Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/296

252 8maalenenes amt. Skoven er, om end tildels udhugget, dog paa mange steder i god vækst, og flere gaarde have endnu god skov; de mange bløde myrer gjøre dog tildels veden mindre god. I strøget omkring Linnekleppen er skov- bunden mager (granitformation) og skoven meget tarvelig. Bestanden er især gran, dernæst furu. Af løvskov er der ikke meget; hyppigst forekommer asp, eg enkeltvis, men sjelden. I l824 var der en større skovbrand, hvoraf endnu mærkes spor. Ved industrielle anlæg sysselsattes i 1883 ialt 73 arbeidere ved 2 teglværker, samt endel sag— og møllebrug, deraf l dampsag. Ved Brekke dreves tidligere tjære-brænding, men denne er nu ophørt. De fleste anlæg ere beliggende ved eller i nærheden af Rakkestadelven. g, Binæringer af betydning findes ikke. G1ommen berører herredet kun paa en mindre strækning. og hverken flødning eHer fiskeri er af vigtighed. I Dorgeelven findes krebs, dog ikke i nogen mængde. Smaalensbanens indre linie har i herredet to stationer, nemlig Rakkestad i hovedbygden og Gautestad nær grænsen mod Varteig, begge med te1egrafstation og postaabneri. De gjennem herredet førende hovedveie krydse hinanden i nærheden af hovedkirken; en vei gaar mod s. til Fredrikshald, en anden mod s.v. til Sarpsborg, en tredie mod n. gjennem Eidsberg hovedsogn og en fjerde ligeledes mod n. gjennem Trømborg annex (jfr. s. I26). Her-redet er ret vel forsynet med byg- deveie, men med Aremark savnes veiforbindelse. Glommen befares om sommeren af dampskib med stoppested ved Brekke. i Rakkestad sparebank er oprettet l844 og virkede i 1883 med en indskudskapital af kr. 262 123, tilhørende 479 indskydere, og en formue af kr. 54 294. “ Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet: Rakkestad kirke, 27 km. fra Sarpsborg, 40 km. fra Fredrikshald’ murstensbygning; den gamle kirke, der var en graastensbygning, viet til den hellige jomfru. ombyggedes 1876; i Universitetets oldsagsamling findes derfra skaa1en af en kleberstens døbefont. — Rak ke stad præstegaard. 57.es, er heri-edets største brug, jordveien 6], ha. indmark; skoven er ikke tilstrække- lig til forbruget; 9 husmandspladse, foreslaaet reduceret til 40 ha. indmark og 4 husmandspladse. Den bestaar af to gaar-de, Rakkestad og Nes, hvilken sidste i det 16de aarh. beboedes af lensherrens foged, men under den nordiske syvaarskrig blev lagt til præstegaarden som belønning for den tapperhed. som den daværende præst, Østen Baardssøn. havde udvist under Svenskemes indfald i præstegjeldet, medens fogden havde vist feighed (jfr. ovenfor s. 147 og Top. Journ. 17, s. 114—115)I). Gaa1—dens jord er mange- steds meget mager. Af gaarden Nes ere tre stykker bortbygslede som lei- lændingsgods uden at være særskilt matrikulerede. Om driften og udbyttet af præstegaarden findes haandskrevne optegnelser for størstedelen af tids- rummet 1792—-1868, da den beboedes af den bekjendte sognepræst, konsisto- rialraad Torkil Aschehoug og sønnen Johan Aschehoug 9). Kristian August ’) En af de ældste beretninåer herom er vistnok den, der findes ikaldsbogen af 1732, hvor det heder-. at »den man heftige hei-r Østen-C var tilstede i træfningen ved Gjulem i fuldt ornat og »anJmerede“ almuen. Sammesteds siges, at 2 gaarde dengang tillagiås præsten. Nes og D1rkenes; det sidste er maaske det samme som Bergenhus. — yderligere belønn1ng for Østen Baardssøns tapperhed o erstatnin for hans lidte tab. idet præstegaarden var bleven afbrændt og hans ene stien afsku(ft i krigen, fik efter hans død sønnen Jens Østensen, under 22 januar 1587 kaldsbrev paa Rakkestad præ“ st eld (N 1: R— . II, e9o). egJ rs e 18S1’0 9) Den ældstg A. var res§d. 1åa1p. i Rakkestad 1783—92. 3 af hans sønner vare efter hin- anden res. kap. 1 Rakkest; ogsaa sønnesønnen, ’1’orkil A., var præst i Rakkestad. nemlig pers. kap. 1857—68.