Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/308

264 Smaalenenes amt. § 54—. T1—øgstad her-red. 205,—æ km’j; 4276“ indb. Herredet har en uregelmæssig figur —med største længde fra n. mod s. 21 km.; bredden er størst i den sydlige del (19 km.), men aftager betydeligt nordover. Det grænser mod n. til den ø. for Øieren lig- gende del af Enebak (Enebakneset) og mod ø. til Høland hei-redi Akershus amt, mod s. til Eidsberg og mod v. til Askim og Spydeberg, fra hvilket sidste herred det adskilles ved Glommen og Øieren. Det falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af de to sogne, Trøgstad (þrygstaðir) hovedsogn og Baastad (Boðstaðir) annex. Ved Eidsbergelven, der i sit øvre løb gjennemstrømmer herredet fra n. til s., deles dette i to partier, af hvilke det vestlige. nærmest Øieren og Glommen, bestaar af en høitliggende lerslette (150—180 m.) med enkelte aaspartier og med dybe, brat indskaarne smaadale saavel mod elven som især mod Øieren. Denne lerslette begrænses i sin sydlige del mod ø. af høidepa.rtiet omkring Trøgstad Varde (298 m.), og stiger efterhaanden nord- over. Eidsbergelvens dalføre er navnlig omkring Hærse tsjøen og de søndenfor samme liggende vande fladt og myrlændt og i flomtiden meget udsat for oversvømmelse. Det østenfor elven liggende strøg optages for det meste af skovklædte aaser, navnlig i den sydøstlige del af herredet, hvor O p sk ot naar en høide af 332,ä m. og saaledes er amtets næsthøieste punkt. I trakten om Hær- setsjøen afbrydes dette aasland af et lavere liggende, aabnere strøg, der strækker sig østover mod Hemnessjøen. Herredets middelhøide er omtr. 195 m. Bergarten er overalt grm1dfjeld, det overliggende dække stivt glacia11er. “ Herredet berøres paa den vestre side af Øi ere n, der dækker 12,4ɔ km’ af dets a.real, paa den østre af Hemnessjøen (1.u km’). Glommen be- rører herredet paa en strækning af 2 km. og gaar her for det meste i fosse og stryk, jfr. s. 26. Eidsbergelven, der indtil Kallakvandet kaldes Kvern- elven (med mange fossefald), senere Smalelven og Rustadelven, gjennem- løber Kallakvandet (0,2e km’), Hærsetsjøen (1,11 km’) og Grefsli- vandet (0,—1o km“Z). Foruden disse indsøer findes 1 tjern paa over 0,1 km’ og 35 mindre. Den hele af vand dækkede flade er 16,a9 km’. Bebyggelsen, deri den vestlige del af herredet slutter sig til flad- bygderne i Askim og Eidsberg, gaar i et temmelig bredt helte op mod Øieren og derefter med aftagende bredde langs denne indsø til herre- dets nordgrænse. I den østlige del af herredet følger bebyggelsen Eidsbergelvens dalføre, den er bredere ihovedsognet og har her et par udløbere over mod Hemnessjøen, smalere i annexet, indtil den ender i den noget videre dal ved Stikletjernet. Begge partier af bebyggelsen staa paa et par steder i forbindelse med hinanden, men ere ellers ad- skilte ved for det meste lave aaser. Paa østkanten og især i s.ø. er der ubeboet aas1and. Befolkningstætheden er 20,s pr. km2. “ I 1875 havde hovedsognet 2 740, a.nnexet I 536 indb. Herredet er delt i følgende 8 fjerdinger: i hovedsognet: Kirkefj er- dingen omkring kirken, Riserfjerdingen i s. og Tosebygden i v. samt Hærset— og Langsetfjerdingerne omkring Eidsbergelven; i an- nexet: RingstadfÆerdingen i ø. omkringovennævnte elv, Vasbygden i s. og Langelan sfjerdingen i n. ved Øieren. Efter matrikulen har herredet 640 brug med —en skyld af 2 454 mk., deraf i hovedsognet 369 paa 1663 mk., i annexet 271 paa 791 mk. Af brug n