Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/305

Smaalenenes amt. A 2 6 1 (alm. Skr. Unnerud), 2 brug. Sundby, 28,4e. Dæli (Dolin), nd. 14,94, øv. 2 brug, Vestby, ø., v., 28,u, 5 brug, hoved-bruget 14,r1. “ —- d 1fM ør k, s 43,ä2W, sag og møl1e, n. 31,sä, begge skovgaarde i Lunderelvens a øre. . Herredet har talrige fu.nd at opvise fra stenalderen; idets syd1igste de1 spor af flintværksteder. Fra senere perioder af den forhistoriske tid er der- imod hidtil kun faa levninger fremkomne Foruden paa den ovenfor omtalte Slotsaas findes levninger af en bygde- borg paa Muraasen, paa gaarden Dælis grund, i s.v. for hovedkirken ved grænsen mod Hobøl. Herredet blev i den nordiske syvaarskrig hjemsøgt af Svenskerne, ved hvilken leilighed præsten, hr. Mikkel, hvis gaard blev af brændt, udmærkede sig, jfr. Norsk Magasin I, 167—68. Herredet led ogsaa meget ved de Svenskes indfald i 1716. idet kong Carl XII saavel drog over Mørk og Hovin paa sit tog over Øierens is til Kristiania i marts som laa her ved overgangen over 0nstadsund i ma.i. I 1814 havde herredet længe indkvartering af norske tropper, da efter vaabenstilstanden paa Moss den norske demarkationslinie gik fra Saaner over Hovin til Onstadsund- § 58. AsI(im heri-ed. 67,e4 km9; 2415 indb. Herredet, der i udstrækning er et af landets mindste, danner en næsten regelmæssig skjævtliggende firkant, hvis diagonaler gaa i n. og S. (13 km.“) samt ø. og v. (9 km.). Det grænser mod n.ø. til ’1’røgstad, mod s.ø. til Eidsberg, mod v. til Spydeberg og mod s. til Skiptvet, fra hvilke to sidste herreder det adskilles ved Glommen. Det falder sam- men med p1“æstegjeldet, som kun udgjør et kirkesogn. Navnets gamle form er Askeimr (nuværende udtale Assjøm). W Askim er et aabent sletteland med 1erbakker og kun enkeltvis opduk- kende aaser, af hvilke Lieraasen i n. (267 m.) er den høieste. Middel- høiden er omtr. 145 m. Bergarten er i aaserne grundfjeld undtagen i Roms- aasen, vestligst i herredet ved G1ommen, hvor der optræder gabbro med nik- kelførende gange. Glommen berører herredet åi en stor bue i en 1ængde af 17 km. (jfr. s. 27—28); den har her i regelen bjergfulde og steile bredder og optager et area1 af 2,09 km9. “ Bebyggelsen er jævnt tæt og i usædvanlig grad samlet, idet ingen gaard har over 5—-6 km. til kirken; herredet er ogsaa det bedst befol- kede af alle amtets indlandsherreder, med 35,—: indb. pr. km2; svagest bebygget er den nordlige del under Lieraasen. Herredet er delt i følgende fjerdinger: Lunderfjerdingen i n., Rudsfjerdingen i ø., Kirkefjerdingen i v. og Skjørtenfjerdingen i S. Efter matriknlen findes 345 brug, med en skyld af 1 440 mk. Af brug paa over 10 mk. findes 82, paa mellem 5 og l0 mk. 68. — Herredet har 4 skolekredse med 4 lærere; skolehuse findes paa Henstad (Kirkefjerdingen), Moen (Skjørtenfj.), Hellerengen (Lunderfj.) og Dæ1i (Rudsfj.). Det hører til Eidsberg lægedistrikt. Bygdens gamle, nu forlængst glemte, navn er Eid, en benævnelse, som antagelig grunder sig derpaa, at man her tog over land til undgaaelse af de mange fosse og sti-yk, som Glommen danner i den store bue, den gjør om herredet. I middelalderen udgjorde herredet sammen med Trøgstad herred Frøland skibrede (Freylanda skipr.).