Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/74

60 Smaalenenes amt. . vedkommende by eller bygd, dels fra fremmede byer eller bygder, dels fra Sverige. Til disse benyttes dels private huse, dels særegne dertil opførte b edehuse, nemlig i Fredrikstad (3), Fredr-iksha1d, Sarpsborg, Hvaløerne 2 (Vesterøen og Søndre Sandø), Berg (Sponviken), Aremark, Skjeberg, Glemminge, Tune, Onsø (Græsvik), Eidsberg og Trøgstad. D en hellige skrif t antages at være temmelig almindelig udbredt, og i flere præstegjeld er der kun enkelte familier, der ikke er forsynet med det ny testamente. I enkelte præstegjeld, f. ex. Fredrikshald og Varteig, har man sørget for, at hver af konfirmanderne har faaet sit ny testamente. Interessen for bibelselskabets gjerning er neppe overalt udbredt i ønske1ig grad, men synes paa flere steder at være i tiltagende. De forskjellige mission svirksomhe der omfattes med større og mindre deltagelse. Der gives saaledes præstegjeld, der have 2 eller endog 3 foreninger for hedningemission, hvorhos der er to fæ1lesfore- ninger, nemlig Vestre og Nedre Borgesyssels samt Nordre Borge- syssels fællesforeninger. Mindre deltagelse synes jødemissionen at nyde inden amtet. For sømandsmissionen virker foreninger i Fredrikstad, Fredrikshald, Moss, Sarpsborg, Skjeberg, Id, Rygge og Onsø. I de fleste præstegjeld findes foreninger for indre mission, af hvilke endel have sluttet sig sammen til to fællesforeninger, nemlig »Borgesyssels indremissionsselskab« for kystegnene og »Østre Smaalenenes fæl1esfore- ning for den indre mission« for de indre egne. Kirkelig fattigpleie øves i flere menigheder, saaledes iFred- rikstad., Fredrikshald, Moss o. a. steder. Af diakonisser virkede i 1883 4 i Fredrikshald (deraf 1 i fattigpleie), 3 i Moss (hvoraf 1 i fattigpleie) og 1 i Fredrikstad (tidligere 2). Af personer, der ikke tilhørte statskirken, fandtes i amtet ved udgangen af 1875 et antal af 1 040, nemlig 590 i byerne og 450 i 1anddistrikterne, hvilket i forhold til folkemængden er betydeligt. Det forholdsvis største antal dissentere findes i Fredrikstad (279), Sarpsborg (86), Fredrikshald (211), Skjeberg, Tune, Glemminge, Onsø og Borge., altsaa overhovedet i Fredr-ikstadstrøget. I Moss fandtes i 1875 kun 14 dissentere, men deres antal er siden stærkt tiltaget. Methodis terne, der udgjør det talrigste dissentersamfund, begyndte sin virksomhed i amtet, saa vidt vides, allerede i firtiaarene, da en dansk mand, willerup, grundede Norges første methodistmenighed i Fredrikshald Deres antal udgjordei 1865: 581 ogi 1875: 889, der fornemmelig vare bosatte i og omkring Fredrikstad samt i Fredriks- hald. Siden have de vundet en del udbredelse i Moss o. a. steder. De besidde 1 kapel i hver af amtets 4 byer samt et kapel eHer bede- hus i Eidsberg. Forøvrigt fandtes i amtet en del mo rmonere (70), romersk-katholske (32) samt nogle baptister, refor- me rte og andre dissentere. Katholikerne havde i 1882 kirker i Fredrikshald og Fredrikstad. Siden 1875 har den lutherske fri- menighed vundet tilhængere i Fredrikshald, Moss, Sa.rpsborg, Tune, Rygge samt Id og har ialfald paa de tre førstnævnte steder organiseret sig som særskilte samfund med egne eller leiede forsam- lings1okaler. Forøvrigt nævnes »Plymouthbrødre« iMoss og Fred- rikstad. Endelig bemærkes, at n yev angeliske prædikanter, især svenske,