Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/68

54 Smaa1enenes amt. Idde“ og Markers fogderier det gunstigste, Moss og Tune fogderi det mindst gunstige forhold.. En legemsfeil, der i Smaalenene har større betydning end i de fleste andre dele af landet, er platfodethed. Høiden er gjennemsnitlig l69 cm. (omtrent som den almindelige middelhøide i Norge), bryst- omfanget kan efter de hidtil gjorte iagttagelser antagelig sættes til lidt over 86 cm. Smaaleningen har i almindelighed askefarvet haar, dels lysere, dels merker-e, undertiden temmelig mørkt. Som mørkhaarede kan op- føres omtrent 30 pct. Øinene ere stærkt blaa, brune øine findes her som oVerhovedeti Norge kun undtagelsesvis. Næsten overalt sees antydning til prognath ansigtsform (o: fremstaaende overkjæve), trækkene ere oftest mindre regelmæssige. I de sydlige bygder findes af og til folk af fremmed udseende, tildels sorthaarede. e Indvandrede svensker forekomme hyppigt i amtet, navnlig i grænsebygderne, hvor der vistnok tillige i ikke liden udstrækning findes tilblanding fra de svenske nabobygder. Smaa1enenes vestlige og østlige befolkning har tildels noget for- skjelligt præg, der synes at antyde forskjellig oprindelse. Paa østsiden af Glommen kan saaledes antagelig Trøgstad, Eidsberg og Rakkestad stiHes sammen med Nedre Romerike, medens de nedre bygder mere nærme sig til den vestsmaalenske. Denne (til hvilken ogsaa maa medregnes beboerne af de til Akershus amt hørende bygder, Vestby, Aas og Kraakstad) viser for øvrigt —heller ikke ensartet type, og den kunde maaske deles i flere underafdelinger med udgangspunkter fra de forskjellige kystegne. Angaaende disse forhold ere imidlertid under- søgelserne endnu for lidet fremskredne, til at noget bestemtere for tiden derom kan Siges. Hvad sundhedstilstanden angaar, er det i det foregaaende (§ 9) oplyst, at der i Smaalenene hersker en større dødelighed end i Norge overhovedet, og at dette navnlig gjælder barnealderen med und- tage1se af det første leveaar. Til sidstnævnte forhold bidrager ikke lidet de temmelig hyppigt forekommende epidemier af difterit og strubehoste. Af de opgivne dødsfald i riget i aarene 1871—8O af de to nævnte Sygdomme (348O) er mere end en fjerdedel (908) indtrufne i Smaalenenes amt. Et lignende forhold finder sted for børnekoppernes vedkommende (hen- holdsvis 2f89 og 74). Af de øvrige epidemiske Sygdomme er der ingen, hvis hyppighed i forhold til folkemængden —i det nævnte tids- rum i nogei1 væsentlig grad afviger fra det midlere forhold i riget: af lungebetændelse og katarrhalske tilfælde opgives i forhold til folke- mængden noget flere, af skarlagensfeber og tyfoidfeber lidt færre døds- fald for amtet end for riget. Til forklaring af den lidt større dødelighed i det hele og den ovenfor nævnte mere fremtrædende i barnealderen, maa der ogsaa tages hensyn til den forholdsvis tætte befolkning i kyststrøget fra Fredriks-