Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/82

68 Smaalenenes amt. — udgjør kr. 164 pr. indbygger, medens udbyttet i rigets samtlige land- distrikter beregnes til kr. 140 pr. indb. Af samtlige amter staar Smaalenene i heromhandlede henseende alene tilbage for Akershus, hvis jordbrug skulde give et udbytte af kr. 173 pr. indbygger, medens Hedemarken og Nordre Trondhjem følge nærmest efter Smaalenene med et udbytte af kr. 157 pr. indb. Den høieste matrikulskyld pr. indbygger falder paa Moss la.nddistrikt, Hobøl, Vaaler og Spydeberg, hvilke samtlige have en jord- værdi af over 70 skyldøre pr. indbygger. Regner man til de udprægede jord- brugsdistrikter alle herreder med en jordværdi af mindst 50 øre pr. indbyg- ger vil man finde, —at til denne k1asse hører hele Rakkestads fogderi med Undtagelse af Rødenes og Skiptvet, samt blandt de øvrige herreder Moss landdistrikt, Hobøl, Vaaler, Rygge, Raade, Berg, Skjeberg og Aremark. Den mindste jordværdi i forhold til folkemængden falder paa Glemminge og Hval øerå1e, g hvilke dog førstnævnte i forhold til area1et har en ret betydelig jor væ . Jordeiendommenes antal og størrelse Smaalenenes amt havde ved udgangen af 1880 ialt 11039 særskilt skyldsatte eien- domme, hvori imidlertid er indbefattet et betydeligt antal bygge- tomter med eller uden dertil hørende smaa jordstykker. Af egentlige jordbrug var der i 1875 7 761 med 1 074 til samme hørende underbrug. Den gjennemsnitlige størrelse af et smaa1ensk brug var efter de for l865 indhentede opgaver 105 maal indmark, hvilket er mere end 111— gang saa meget som i riget overhovedet. hvis forholdsta1 er 68. Blandt de øvrige amter vise Nordre Trondhjems, Akershus og Kristians endnu høiere tal, nemlig henholdsvis 125, 110 og 107 maal indmark pr. gaard. Med fradrag af husmandspladsene bliver imidlertid gjennemsnitsstørrelsen af et gaardsbrug i Smaalenene og i de to først- nævnte amter omtrent lige, nemlig ca. 100 maal, men i Kristians amt noget mindre. Smaalenene har nemlig forholdsvis faa husmænd. Paa en middels gaard i Smaalenene udgjorde avl.ingen efter de for 1871—75 meddelte opgaver korn og poteter til en samlet byg- værdi af 80 h1., hvilket er 29 hl. mere end gjennemsnittet for det hele rige. Af heste holdtes 1 a 2 for hver gaard eller gjennemsnitlig 1,s, hvilket er lidt mere end det sædvanlige; af andre kreaturer der- imod betydeligt mindre i antal (5,s storfæ og kun 2,s faar-), hvilket vistnok i nogen grad, men ikke fuldstændigt, opveies ved kreaturernes større værdi. Hovedmassen af eiendommene i Smaalenene optages af jordbrug, hvis indmark er mellem 50 og 200 maa1. De smaa jordbrug er ikke fuldt saa stærkt repræsenterede som i de fleste øvrige amter. Af gaarde over 200 maal haves forholdsvis ikke faa og Smaalenene har ligeledes et forholdsvis større antal af gaarde over 50O maal end de fleste øvrige amter, om end dette antal ogsaa i Smaalenene er ringe, sammenlignet med forholdene l andre lande, f. ex. Sverige og Dan- mark. Til denne klasse høre endel eiendomme, der fra gammel tid have været nævnt heri-egaarde, f. ex. Værne kloster i Rygge, Tom i Raade; Ellingaard i 0nsø, ’Borregaard i Tune, Torsø i Borge o. fl., hvilke høre til de største brug i vort land.