22,86 i 4 brug, hvoraf nd. 11,98, Hauger, 4 brug, Naalem, 3 brug, Vagltvet (Voluþveit, alm. skr. Vortvet), 18,51, forh. sorenskrivergaard, Dramstad, 2 brug, Brøntorp, 8 brug, Bratvaaltvet (udt. Brattvet), 10 m Kaatorp (Kvaðuþorp), 21,80, 3 brug, det største 13,68, Botn, 2 bru,86 Ringsby, 3 brug.
Rakkestad herred har mange oltidslevninger at opvise, især i den nordlige del af hovedsognet og Os sogn. Blandt de gaarde, der have de største samlinger af gravhauge, er særlig at fremhæve Gjulem. Af de i herredet gjorte oldsagfund er forholdsvis flere end sædvanligt for SMaalenene fra den yngre jernalder.
Paa Bjørneby i Degernes sogn opdagedes omkring 1855 paa en halvt ned i jorden liggende sten en længere runeindskrift. Stenen er nu i Universitetets oldsagsamling, men den er uheldigvis saa forvitret, at indskriften ikke har kunnet læses.
Paa Gammelsrud i samme sogn har der indtil den seneste tid staaet en gammeldags, om end ikke meget gammel, spærrestue. Sævisslottet er ovenfor omtalt.
Rakkestad er et af de smaalenske herreder, der har lidt mest under krigene med Sverige. Om syvaarskrigen er allerede ovenfor talt. Under Karl XII’s indfald led det ogsaa meget, saavel i 1716 som i 1718, i hvilket sidste aar et svensk korps sendtes hid over Ørje bro og den norske general lod gaardene brænde, forat de ikke skulde tjene fienden. I 1814 mønstrede Kristian Fredrik den 5 aug. i egnen syd for Rakkestad hovedkirke, efter et paa præstegaarden holdt krigsraad, hovedstyrken af den norske hær (10–15 000 mand) for her at levere et hovedslag mod det over Degernes fremrykkende svenske armekorps, hvilken plan dog straks efter opgaves. Efter den øvrige hærs bortmarsch udholdt Stabells tropper, hvoriblandt det norske jægerkorps under major Butenschiøn, den følgende dag bag Rakkestadelven, især ved Bjørnestadbroen og Flatestad, en temmelig heftig arrièregardefægtning, der endte med, at Stabell med sin afdeling blev forfulgt op mod Trømborg, medens Buteschiøn, der havde staaet bag Baadalsbroen, retirerede over Grønsund.
Herredet danner en langstrakt firkant med spidserne i n. og s. Længden er 17 km., den største bredde, i den nordlige del, 9 km. Det omgives paa vestsiden af Spydeberg, Vaaler og Tune herreder, paa østsiden af Glommen, der adskiller det fra Varteig, Rakkestad og Eidsberg. Det falder sammen med præstegjeldet, som kun har et kirkesogn.
Herredet, hvis middelhøide er omtr. 120–130 m., bestaar i s. og v. af aasland, i hvilket Jonsrudaasen hæver sig til 238 m. I n. og ø. danner det en af lerbakker og aasknatter jævnlig afbrudt slette, der tildels i bratte bakker sænker sig ned mod Glommen. Bergarten er grundfjeld.
Glommen berører herredet i en længde af 22 km. og dækker 7,99 km² af herredets areal. Den har i herredets nordlige del et trangt og stridt løb, men flyder nedenfor Vammafossene (s. 28) roligere og med anseelig bredde, samt danner paa dette stykke flere store evjer. De øvrige elve, der næsten alle falde ud i Glommen, ere kun smaa. De betydeligste ere Haugsbækken og Vineselven, s. 32. Svindalselven har sine kilder i Skiptet, men er ikke af nogen betydning for herredet. Større vande findes ikke, af smaavande 9 med et areal af 0,04 km².
Bebyggelsen er for den største del samlet i et bælte langs Glommen, hvis bredder dog i den sydligste del ere temmelig sparsomt bebyggede. Forholdsvis godt befolket er ogsaa strøget omkring kirken,
