Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/39

Smaalenenes amt. 27 at tilveiebringe det fornødne afløb og regulere vandstanden blev der i aarene efter 1857 foretaget store sprængnings— og dambygnings- arbeider, med en samlet bekostning af kr. 540 985. Nedenfor Mørkfossen følger der en mindre strøm ved Flate b y- tangen, den saakaldte Vittenbergfos. Nedenfor denne fos kan man sætte over Glommen med baad, ialfald ved lav vandstand, medens der for øvrigt mellem alle disse øvre fald er en overordentlig heftig og hvirvlende strøm. D Hauglandsfossen (1,s m.) er den næste fos irækken; derefter følger Skraaperudfossen (1,s m.) og Kallemfossen (2Wm.). Det sidste fald deles ved en i midten liggende ø saaledes, at den største vandmængde gaar i v. for denne. G1ommen er her sammentrængt i en rende, der kun er 20 m. bred. Efter disse fald følger en roligere strækning af elveløbet, der fører navn af Lierfloet, hvor der ved pladsen Ka stet er overfartssted for baade. Nedenfor Kastet er paa østsiden en stor evje, i hvis bund der paa gaarden Ek i Askim foregik det store jordfald, Eksfaldet, i 1816. Ler- massen gled ud gjennem hele evjen, indtil den kom ned i Glommen. hvor den tildels vendte sig opover; ovenfor evjen stansede den først ved Katteholmen; nedenfor var det ved udglidningen fremkaldte bølgeslag saa stærkt, at færgen ved 0nstadsund blev kastet helt op paa land. Udenfor evjen dannede der sig af ler, træer og rødder en banke, som endnu laa der i 1824. “ Lierfloet ender i Solb ergfos sen (4 m.), der undertiden, tillige- med alle ovenfor liggende fald, har været regnet med til Mørkfossen i videste forstand. I flomtiden gaar vandet østenom i en rende, der kal- des Reiershullet, hvorved der udenfor dannes en ø. Nedenfor denne fos følger et længere aabent og forholdsvis roligt stykke, hvor elven navnlig udvider sig ved det omtrent 6O m. brede Onstadsund og udsender flere store evjer., der muligens ere opstaaede ved gamle jordfald, om hvilke ingen efterretning er bevaret til vor tid. Saadanne evjer ere Hovievjen paa høire side, Tømte-, Skaarud— og Guievjerne paa venstre. Søndenfor sundet ligger tilvenstre den vældige stenur, som kaldes J utulbrua og næsten spæ1—rer løbet; ved laVeste vandstand er den blottet og viser sig da som en række skjær. Nedenfor J utulbrua er Nordre Bovimevjen med-Saksebøløen. 0nstadsund, 7 km. nedenfor Glommens udløb af Øieren, har fra gammel tid af været et af de mest benyttede overfartssteder over G1ommen. Af denne grund —var det ogsaa i de gamle grænsekriges tid et vigtigt punkt i militær henseende, hvor der i 1814 meHem Langenes og Bovimlandet var udlagt en pontonbro og ved Langenes opført et brohoved— Efterat der er kommet bro over Glommen ved Fo s s u m, benyttes ikke overfartsstedet saa meget som tidligere. — Nedenfor L a n ge n e s t a ng e n bliver Glommen atter smalere. Den optager her paa høire side i Nedre Bo vimevjen Lyserenelven (eller H augenel v en) og gaar med rivende strøm forbi Bi n g s h olm en, hvor den indre linie af Smaalensbanen fører over elven, og danner der- efter Langenesfossen (Præstefossen, Bj ørkeskj ærfossen (1,s m.) efter en i løbet liggende holme, ogsaa kaldet K j e l s a as s k j æret). Dette fald er indledningen til en ny række af fosse og stryk Elven gaar derfra med rivende strøm ned til F o s s um fo s s e n, der har to fald (paa tilsammen 4,s m.) og straks nedenfor har et mindre stryk. Nedenfor