Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/51

Smaalenenes amt. “ 37 Myrerne have der, hvor de forekomme, en uheldig indflydelse paa ste- dets klimat og tildels paa dets sundhedsforhold (jfr. s. 18); de bidrage ogsaa sit til det forkrøblede udseende, som skoven oftere kan antage inde paa fjeldstrækningerne. Flere af de smaalenske myrer have en ret betydelig størrelse. Enkelte af dem tilgodegjøres ogsaa ved udvinding af brændtorv for industrielle øiemed. Dette er saaledes tilfældet med den betydelige Geddelundsm yr i Id, der ligger et lidet stykke i ø. for Ørsjøen, og hvorfra der i de sidste aar er taget den torv, der benyttes ved Ørs- glasværk. Denne myr indtager en flade af 120 hektarer, har en betydelig dybde (indtil 7 m.) og skal være beregnet at indeholde en saa stor masse af torv, at den, selv med fordoblet tilvirkning, vil være tilstrækkelig til glasværkets behov for en tid af 200 aar. Overhovedet er den høiere liggende del af Id ganske opfyldt med vidstrakte og tildels dybe myrer. Saaledes er der omkring og i n. for Folkevandet (s. 23) en betydelig myr, der har en længde af omkring 3 km. Omkring de i eller ved rigsgrænsen liggende søer er der paa flere steder, ved Bokerød, Ha1lerød o. a., meget store myrstrækninger; ligeledes langs det fredrikshaldske vasdrag, paa begge sider af dette, navnlig i v., f. ex. iegnen om Linnekleppen og Galteryggen (jfr. s. 12). I Aremark forekommer der adskillige .myrer. Her ligger bl. a. M ymosen. Bredmosen m. fl. paa den tunge, der begrænses af Strømselven, Bøensfjorden og Kilefjorden. Navnet Bredmosen er forholdsvis almindeligt og forekommer paa flere steder, f. ex. i Berg. I Rødenes er der saavel i hovedsognet som i annexet talrige store og for det meste høitliggende myrstrækninger. I n.ø. for Rømsjøen ligger Gravermosen; videre har man her Enge- mosen (244 m.), Blekemosen (238 m.) og Kislebergmosen mellem Store Risen og Lange— samt Aakevandet, Stormosen i ø. for Lange- vandet. med adskillige andre myrer. I Rygge er der en del myr- strækninger paa den halvø, der stikker frem“ mellem Kristianiafjorden og Kurefjorden, samt indenfor Raet, der saaledes ogsaa her stænger af for Vandets umiddelbare afløb til kysten (jvf. s. ]5 og 35). I den nordlige del af Rygge ligger Karlbergmyren. Forøvrigt er der i den flade del af kystbygdeme blot faa myrer, og disse have kun ringe udstræk- ning. Borge er maaske ikke alene blandt kystens, men blandt samt- lige amtets herreder det, som har mindst myr. Landets opdyrkning har i fladbygderne overhovedet gjennem tidemes løb bidraget meget til at formindske myrernes antal og —udstrækning Det er især paa fjeldene, at man finder de store smaalenske myr- strækninger. Af de indre bygder har Askim, der væsentlig er en dyrket fladbygd, kun ganske ubetydeligt af myr; i Spydeberg fore- komme de kun paa de til herredet hørende fjeldpartier. I Trøgstad er der en del mere betydelige myrer i det dalføre, der gjennemstrøm- mes af Eidsbergelven; blandt disse er Hærsæt er m yren. Ogsaa i Rak- kestad er der paa de til herredet hørende fjeldstrækninger store myrer, og det samme er tilfældet med Eidsberg og Skiptvet. Vaaler har mange og tildels store myrer, hvilke ogsaa forekomme i den tilstødende, syd- østlige del af Hobøl. Paa Hvaløerne er der ogsaa adskilligt myrland. Beskaffenheden af disse myrer er meget forskjellig. Mange af dem ere bløde og vanskelige at passere, medens de paa andre steder S