Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/349

Smaalenenes amt. 303 S. 172, l. 15 f. o. staar: »methodisternes bedehus«, skal være: »methodi- sternes kirke og den lutherske frimenigheds bedehus«. O » — — l8 — »Landeaasen« eller »Landemyren«. » — — l8 f. n. Foruden de her nævnte foreninger er der en sømandsforening (byens største forening), en turnforening og et skytterlag. » 173 — 5 — Af legater og milde Stiftelser findes: Overlærer Hals’s legat for middelskolen samt et børneasy1. “ » 175 — 25 f. o. I 1594 stod der endnu en, skjønt ubrugt, kirke paa Sarps- borg, hvis gods var skjænket til Fredr-ikstads kirke, jfr. Jens Nilssøn, s. 118. — Af det gamle Sarpsborg fandtes der endnu 1744 levninger af to kirkegaarde, den ene kaldet Marie, den anden St. Michae1. Ved Sandesund fandtes i ældre tid forskandsninger, hvorfra i 1716 hesten blev skudt under Carl XII, da han vovede sig for langt frem paa et recognosceringsridt. hin- sides Glommen. § 32. Moss. S. 176, midt paa siden, staar: Thau1ovvløkkerne og Bergløkkeme, skal være: Thaulovvløkken og Bergløkken. » 177 l. 2 f. o. »Værlebrygge iRygge«. Værlebryggen ligger i Moss; den paa bykartet optrukne grænse er her feilagtig, idet den i virkeligheden gaar langs veien til Værlebryggen, der er det sydligste punkt af Moss byterritorium. » — — 8 — »Stadens havn er i Mossesundet; den er sikker og i rege- len isfri«; istedetfor de tre sidste ord bør det hede: »kommunikationen er i regelen ikke hindret af is«. » — længere nede: Moss har 2 arbeiderforeninger: »Byens« og »den Gernerske«. » — l. 9 og 8 f. n. staar: »personer« læs: »selvstændige næringsdrivende«; »ialt 347« læs: »ialt 347 personer«. » — note. I 1807 blev af kaptein Herman Cramer udarbeidet et For- slag til Værlesandens gjennemgravning. Arbeidet paabe- gyndtes 1812, men indstilledes i1814 paa grund af krigen. » 178,l. 1. f. o. Disse møller høre til de ældste industrianlæg hertillands. Allerede 1445 eiede hospitalet i Tønsberg en kværn paa Moss. og denne kværn maa sikkerlig have været bestemt til at male ogsaa for andre, se Dipl. Norv. IX, s. 272. En kvernefos i Moss omtales allerede ved 1400 i biskop Eysteins jordebog (»Røde Bog«), s. 224. For øvrigt fandtes der allerede tidligere i middelalderen utvivlsomt mange vandkverne rundt om i landet. » 178, midt paa siden. Til byens opla.nd hører delvis ogsaa Saaner og Vestby i Akershus amt. » 181,l. 8 f. n. jfr. s. 231, l. 6 f. n. » 182 — 7 — Foran »oberstløitnant H. J . Huitfeldt« ti1føies: »general- major Vincents Budde«. » 182, nederst. Kristian Fredrik havde sit hovedkvarter paa J ernværket. Konventionen sluttedes 14. aug. l814 formodentligi kjøb- mand Gudes hus, hvor general Bjømstjema var indkvar- teret, jfr. A. Faye, »Norge i 1814«, s. 157. » — note 6. Nogle oplysninger om de sidste heromhandlede kampe findes ogsaa i en indberetning fra magistraten til kancellieti 1743. » 188 — 28 f. o. Kanonstøberiet blev anlagt ved hjælp af et pantelaan af staten stort 50 000 rdlr., der skulde være rentefrit og uop- sigeligt, saalænge kanonstøberiet holdtes vedLige. Ved en for retsvidenskaben meget vigtig høiesteretsdom af 22 oktbr. 1881 blev det antaget, at pa.ntobligationen fremde- les stod ved magt uden forældelse og uopsigelig. Den blev indfriet ifølge storth.—besl. i 1866 for 4000 spd. » — — 14 f. n. Ordene: »med høvleri« udgaar.