Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/303

Smaalenenes amt. 259 drevet papirfabrik paa gaarden Nestingen er for længere tid siden ned- lagt. Binæringer af betydning findes ikke. Herredet gjennemskjæres af Smaalensbanens indre linie med station (postaabneri og telegrafstation) 3 km. i n. for hovedkirken og bro over Glommen noget søndenfor Onstadsund. Hovedveien fra Kristiania gaar gjennem herredet lidt i s. for jembanelinien og ved Fossem paa bro over Glommen (tid1igere til Onstadsund færgested). En ny chausse fører til Skiptvet. Paa Øieren er dampskibsfart. Herredet har en sparebank, opr. l859; den virkede i 1883 med en kapital af kr. 360 384, tilhørende 649 indskydere, og med en formue af kr. 43 706. “ Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet1): Spydeberg kirke, 33 km. fra Moss (gjennem Vaaler) og 5l km. fi-a Kristiania efter jernbanelinien. er en gammel graastensbygning tildels af huggen sten, opr. viet til St. Margareta, flere gange ødelagt af lynild, senest i 1841. da kun de gamle mure stod tilbage, hvorefter den blev restaureret og paany indviet i 1844. Kirken, der i det hele har et uanseeligt ydre med et ubetydeligt taarn, har en gammel døbefont af klebersten. Paa kirkegaar- den er et i 1853 reist monument over den ved Langenes i 1814 faldne løit- nant Hauch. — Spydeberg præstegaard’), 86,ɔv, der ligger et stykke fra kirken, er en ret betydelig gaard; jordveien 53 ha. og skov, der afgiver det fornødne til husbehov og noget til sal g. Blandt herværende præster kan mærkes den bekjendte forfatter, professor Wilse (1768—85), der bl. a. har udgivet en meget udførlig beskrivelse over Spydeberg, i hele 2 bind, som indeholder vigtige bidrag til kundskaben om det søndenfjeldske Norges og særlig Smaalenenes tilstand paa hin tid. — Kristian Fredr-ik, som nogle dage havde sit hoved’kvarter paa præstegaarden, holdt her 8 aug. 1814 det stats- raadä hvori han besluttede at modtage Karl Johans tilbud om vaabenstil- stan . I n. for kirken: Eikeberg, 4 brug, Skøien (Skoðin, udt. Skøe), sidst i 17de aarh. en tid beboet af den senere generalmajor F. W. Folckersahm, 24,9x, Løvestad (Lei.fastaðir), 2 brug. hvert 12,0—1, Hylli (Hyllin), 3brug. Sku1eberg (Sk‘álaberg), n. 14,eø, s. 14.ae, med Spydeberg jernbane- station, Dingstad, 34,u i 3 brug, hvoraf n. I7,41 og s. 13e2. Hov, v. 18,c1, s. 2o,c1. Ramstad, 18,12’ Ka11c1—u(1, 10,u, G1cx111c (Glc-nm), 19,cä. 3 brug, Sølberg, 3 brug, Grini, 23,ɔ9, 3 brug, det største 12,11, Løken (Leykm, udt. Løkje), 34,91, 6 brug, de to største 10,ss og 11,19, Fossem, 21,ɔs. 9 brug, bro over Glommen, sag, Lund 2 brug. Bøler ø., 10,9o, Aassem (()ddsheimr, a1m. skr. Aasem), n., ø., v.,23,as, 6 brug, Bovem. 13,ea, mølle, ligge paa østsiden af Lyserenelven. Ved sidst- nævnte gaard, der ligger ved Lyserene1vens udløb i Glommen, findes endnu spor af en i 1814 anlagt skandse, der beherskede Onstadsund og hvorfra der blev skudt paa de Svenske, der laa aa gaarden Huer gi Askim. I s. for kirken: Haltorp (HalfZþo)p), 13,so, møllebrug; her døde 1750 Petter Boyesen, der havde været præst i Spydeberg 1695—1739 og siden boede paa H., der tidligere i aarhundredet havde været eiet af formandens enke. Hes1eskog, B brug, Giltvet (Geiluøþveit), st., 21ɔ18, Bud s., 11,o-:, Kjos. 3l,a9, sag (§ mølle, Tunnby (—þOrnbyr), 27,49, 8 brug, hovedbruget 23,os, Bjaberg ( æjaberg), 13,1ɔ. . 1) I henseende til sogneinddelingen er her fulgt den officielt gjældende, der er forskjellig f1iadd.enti g191TOd9t, antagelig siden formandskabsloven, brugelige, der nu er foreslaaet s a æs e . 9) Kaldets nu solgte enkesæde laa udenfor præstegjeldet og endog udenfor amtet, men i samme grovsti, nemlig gaarden Bølstad i Aas. Præstegaardens oprindelige navn er vistnok p.iótaberg, hvortil senere tillagdes bruget Vastveit. 17’