Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/36

24 Smaalenenes amt. Kirkeviken ind mod v. som en stor og bred bugt. C Foruden denne har Rødenessjøen ogsaa paa sin venstre side en bugt, der under navn af Krokstadviken gaar ind mod ø. lige i søens sydende. Her træder Ørjeelven vedØrje ud af Rødenessjøen, danner Ørjefos (9,s m.) i s. for Ørjebro og naar saa efter et løb af 2 km. den følgende søi rækken, Ødemarksjøen (107 m., 16 km., 12 km2). Dennes bredde er indtil 2 km., for det meste meget mindre; den er saaledes endnu sma- lere end den foregaaende sø, navnlig i sin nordlige del, der kaldes L ifjorden. Søens sydlige del kaldes Bøensfjorden; denne udsen- der i nærheden af sin sydlige ende to lange og smale kiler, paa vest- siden Kilefjorden (4 km.) og paa østsiden Botnviken (4 km.), af hvilke den sidstnævnte næsten gaar over til Stora Le og kun skilles fra denne sø ved et eid paa l,ä km. Ved gaarden Bøen gaar vasdraget over i— en ny elv, Strømselven (3 km.), som med ubetyde1igt fald iStrøms- fossen (2 m.) danner forbindelsen med den følgende sø i rækken, Aremarksjøen eller Aren (104 m., 9 km., 8 km2), der meget ligner Ødemarksjøen; paa vestsiden har den en større bugt, Teige- bugten. Den har afløb gjennem . Skotselven eller Skotsbergelven (5 km.), hvori der ikke er nogen egentlig fos, kun en oprenset strøm, Tordyvelen, der ogsaa tidligere kunde passeres med baad. Der er saaledes omtrent intet fald mellem Aremarksjøen og Asperen (104 m., 7 km., 7 km2). Denne søs nordlige del kaldes Kov ef jorden og er ganske smal, hvorimod søen længere nede opnaar en betydeligt større bredde, indtil 3 km. Her forandres ogsaa vasdragets retning, som, fra at have været ret n. til s., nu bliver ret ø. til v. Søens nedre del kaldes Aspbrekka. Asperens afløb dannes af Ste ns elven (7 km.), der rinder gjennem en trang kløft, i hvilken faldet nu er fordelt paa de to fosse ved Krappeto og Brekke, efterat den hele strækning er kanaliseret; tidligere var elven her ufarbar paa grund af en række fossefald og stryk: Stensfos, Krappetofos (d13,a m.), Slafos, Halsefos, Møkleren, Kirkefos, Bomfos (6 —m.) og Svalefos (6 m.). Nedenfor Brekke følger Ganestrøm- men, et nu oprenset løb, og derefter træder elven ud i den nederste Sø i rækken, „ Femsjøen (78,s m.; 6,s km. eller 3,s km. efter elveløbet; 11 km9, med en bredde af indtil 2,s km.). Dybden, der veksler mellem l4 og 52 m., er størst i den sydlige del. Denne Sø har i sine sydlige partier tildels dyrkede bredder; i de nordligere, hvor den danner flere bugter, bestaa bredderne derimod hovedsagelig af skovklædt fjeld. Den stræk- ker sig her adskilligt i n. for elveløbet og optager enkelte mindre ti1løb fra Torpedalen; den ligger saaledes paa en maade halvt udenfor vas- dragets hovedda1føre. Idet vasdraget under navn af “ Tistedalselven forlader den endnu oppe paa plateauet liggende Femsjø, gjennembryder det Vedenraet, der som en dæmning stænger for Femsjøens bassin, danner derefter de tre høie Tistedalsfosse (66 m.) og gaar saa med et par mindre fald, Skaaningsfos (5 m.) og Porsnesf os (4,a m.), videre ned igjennem Fredrikshald, hvor det falder ud i Iddefjorden efter et løb af 5 km. fra Femsjøen. Ved meget