Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/47

Smaalenenes amt. nu modtager tilløb fra forskjellige søer i n. og i s. Elven beskriver under sit videre løb, der nu gaar i nordvest]ig retning forbi Rakkestad hovedkirke, en mængde krumninger og falder ved Brekke med en fos ud i Glommen. Indtil sit udløb i Glommen danner den i det hele ti vandfald, der benyttes i forskjellige industriel1e øiemed; mellem disse er dens løb for det meste roligt, med en bredde af 20—30 m. Ovenfor Rakkestad kirke kan den paa mange steder vades, medens den nedenfor i regelen har en større dybde. Ved flere af elvens fosse sattes tidligere det ovenfor liggende flade strøg under vand i flomtiden; for at undgaa dette blev fossen ved Gj ølstad sænket i 1874, ogi 1876—78 reguleredes vandstanden meHem Rognefos og H o l t e f o s nedenfor Sjøljen, hvorimod den paatænkte “regulering af vand- standen ved Stortorp endnu ikke er kommen til udførelse. I den sidste tid er der ogsaa fremkommet forslag om at regu1ere elvens løb ovenfor Stor- torp. ved Rørvand og Kolbjømsviksjøen. I Fuglenesvandet optager Rakkestadelvens vasdrag en elv, der kom- mer fra n.., fra Askevandet (166 m.) og Frønesjøen, i ø. for Gaaseflo- høgda og 1 n. for Linnekleppen, og senere gaar temmelig ret i s., indtil den efter et løb af 13 km. rinder ud i det nævnte vand. Længere nede har Rakkestad- elven tilløb af Tjærbuelven (13 km.), der dannes af et par bække, som komme fra Tjærbutjern, Krokvandene og Langevand, og derefter gaar mod s., indtil den ved Herrefosser falder ud i Rakkestadelven. Fra Ti-ømborg sogn i-Eidsberg kommer endvidere den langsomt flydende D orge- ei v (12 km.), hvis kilder kun ved et ubetydeligt mellemliggende stykke skilles fra tilløbene til Eidsbergelven; Dorgeelven har igjen tilløb af Gløru d- elven (11 km.). — Ogsaa paa sydsiden o tager Rakkestadelven flere tilløb, deriblandt Nakkimbækken (11 der kommer fra Kløsvandet og gjennem- strømmer Degernes, samt i nærheden af Rakkestad hovedkirke Ertevandselven (7 km.), der kommer fra Ertevandet (110 m., 4,1 km., 1,s km’). Dette optager igjen fra forskjellige kanter flere tilløb fomem1ig fra en række mindre indsøer og tjem, der i en høide af indtil henimod 20O m. ligge østenfor TormogrøtenW og Kraakeguldfjeldet. Afløbet fra disse gaar først i sydvestlig retning til Gloms rudtj ernet og derefter mod n.v. gjennem Skj ekl evandet (4 km.) og videre til Ertevandet. Breddeme ere sumpige. Ogsaa nedenfor Ertevandet modtager denne elv flere ti1løb. Vasdragets samlede længde er 28 km. Det danner overhovedet et meget indviklet va.ndsystem, hvori fje1drevnerne nøie svare til dem, der fyldes af Glommens nedre arme. 5. Nedenfor Brekke optager Glommen kun ganske ubetydelige ti1løb, indtil N ipa ved Sarpsborg. I denne falder der en liden elv, Is eelven 2,ɔ km.), som danner afløb fra den 6 km. lange og indtil 1 s km. brede Isesj ø 7 km’), der i 1865 er sænket af kanalvæsenet. Denne har igjen et langt tilløb i en elv, der gjennemstrømmer en række af søer, deriblandt Rokke- vandet (88 m., indtil 7 m. dybt; 0,e km’), som ligger langs Rokkeraet; Rokkevandet og et par af de øvrige søer (Bergsjøen og Langevandet) ere sænkede i 1873 og 1874, hvorved der blev indvundet en del dyrkbart land. Ovenfor Isesjøen har vasdraget en længde af omtrent 22 km. Det er meget bugtet, tildels paa grund af at Raet tvinger det over mod nord. Ogsaa Isesjøen har udløb fra nordenden; ligeledes det i s.v. liggende Tvetevand (85 m.), der gjennem en elv paa 5 km. falder ud i samme. Iseelven danner paa sit korte løb 4 fosse, der ere benyttede i industriens tjeneste. . Vandstanden i G1ommen er meget vekslende til de forskjellige tider af aaret. Af store flomaar kjendes navnlig 1675, 1749, 1773, l789, l808, l827, 1828, l846, 185O, l860,l863 og l867. Flommeni 186O er den støn-ste, som kjendes i dette vasdrag; vandføringen var da (efter de ved Blaker, ovenfor Øieren, foretagne-maa1inger) omtrent 3 9O0 m3 i sekundet, medens den mindste vandføring kan gaa ned til 100—150 m9 i sekundet. Ved Mørkfos og ved Sarpsborg er d; 1— anbragt vandmærker; paa det første af disse er nul anbragt 97,s m. over haV(1Ë, 1 Norges land og folk. l. a