Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/43

Smaalenenes amt. 29 elvens udløb at være stærkt medtagne af jordskred og jordfald; tildels er der ogsaa fjeldgrund, enkeltvis sand. Paa begge sider af elven ligge de dyrkede bygder, i Skiptvet, Eidsberg og 0s. Af det brede elveleie er ved lavere vandstand kun en del dækket af vand. Glom- men danner en dybere rende, som er dens vinterleie, men breder sig om vaaren og sommeren vidt ud til siderne. Vinterrenden er noget bugtet, følger snart midten af elveleiet og nærmer sig snart en af breddeme. Ved Furuholmen, 6 km. fra Rakkestadelvens udløb og 38 km. fra udløbet af Øieren, afsætter Glommen tilh. en arm, der først er meget bred og her fører navn af Mingevandet. Hovedarmen, som her først skal beskrives, er i begyndelsen smalere og har senere en veks- lende bredde af meHem 2OO og 700 m.; den fortsætter fra Furuho1men ned til Sa.rpsborg i samme sydøstlige retning. Elven har her frem- deles kun ubetyde1igt fald og ringe strøm; den stærkeste strøm findes ved Smaaholmene, hvor løbet er stærkt sammenknebet, og hvor nogle smaa øer ligge midt i elven. Længere nede ligger Munke- øen. Bredderne ere her tildels fjeld, tildels dyrket land, det sidste især paa venstre side, hvor der indover, omkring Varteig kirke, strækker sig en større bygd. 1O,ä km. fra Furuholmen deler hovedarmen sig igjen i to arme, mellem hvilke den 2 km2 store Rødsø eller Hafslundsø ligger, medens den til hver side udsender en bugt, tilh. Glengshølen (1,v km.), der gaar ned til Sarpsborg vestenfor halvøen Bytangen, og tilv. Nipa (3,—Z km.), en lang dyb og smal kile med bratte bredder, som gaar ind imod Ise brug. W Efterat de to arme atter have forenet signedenfor Rødsøen., danner GIommen (14 km. fra Furuholmen) sit største og mest bekjendte fald, Sarpfossen (22 m. paa en længde af 63 m.). Sarpfossen er til de tider af aaret, da der er meget vand i Glommen, et betydeligt vandfald, hvor en overordentlig stor vandmasse kastes udover. Den byder da et pragtfuldt naturskuespil. Ved lav vandstand er den kun lidet seværdig; vandet gaar da nede i en klipperende, medens fjeld- grunden til begge sider tildels ligger blottet. Sarpfossen har tidligere været en stor hindring for tømmerflødningen; imidlertid blev en af de væsentligste u1emper bortfjernet i 1853 ved bortmineringen af den midt i fossen liggende Hollebysten. J 0rdfaldet paa Borregaard, hvorved denne gamle herregaard natten meHem den 5te og 6te februar 1702 næsten sporløst forsvandt, er en af de mest ulykkebringende natu1—begivenheder af denne art, der har fundet sted i Norge. Borregaard laa oprindelig et stykke —inde paa den halvø, der ovenfor Sarpfossen stikker ud i Glommen, og hvor der efter jordfaldet har dannet sig en dyb dal. Det fortælles, at der endnu ved meget lav vandstand skal kunne sees tømmer, der formodes at være levninger af Borregaard, og paa samme maade har man troet, at de steneɔ som nu ved Graalen fylde Glommens bund, ere førte derhen ved jordfaldet i 1702; men begge dele synes at savne al grund. En beretning, der blev trykt i 1703, indeholder følgende oplysninger: Det hul, der fremkom ved udg1idningen, var omtrent 100 alen dybt, 200 i bredde og 3—400 i 1ængde. Uagtet herregaarden var omgivet af en dobbelt