Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/297

Denne siden er ikke korrekturlest

p Smaalan.enes amt. “ 253 I havde her sit hovedkvarter i april 1808. — Berg en h“u s (og Kleven) kapel- langaard, 12,ɔo, 1 km. i n. for præstegaarden; jordveien omtr.:34 ha., skoven 40 ha., utilstrækkelig; 3 husmandspladse, jfr. Reskr. 8 januar 1751. få Paa sletten i n. for kirken og Rakkestadelven: G j ølsta d. 56,ɔ1, herre- dets næststørste brug med god skov og vandfald med sag og mølle. Denne gaard tilligemed dele af gaardene Iglerud Og Bøen har i lang tid dannet herredets største skoveiendom og tilhørt kancelliraad Bassøe, proprietær K. Mamen, løitnant Bruenech, proprietær P. Bøe og eies nu af kapt. SchultZ. Grinestad, n.. s., 30,as, 4brug, det største 12,sɔ. Haslem, 25,—:a. Flatestad (udt. F1astad), 2 brug, skydsstation, M jørud (Mjulnuruð), 21,se, ved Dorge- elvens udløb i Rakkestadelven, 3 brug— det største 13,1—:, meieri; her ligger Rakkestad jernbanestation. Gudem, 6 brug, Lien, 32,u, B brug, det største 15,ɔs, Lund. øv., 12,m; Lien kom i slutningen af forrige aarhun- drede i løitnant Bierrings eie og er senere bleven delt i 3 brug, der alle tilhøre hans efterkommere (deriblandt storthingsmand Johannes Lien). Lund har senest været eiet af storthingsmændene Ole C. Lund og (sønnen) den i forrige aar afdøde Tollef O. Lund. Kaan (Kaun), n., s., 45,e2, 8 brug. det største 12,es, Klepper. 4 brug, Flatberg, 8 brug. Glørud (GloCðuruð), 18,ɔɔ i mange smaaparceller. herredets nordligste gaard, Sandaker medVagelsrud, 34,16ǫ Tue.:3 brug, afhvilke detstørste kaldes Lenda, Gjulem (Gyrðin). 50,ɔ9,:3 brug, de to 28.96 og 14,9—:. her var forhen kirke, jfr. ovenfor om den her i syvaarskrigen stedfundne træfning, Østby. 25,4—1, chefsgaard, Grunderud (udt. Grønnerud). 11.Ö2, Kaaterud (Kotaruð), 7 brug, Berby (Bergabýr), 14,ɔɔ, Grøttvet, ø., v., 23,va. 7 brug; disse gaarde ligge i aaskanten. Længere inde: Strekerud,13.ss, Bøen. 4 brug, Solbrekke. 8 brug, Djupedal, 2 brug, Iglerud, 2 brug, det ene 14u, J erberg (HjoR)arberg, alm. skr. Gjerreberg), 22,ɔ4, 5 brug, Hosten (aim. skr. Haugsten), n. 18,—:1. s. 17,2v, Eng. 20,1e, 9brug, Levernes, 21,2x, 4 brug, Finnestad, n., s., 30,ɔɔ, 11 brug, Vedal, 11 brug. Nord-l)alen, Mellem-Dalen og Sør-Dalen, tils. 62,cɔ i 31 brug, hvoraf et i Sør-Dalen 10,ä-1, Mortnes (Murtnes), 6 brug, og Fuglene s. 4 brug, ligge i et dalføre, der gaar fra n. mod s. i nærheden af Aremarkgrænsen. Paa sydsiden af elven: Tjærbu, 10 brug. Tjærnes (]]jörunes). 22,sa. 10 brug, Rud, ø., 3 brug, Mellegaard, 4 brug, Sønstegaard, 4 brug, Bjørnestad, yt., 23.u, 5 brug, det største 11,9a. Disse gaarde danne en egen grend sammen med Fosser, st., l., 32,16, 6 brug, og Herre-Fosser, 32,eo, med smuk beliggenhed, vandfald, sag— og møl1ebrug samt god skov, tid- ligere sædegaard med betydeligt forlængst frasolgt. jordegods. 1347 nævnes Askel og Gunne paa (Herre-)Fosser; førstnævnte er formo- dentlig den samme som den Askel Halvardssøn, der omtrent ved samme tid skjænkede Rakkestad kirke 2 øresbol iFosser. Senere kjendes ingen eier før oslokanniken, magister Claus Frantssøn Berg, hvis enke, Elsebeth Olufsdatter ’I’heiste. bragte den til sin anden mand, Peder Chr-istopherssøn Rytter. der endnu skrives dertil 1620—27. Stifsønnen, Hans Claussøn Berg, maa have været medeier, da gaarden efter hans død 1625 kom til hans .enkes. Barbara Winckes, anden mand, kaptein Hans Mogenssøn Handingmand, der var eier 1639 og 1648, og hvis søn, Mogens Hanssøn Handingmand, døde som dragen- kaptein 166O; dennes søn, kaptein Hans Handingmand, der først tiltraadte gaarden 1683 og døde 1701, var sidste eier af denne slægt, men boede paa Ska- pal i Ringsaker og bortforpagede Fosser, hvorefter gaarden synes at have tabt sine adelige priviJegier. den 1703 blev solgt til kjøbmand Peder Nils- søn Hess i Fredr1kstad. 1776 eiedes Fosser af o erst Jens Bierch, der op- dyrkede gaarden vel og ved testamente af 1804 overdrog den til sin slægt- ning, sognepræst Johan Bierch i Urskog. C Dæli, 13,—1a, Haug n., 19,1s, Sverstad, n., s., 6 brug, Filtvet, 19,2x, Skjøltorp “(Skjölaþorp, alm. skr. Skjørtorp), 38,o4, 5 brug, de to 18,29 og 11.aɔ, Aastorp, 5 brug, Baadal (Búadalr, alm. skr. Bodal),n., m., s., 58,sa, 8 brug, hvorafB. s. 17,u og et i B. n.10.s1, Vestby v. med Torgrimsby, 28,ɔɔ, Haug gaard (Haugagarðr), 24,eo. Ved Ertevandselven: Heier. øv.. 1O,01, Vestby, n., s., 42,aɔ, 7 brug, de to i V. n. 12,aa og 11,aa. Vestby tilhørte allerede ved midten af forrige aarhundrede generalmajor Peter de Seue († 1772) og har senere i over 100