Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/54

40 Smaalenenes amt. største del falder i juli og august, den mindste del om vaaren. Regn- vinde ere hovedsagelig nordøst og sydøst. Antallet af dage med nedb ør er henimod 1OO om aaret. Vaarmaanederne have hver kun 5 til 6 nedbørdage, sommermaanederne hver omkring 8 og høst— og vintermaanederne 8 til 10. Snedagenes antal er 3O ved kysten, ca. 4O inde i landet. Sne falder ikke i juni, juli, august og september T aa ge forekommer paa kysten gjennemsnitlig 29 dage i aaret, er altsaa ikke meget hyppig. Sjeldnest forekommer den om sommeren, hyp- pigst om vinte1—en, med 4 taagedage pr. maaned. Hagel er et sjeldent fænomen; der er neppe en hage1dag om aaret ved kyst-en. Tordenveir er allerhyppigst om sommeren, yderlig sjelden om vinteren. Man kan paa kysten regne 4 a 5 dage med tordenveir Om aal’Gt . Ved lyns lag ødelagdes mere eller mindre eftemævnte kirk er: Are- ma.rks i 1805, Spydebergs 2Ode Oktober 1841, Svindals 11te juli 1854 og Rakkestads 24de juli 1873. § e. Væ1(s1:11V. n Plantevæksten i Smaalenene er, naar den a1lerlaveste kystrand undtages, ensartet og slutter sig i sine former til den øvrige del af det sydøstlige Norges lavere egne; amtet har næsten ingen særdeles fremtræ- dende eller fra den almindelige flora afvigende former at opvise. Da amtet ikke har nogen større høider, bliver heller ikke i den henseende ensformigheden brudt, undtagen forsaavidt som man paa de høiest lig- gende flader af høidedragene, der tildels ere næsten nøgne, træffer en forkrøblet vegePtation, der minder noget om høifjeldsviddernes udseende, uden dog at have den egentlige alpefloras karakter. Her, som næsten overalt i lavlandet, optræder ren1aven og andre lavarter i tem- melig stor mængde og enkeltvis kan man finde dværgbirken temmelig lavt nede, f. ex.paa Lysefjeld ved gaarden Haugen i Spydeberg samt i Id, ved Fredrikshald, paa en høide af 157 m. Skoven bestaar fornemlig af bartræer, gran, dernæst furu, og disse træsorter ere i regelen de eneste, der optræde imasse. Af andre vildtvoksende bar-træer er bar1ind ikke ganske sjelden paa flere steder langs kysten. E neren er almindelig og kan tildels opnaa en ret anseelig større1se. — Af løvtræer har eg en (guereus pedunculata og sessilúlora) før været almindeligere end nu, og svære gamle egestubber vidner om dens tidligere udbredelse. Nu vokser den kun enkeltvis, men kan endnu paa enkelte steder opvise træer med betydeligt omfang, som dog ikke kunne taale nogen sammenligning med de egetræer, som flndes paa Norges sydøst— og vestkyst. Andre løvtræer, løn, ask, alm, birk, or o.s.v., forekomme, men altid enkeltvis, undtagen birken, som, hvor-der har været drevet lyngsvidning eller gaaet skovbrande, ofte i den nye op- vækst viser sig i tættere bestand og over større strækninger. Aspen er i den senere tid bleven temmelig udhugget, da dens ved bruges i fyrstikfabrikationen. Bøgen forekommer ikke vildtvoksende i Smaa- lenene, saaledes som tilfældet er paa den anden side af Kristianiafjorden.