Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/302

258 Smaalenenes amt. elven for det meste ikke kan sees, medens den dog tildels høres fra bygden, jfr. s. 26—28; den berører herredet i en strækning af 17 km. Af andre elveløb kan mærkes i n. Lyserenelven eller Smalelven, til Glommen. i s. Lunderelven til Vansjø. Øieren støder i n. til herredet ien strækning af omtr. 2 km. og dækker 1,81 km9 af dets areal. Af Lyseren, ligeledes i n. hører 4,u km9 til herredet. For øvrigt findes kun et vand paa over 0,1 kmÖ og 15 smaatjern. Den af ferskvand dækkede flade optager ialt 8,as km’. Herredet har 18,2 indb. pr. km2. Bebyggelsen er tættest i herre- dets midtparti samt i strøget ved Glommen og omkring Lyserenelven, tynd i n. og s. samt tildels i v. I herredet forekommer følgende fjerdingsnavne: Vasb yg den, omkring Lyseren, Stegan, over mod Øieren, samt Spydeberg og Heli fjerdinger. Desuden kan anføres som grendnavne: Aassem- byen, mellem Lyserenelven og Glommen, samt Stø nnerud kroken og ’1’rollerudkroken i Heli annex. I 1875 havde hovedsognet 803, Hovin 963 og Heli 757 indb. Efter matriku1en har herredet 313 brug., med en skyld af 1 809 mk., deraf i hovedsognet 87 brug paa 622 mk., 1 Hovin 120 brug paa 669 mk. og i Heli 106 brug paa 518 mk. Af brug paa over 10 mk. findes henholds- vis 23, 20 og 15, af brug paa mellem 5 og 10 mk. 23, 23 og 17. Herredet har ikke faa forholdsvis store brug. Gudstjeneste holdes hver anden søndag og helligdag i Spydeberg og Hovin kirker undtagen 12 søndags i aaret, da der er gudstjeneste i Heli. Hver af de store høitidsdage holdes gudstjeneste saavel i hoved- kirken som i en af annexkirkerneI). Herredet har 5 skolekredse med 4 lærere. Skolehuse findes paa Spyde- berg, Hov og Mørk9) i hovedsognet, naa Stegan (Hellerud) og Bud (Vasbygden) i Hovin samt paa Heli (A vem) i sognet af samme navn. Herredet hører til Moss lægedistrikt. I middelalderen dannede Spydeberg i forening med Skiptvet herred land- skabet Vimar med særskilt navn Uppvimar for den til Spydeberg hørende del. Begge herreder udgjorde en skibrede (Vima skipr.). Hovin so kaldtes al- mindelig med det særlige navn Ixysudalr (oftest feilagtigt skr. gsadalr eller Lysidalr) af I(1;sa, som maa være det gamle navn paa Lyserenelven. J ordbruget er herredets hovednæringsvei. Den dyrkbare mark findes især i midten af herredet i nogen afstand fra Glommen, hvis bredder, især iden nordlige del, kun give liden anledning til dyrkning. J ordbunden er blaaler, nærmere Glommen mere muldblandet og frugt- bar. Havre er i overveiende grad hovedsæden. Fædrif ten er i fremskridt og af græsfrø saaes ikke ubetydeligt. Skov findes fornemlig ved gaarden Mørk i herredets sydlige del samt omkring Lyseren i den nordlige del af Hovin. Kun faa gaarde kunne imidlertid sælge. Bestanden er gran, furu og lidt løvskov. Af industrielle anlæg findes kun nogle faa, der ere beliggende dels ved Lyserenelven i Hovin, dels ved Glommen, samt et par ved Lunderelven i den sydlige del af herredet. Der er et teglværk, et større og nogle mindre møllebrug samt nogle sagbrug. En tidligere I) Dette, der er en i landdistrikteme for tiden meget sjelden forekommende ordning-, antages at være en levning af en endnu i forrige aarh., ialfald fleresteds i Smaalenene, of)ret- holdt. sædvane, at der fra .Pint-se til .M1chfi6IîS .hver søndag af samme præst bo dtes ffdstJeneste saavel i bovedk1rken som 1 annexet, Jfr= W1lse, s. 508. 9) ei-under er ogsaa henlagt en del gaarde. der høre til Heli annex.