Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/62

48 Smaa1enenes amt. derimod de smaalenske byer kun en ringe befolkningsti1vækst, neppe syn- derlig større end amtets bygder, og i de første lå aar af vort aarhun- drede aftog begges folkemængde omtrent i samme forhold. Det er navnlig siden 1835, at bybefolkningen er tiltaget i en stærkere grad. Af de enkelte byer har ingen gjort saa store fremskridt i folke- mængde som Fredrik stad siden 1845. Indenfor de nuværende grænser var byens folkemængde dengang omtrent 3 200, men vokste i løbet af 30 aar til det tredobbelte eller i gjennemsnit med 3,—Z—1 procent aar1ig, idet Fredrikstad, som ovenfor nævnt, i 1875 talte 9 672 indbyggere, og herved er endnu intet hensyn taget til den betydelige forstaddannelse udenfor byens nuværende territorium. Fredrikshalds folkemængde har i det hele tiltaget ret betyde- ligt, nemlig med I,s4 pet. aarlig; i aarene 1866—75 har dog til- væksten været meget ringe, nemlig kun 0,—Z pet. aarlig. “ I Moss er fo1kemængden indenfor de nuværende grænser i aarene 1846—1875 alene steget fra 4 10O til 5 O80, d. e. med 0,—Z pet. aar- lig. I de foregaaende 30 aar tiltog derimod ‘folkemængden i gjennem- snit med 2,e pet. aarlig, uagtet tiderne i det hele vare uheldige. Sarpsborg, der blev oprettet som kjøbstad i aaret 1839, havde dengang omtrent 800 indbyggere, hvilket antal i 1845 var steget til 1325 og senere er bleven betydeligt forøget, nemlig til 3 327 i 1875; ti1væksten falder dog hovedsagelig paa aarene 1840—1865 og siden 1875 er fo1kemængden neppe gaaet frem. “ f Forøvrigt henvises til den i den topografiske afdeling givne over- sigt over de enkelte byers udviklingshistorie samt den i slutningen af nærværende § meddelte opgave over folkemængdens størrelse efter de i“ aarene 1769—1875 afholdte folketællinger. Byernes andel i det hele amts folkemængde er ved deres stærkere befolkningstilvækst i aarene 1815—1875 vokset fra 18 til 26 pet. og der viser sig altsaa en tendens til., at befolkningen mere og mere Samler sig i byerne. En lignende udviklingsgang kommer ogsaa tilsyne, naar man undersøger folkemængdens tilvækst i de forskjellige dele af Smaa1enenes land- distrikt. Ogsaa her viser der sig, og det navnlig siden 1855, en kjendelig tendens til befolkningens samlen i de i byernes nærhed for industri og forskjellig anden næringsvirksomhed bekvemt beliggende strøg, medens de egentlige agerbrugsdistrikter og skovbygder i de senere aar overhovedet vise en meget svag forøgelsei folkemængden og i tiaaret 1866—75 endog en temmelig stærk ti1bagegang. Vi har ovenfor som det tættest befol- kede landdistrikt i Smaalenene fremhævet strøget omkring Glommens nedre løb, mellem Sarpsborg og Fredrikstad. Folkemængden i de i nævnte strøg beliggende herreder vokste i aarene 1815—I855 temmelig jævnt, med omtrent 1,6 pet. aarlig, i det følgende tiaar derimod med ikke mindre end 3,1 pet. og i 1866—-75 endog med 4,s pet. aarlig, hvor- ved de i Fredrikstad indlemmede forstæder for samtlige aar er holdt udenfor beregningen. Medregnes byerne Fredrikstad og Sarpsborg, faar man for hele dette befolkningskomplex ved Glommens nedre løb en samlet folkemængde af 8 809 i 18l5, 15 323 i 1845, l8425 i l855, 25 857 i l865, 35 777 i 1875 og omtrent 4o O00 i 188O. Dette viser for aarene 1815—1855 en gjennemsnitlig tilvækst af henved 1,9 pot.,