Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/304

I 260 Smaalenenes amt. “ B. Hovin sogn: Vestenfor Lyserenelven: B øl er v., 2O,49 i 2 brug, hvoraf hovedbruget 18,16 (paa Vestre Bøler boede i første halvdel af forrige aarhundrede gene- ralmajor Koplow), Asper, 15,42, Vien (Viðin, udt. Vie), 10,ɔ2, Kausebøl (Kausabæli), 22,2e, Olavsrud, 14.11; paa Slotsaasen, i n— for gaarden, paa gaarden Hovs grund, findes endnu levninger af en bygdeborg, der op tager omtrent 1 maal. “ Berger, ø. 10,l7; v. 24,as, 3 brug, hovedbruget 13 B—1.Huseby, v. 14.02, ø. 8,a-1. 4 brug, Galtebu (Galtabúðir), 2 brug, Grønlund og Moen, 11,2e, Kaatorp (Káraøþo1p), 16,94. Østenfor elven: Tonnerud, 19,16, 2 brug. Solberg. 2 brug, Ho1m, n., s.. 6 brug, Nestingen, 17,“., sagbrug og farveri, tidligere papirmølle. kom i den sidste halvdel af forrige aarh. til en gren af den Rollske familie ved proprietær Nils Rolle giftermaal med Helene Nestingen; senere eiedes den fra 1818 af grosserer Jørgen Young i Kristiania og fra 1837 af dennes svigersøn, kjøbmand Ziøllner;‘ 1845—55 eiedes den af Jacob Roll paa Haugen og svigersønnen, lensmand Grundt, i forening. Torp n.. 2 brug, Hovin. s. 20,31, n. 14,aɔ, Hovin kirke, en gammel, i senere tid restaureret tømmer- bygning (opr. viet St. Michael), 5,e km. fra præstegaarden. I Vasbygden, ved Lyseren: Haugen med Hemnes og Vøien (Voðin, udt. Vaai), Myrer, østre, og Øien, 91,ov, en samlet eiendom med stor, men i den senere tid udhuggen skov og fiskeri i Lyseren. hvorover vakker ud- sigt, teglværk, sag— og møllebrug m. m. Eiendommen, der ved midten af 17de aarhundrede beboedes af generalmajor Johan Arnold og senere af rit- mester Brochdorph og overkrigskommissær Hans RosencreutZ, tilhørte senere i flere generationer (over 100 aar) familien Roll, nemlig først jomfrueme Roll, derefter deres brodersøn, sorenskriver Jacob Roll, demæst dennes søn, prokurator Jens Roll, og fra 1811 dennes søn, proprietær og storthingsmand Jacob Roll († 1857); efter 1864, da den kom ud af slægtens eie, er den gaaet gjennem flere hænder. .— Rud, ø., v., 19,4ɔ, 5 brug, Haukenes (alm. skr. Høgenes), 4 brug, Ommundrud(Amumlar11ð), 10,os, Svenneby (1S‘veinabyr), 24,40, Vatn, l2,o-1, nord1igst i herredet. I strøget ved Øieren: Haugland (Haugaland). 2 brug, Sandem. 4 brug, Mørk øv., 23,m, 7 brug. hovedbruget 20,1a. Ved Sandviken damp- skibsstoppested, i nærheden Mørk f os sen ved Glommens udløb af Øieren; om de der udførte sprængnings— og damarbeider se s. 26 og 101. Ved den ovenfor nævnte gaard Haugland byggede et par privatmænd, af hvilke den ene, Anders Kaatorp, var en i mekanisk retning opfindsom bonde og eier af H., ca— 1842 en træbro over Glommen, Vittenbergbroen; men under en flom i slutningen af mai 1850 knækkedes den af Vandets magt, hvorved 4 mennesker, deriblandt nævnte eier, omkom i fossen under arbeidet med at redde broen. O. Heli sogn: Skjersaker, øv. 19,a9, nd. 15,v9, 6 brug, Skorberg (Skorgubergar), 4 brug, Præstby s., 5 brug, Nordby, ø., v., 24,6o, 3 brug, hvoraf N. ø. 13.äe; paa gaarden staar, henved 4 km. fra præstegaarden, sognets kirke- en gammel, i aaret 1861 restaureret tømmerbygning, tidligere lovekirke, for- hen ofte urigtig skrevet Helenæ k.Z). Heli (Helin), n., s., 45,a9, 5 brug. hvoraf de tre 12,äa, 13,sc og 15,ar; her havde general Stafie1dt sit kvarteri den sidste del af krigen 1814; Revaug, 3 brug, Mjølkeberg (Mjölka- bergar, alm. skr. Melkeberg), 6 brug. Svinningen, 20.10, Kiserud, 10,0ɔ. Alvem, l7.6e, Børen (Bæ“arej’ni). 25,s1, 4 brug, hovedbruget 13,ae, Heie- stad (Heðinsstaðir), 10 brug, Troll erud. herredets sydligste gaard, Skogrem (Skögarendi, udt. Skaurøm). 6 brug, Vold, 22,81, Aannerud 1 I) Dette navn beror alene paa en 1nisforstaaelse. idet man i ældre tid oftere skrev hHelæe«1á)ller 1igelene« kirke, jfr. biskop Eysteins Jordebog (den Rede Bog) ved u1 e,s. .