2O Smaa.lenenes amt. og i syd for hvilke Misingskjærene og Langgrunden samt de opsky- dende undersøiske hauser, Tyta, Skjolden og Strutskrakkerne, vise ned mod Struten og Søstrene. Nordenfor Larkollen er kysten uden foranliggende øer med undtagelse af Revlingen, hvorfra en mod s. strygende ryg peger hen mod gruppen Eløen-Sletter. v Indenfor J eløen danner det nu efter gjen- nemskjæringen af Værlesanden i begge ender aabne Mossesund en egen rende (i nordenden 222 m., ellers 45—65 m.). Bredningen i v. for J eløen er grundere end fjorden saavel udenfor som indenfor (mellem J eløen og Bastø 250 m., mellem J eløen og Mølen mindste dybde, 122 m., meHem Bevøen og Filtvet 217 m.). — Der dannes herved en dobbelt seilled: fjordløbet og det indre far- vand. Førstnævnte er fælles for de Kristianiafjorden omgivende di- strikter og har løb til Fredr-ikstad nordenom Hvaløerne til Leret samt gjennem Løberen ind til Østerelven, og til Fredrikshald gjennem Lauer- svælgen— og Gravningsundet samt gjennem Sækken ind til Singlefjorden. Moss har sin red umiddelbart ind fra fjordløbet paa den aabne Værle- bugt, som ved kanalen er forbundet med havnen i Mossesundet. Det indre farvand fører gjennem dette sund og kanalen langs kysten til Larkollen og derfra indenfor Sletter og Bane til Hankø- skjærene og det indenfor liggende Hankøsund samt rundt Torgauten ind paa Leret og til Glommens Vesterelv; videre forbi Arisholmen ind- over Singlefjorden til Østerelven og Sponviken ved indløbet til Svine- sund. Det benyttes især af kystfarere og smaadampskibe. Strømmen gaar i de udenfor Glommens munding førende løb mel- lem øerne som oftest sydover. I Svinesund og Iddefjorden gaar den med stigende vande indover og med faldende udover; den regelmæssige forskjel mellem —flod og fjære er her omtr. 0,6o m. § 4—. EIVe. IncIsøer og myrer. Smaalenene har tre h0VcdVfi8d1’fig’: det f1’6d1’ik8h8Id8ke Vas- drag, Glo1nmen og Mossevasdraget, af hvilke dog intet i sin helhed tilhører dette amt, skjønt det første og tredie for den største del har sit løb inden dets grænser. Disse faa sine tilløb fra Norge. Dertil kommer tre mindre vasdrag, Enningdalselven, Stora Le og Rømskogens vasdrag, som for en overveiende del tilhøre Sverige. Den førstnævnte elv faar en del af sine tilløb fra den sydlige del af Aremark, og den falder ud i søen fra norsk grund; Stora Le og Røm- skogens vasdrag derimod optage kun nogle mindre tilløb fra Norge og tilhøre for øvrigt Sverige. Foruden disse 6 vasdrag har amtet endnu en del mindre elve og bække, der falde ud i søen som “egne vandløb. Arealets fordeling paa de vigtigste nedslagsdistrikter vil sees af følgende oversigt:
Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/32
Denne siden er ikke korrekturlest