Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/44

30 Smaalenenes amt. “ mur og forsynet med flere taarne, saaes der bagefter intet spor af den, hvorimod nogle stykker af de udgledne agre og marker fremdeles vare synlige i dybet. Fire sagbrug bleve udrevne, hvis levninger i de følgende dage svømmede om i Glommen helt ned til Fredr-ikstad. 14 mennesker fandt døden, og 150—200 kjør; kun en eneste ko blev senere g:jenfunden levende, men var i den grad beskadiget af den jordmasse, der havde ligget omkring den, at den døde efter nogle dages forløb. Eieren, hans frue, to børn og deres hofmester reddedes paa en mærkelig maade Fruen, der ventede sin ned- komst, havde den foregaaende aften følt de første veer og ladet hente en jordemoder. Da hun kom henimod midnat, saa hun, at bygningen var ifærd med at glide ud, og skyndte sig da hen til det værelse, hvori de to sønner og deres hofmester sov. Hun fik derved vækket familien og skaffede den anledning til at redde sig, uden at der var tid til at kaste nogen klæder paa sig. Efter udglidningen bemærkedes der intet tegn til, at den var frem- kaldt ved vand, der fra Glommens øvre del havde trængt sig ind under Borregaards grund. Samtidigt med den store naturbegivenhed mærkedes ikke noget spor af jordrystelse, hvorimod der over den hele egn rasede en stærk storm, hvori man dog ikke saa noget opsigtvækkende. Det kan fortjene at bemærkes, at da der i tyveaarene ansti1ledes under- søgelser om mu1igheden af Glommens kanalisering, gik man ud fra, at noget saadant aldrig kunde komme paa tale i hovedarmen til omgaaelse af Sarp- fossen, da man her »maatte gjennemskjære et terræn, som bestaar af vort lands ulykkelige kvikler, i hvilken jordart det er høist vanskeligt, om ikke aldeles umuligt, at foretage saadanne arbeider.« Nedenfor dette fald gaar Glommen med stærk strøm over Graalen, mellem høie bredder, ned til Sande sund. Herfra flyder den mere rolig og er nu sei1bar, selv for større farteier; den gaar videre mellem lave og flade bredder ned til Fredrikstad og falder saa ud i havet mellem Kragerøen tilh. og det flade nes Øren tilv., 18 km. neden- for Sarpfossen. Glommen, der noget ovenfor fossen er 80O m. bred, har nedenfor denne kun en bredde af mellem 15O og 350 m. Glommens høire, vestre arm, der begynder ved indlebeti Mingevandet, ved Furuholmen, maa væsentlig ber-ragtes som et flomløb med ringe vandmasse; den er kun en ubetydelig elv, der rigtignok paa et par steder udvider sig til temmelig store søer, men saa atter indknibes til en smal rende, uden synderlig dybde. Mingevandet (8 km., 5 km2) er af disse seer den første i rækken; det er ganske grundt, har heie, skovklædte fjeldbredder uden synderlig bebyggelse og ender ved Trøsken, en uhyre stenur, som kun i flomtiden er helt dækket af vand. Det fortsættes i Isnesfjorden, som stikker ret i s. og atter har en fortsættelse i det med flere ser opfyldte B j ørnes tad- van d., der igjen udsender adskillige bugter eller kiler; tilsammen have disse to vande en længde af 5,Ö km. (7 km2). Mere østlig, adskilt fra Bjørnestadvandet ved en O,—I—I km. bred landtunge, der i Høiaas naar op til 141 m., ligger Tunevandet (3,s km., 2 km2), og dette skilles igjen ved en anden landtunge, hvis bredde veksler mellem 1,s og 2 km., fra Glommens østre arm. Da Raet mod sydvest stænger for disse vande, have de alle sit afløb i sin nordlige del. Isnesfjorden, der efter elveløbet er 2 km., afsætter i n. den saakaldte Aagaardselv, som Glommens vestre arm nu benævnes. Denne gaar ned til Sollifossen og videre til Sande, hvor den efter et løb af 5,s km. deler sig og mod s.ø. afsætter en arm, der, under navn af Visterfloet, gaar over til Glommens hovedløb, med hvilket den