Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/64

å0 A Smaa1enenes amt. Udvandringen til Amerika og andre oVersøiske steder har indtil 1880 ikke været betydelig og har overhovedet været mindre end i de fleste øvrige amter. I aarene 1880—-82 har den udgjort hen- holdsvis 740, 1225 og 1383 personer. Ved siden af udvand1—ingen til Amerika og andre udenrigske ste(ler, navnlig New-Zea1and samt tildels Finland, foregaar der ogsaa til indenrigske steder adskillige udfiyt- ninger fra Smaalenene. Folketællingen af 1875 viser, at der i rigets øvrige amter tilsammen opholdt sig 15 164 i Smaalenene fødte per- soner, hvilket forudsætter en ikke ubety(lelig aarlig udflytning. Denne gaar for næsten halVparten til Kristiania, dernæst for-nemlig til Akershus, Jarlsberg og Larviks og Buskeruds amter. Den fra Smaalenene for sig gaaende udvandring og udflytning har hidtil for den største del været opveiet ved indflytninger fra andre steder. En temmelig stor indvandring foregaar fra Vermland, Da1s- land og andre svenske grænselandskaber. En del af de indvandrede er sømænd og dagarbeidere, der komme om vaaren og drage hjem igjen om høsten med sin opsparede fortjeneste, men mange bosætte sig ogsaa i Smaalenene, hvor der ved udgangen af 1875 opholdt sig 7 966 svenske, 142 danske, 89 tyske og ialt 8 30O i udlandet fødte personer. Fra indenrigske steder var til samme tid indflyttet 7 647 personer, især fra Akershus amt, Kristiania samt Jarlsberg og Larviks og Buskeruds amter. Af personer indflyttede fra Sverige fandtes ved sidste fo1ketæl1ing 1 527 i Fredrikshald, 999 i Fredrikstad, 227 i Sarpsborg, 236 i Moss og 4 974 i landdistrikterne, fornemmelig i de nærmest grænsen liggende herreder: Hvaløerne, Id, Aremark og Rødenes, samt i Glem- minge, Berg, Skjeberg, Borge, Tune og Eidsberg Bybefolkningen i Smaalenene har i det hele havt flere indflyttede end udflyttede, men den derigjennem medtagne tilvækst har forholdsvis ikke været betydelig. — Smaa1enenes landdistrikt har i tidsrummet 1846—1875 ved over- skud af udfiyttede aarlig tabt O,s9 pot. af sin folkemængde, hvilket er O,16 mindre end det tilsvarende tab for samtlige rigets land- distrikter. Den ved ud— og indflytninger fremkaldte bevægelse i Smaalenenes befolkning har hidindtil ikke i nogen særdeles mærkbar grad indvirket paa amtets folkemængde i dens helhed. Desto større er den indvirk- ning, som de stedfundne flytninger have øvet paa forholdet meHem amtets forskjellige dele. De mest udprægede modsætninger i herom- handlede henseende danner Fredrikstadstrøget paa den ene side og Rakkestads fogder-i paa den auden. I førstnævnte strøg, der, som det vil erindres, indbefatter Byerne Fredr-ikstad og Sarpsborg samt de mel- lemliggende og tilstødende 1anddistrikter, steg folkemængden i aarene 1846—75 fra 15 323 til 35 777, deraf i sidste tiaar med omtrent 10 0OO mennesker. I Rakkestads fogderi tiltog derimod folkemængden i aarene 1846—65 fra 23 O49 til 28 127 og aftog i tiaaret 1866—75 til 25 602. Yderligere oplysninger om folkemængdens forandringer ide enkelte dele af Smaalenene ville kunne udledes af omstaaende tabel, der viser