprinde- lige, særdeles gamle graastensbygning, viet til St. Laurentius, benyttes snu som kor i den nye kirke, der er en træbygning, indviet 1879. Udenfor den vestre indgang ligger som dørtrin den gamle alterplade med den sædvanlige fordybning (relikviegjemme) i midten. Lige nedenfor kirken ligger T r ø m — borgs (eller Haugs) kilde, som oven-troen endnu i vore dage tillægger undergjørende Virkninger; den søgtes meget i slutningen af forrige aarh-, endog lige fra Sverige. Dynjan (Dynjandi, alm. skr. Dyngen), 17,0ɔ, Krosby, n, s., 24.s2, 7 brug, Lunde, 10 brug, Neple (i Knepli), 13,91, Skol1erud. 3 brug, Bud n., 7 brug. Rud s., 15,H, Raanaas. 61ɔ61; 6 brug, deraf Hake-R. 10,äa (to andre brug med samme navn 8,04), Bagge-R., 16,11. Svenke-R., .19.c2. Spestad, 19,o1. 3 brug, det største 10,os.Skukke8tad(1Skökul8taðtr), 3 brug, det ene 10,4—1, Brennemoen, 4 brug. Engen, 2 brug, Ve sterby. 30,‘14, 3 brug, de to 14,—is og 13,v1. Torp ø., 24,so. 5 brug. .det største 14.4ɔ. Berg s., 10 brug, Melleby ø., 9 brug, Filtvet (Filjuþveit), 6 brug. I herredet findes adskillige oldtidslevninger; større samlinger af grav- hauger paa Brødremoen, Brennemoen og Mysen. Paa Sletner, i et brat bakkeheld ved en bæk, er gjort et betydeligt fund af gu1dsager fra slutnin- gen af den ældre jema1der (1859, 1860 og 1873). Her fandtes 17 guldbrak- teater, 4 medaiHoner med filigransarbeide og indfattede stene. en massiv guld1g’er1e, et svært, smukt arbeidet guldsmykke til en sværdskede og adskil- lige etalingsri.nge af guld til en vægt ialt af 485,s gr. To gamle stuebygninger vare endnu i de sidste aar af det 18. aarh. til i herredet, nemlig paa Svenke-Raanaas i Trømborg og paa Korterud i Hær- 1and. De ere begge forlængst borttagne.
.—
I) Dan iii-ægge kirke var ogsaa en tømmerbygning, opført l701, men ganske ombygget alle- re . e -9) Her fandtes endnu 1791 forskandsninger ved et pas paa veien til Rødenes„ hvor man ifølge Wilse havde gjort tienden god modstand i krigen ɔ
