enkelte herreds standpunkt; men det behøver neppe at paapeges, at denne del af beskrivelsen har mange berøringspunkter med de to foregaaende og at beskrivelsens forskjellige afsnit saaledes indbyrdes udfylde hinanden.
Herved bør for øvrigt ogsaa mærkes, at beskrivelsen over de enkelte amter efter sin plan skal efterfølges af en almindelig del for det hele land. Flere af de forhold, som fra statistisk og topografisk synspunkt kunne fortjene at behandles, egne sig efter sin beskaffenhed bedst for værkets almindelige del, hvorfor saadanne forhold enten ikke eller alene kortelig ere blevne berørte i amtsbeskrivelsen, hvilket f. ex. delvis er tilfældet med den naturhistoriske afdeling samt med de om befolkningsforhold, om sprog og dialekter, om jernbane-, post- og telegrafvæsen m. m. handlende afsnit. I disse henseender Vil den almindelige del altsaa fuldstændiggjøre amtsbeskrivelsen.
I henseende til den i værket befulgte skrivemaade af stedsnavne bemærkes, at de forandringen der ere foretagne i den sædvanlige skrivemaade, for den største del gaa ud paa at bringe skriftformen i nærmere overensstemmelse med almuens udtale paa stedet saa meget, som det har været anseet praktisk hensigtsmæssigt. Man har troet at burde gaa frem med størst varsomhed i forandringer af den sædvanlige skrivemaade ved navne, der ere bekjendte i videre kredse og da i regelen kun i den sædvanlige skriftform, saaledes ved navne paa herreder, sogne, større elve, o. s. v. Friere hænder har man i denne henseende troet at have ved de allerfleste gaardnavne, hvorfor ogsaa de fleste forandringer i navnene ville findes i beskrivelsens tredie hovedafsnit. Her er ved stedsnavnene i parenthes tilføiet den form, hvori de skreves i middelalderen, forsaavidt denne kjendes og i nogen større grad afviger fra den i beskrivelsen anvendte, ligesom ogsaa bygdens udtale og den for tiden sædvanlige skriftform ere angivne i de tilfælde, hvor der er nogen væsentlig forskjel. Navnene ere her paa enkelte undtagelser nær givne i den form, hvori de ville blive skrevne i den nye matrikul.
Professor Rygh, til hvem redaktionen af stedsnavnene har været overdraget, har anmodet om at bemærke, at enkelte gaardnavne i beskrivelsens almindelige del ville findes skrevne i nærmere overensstemmelse med den nu almindelige skrivebrug, end tilfældet er i den specielle topografi. Disse inkonsekventser have sin grund deri, at udgiveren dengang antog, at man ikke burde afvige saa meget fra den brugelige skrivemaade, saalænge den nye matrikul ikke var udkommen.
Af kildeskrifter er, foruden Kraft’s topografiske beskrivelse over Norge samt Norges oficielle Statistik, fornemlig benyttet haandskrevne, i den Geografiske Opmaaling under kaptein de Seue’s ledelse udarbeidede topografiske herredsbeskrivelser, der bl. a. indeholde nye arealberegninger samt udførlige fremstillinger af de orografiske forhold, med høideangivelser, beskrivelser af elve, indsøer m. m. Gaardfortegnelserne ere hentede fra de nye matrikullister, hvorved imidlertid maa bemærkes, at de deraf uddragne opgaver over de enkelte bruge skatteskyld ikke i hvert tilfælde er den endelige, skjønt de mulige forandringer ialfald antages at ville blive enkeltstaaende og uvæsentlige. For øvrigt henvises angaaende kildeskrifter vedrørende Smaalenenes topografi og statistik
