Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/88

74 Smaalenenes amt. jord, men egner sig neppe som almindelig brugsmaade. Rugens rette og sikreste plads i sædskiftet er, ifølge den almindelige erfaring, efter ren brak. Efter en anden kornsæd vil den oftest komme for sent i jorden, ikke formaa at rodfæste sig tilstrækkeligt før vinteren og som følge deraf vise sig meget usikker-. I Smaalenene som i det sønden- fjeldske Norge i almindelighed er rugen den kornart, som tidligst bliver færdig til skur, i almindelighed i den første halvdel af august. Af rug saaes i Smaalenene i regelen 15 a 20 eller gj.sn. 17,4 liter pr. maal. Av1ingen opgives for 187 1—80 til 2,22 hl. pr. maal. Efter en middelpris i 1866—75 af kr. 12,s9 pr. hl. skulde denne avling have en værdi af kr. 28,so, foruden halmens værdi, omtr. kr. 6, altsaa tilsammen kr. 34,eo pr. maal. Hertil maa dog bemærkes, “ at rugavlingen er en af dem, som medfører de største produktionsomkostninger, dels fordi jorden under forberedelsesaaret som oftest ikke bærer avling g (brak), dels fordi der kræves meget arbeide. p Rugen er i de fleste distrikter af Smaalenene det almindelige brød- korn, medens de øvrige kornsorter, maaske fornemlig byg, bruges mere til kogemel. — Bygget er i Smaalenene af forholdsvis mindre betydning end i -riget overhovedet, idet bygavlen i aarene 1871—75 udgjorde omtrent 91 800 hl. til en værdi af kr. 918 300 = 13,6 pct. af den samlede korn— og potetavlings værdi, medens den i Norge overhovedet udgjorde 22,9 pct. Smaalenene er ogsaa det eneste amt, hvor bygavlen staar tilbage for rugavlen. Det er dog først fra femtiaarene, at dette er bleven tilfældet, idet bygavlens værdi endnu i 1845 oversteg rugavlens. Bygget er maaske den her i landet tidligst dyrkede kornart og har sandsynligvis været dyrket saa længe, som agerbrug overhovedet har fundet sted. Smaalenenes udsæd af byg har i aarene 1835—75 tiltaget -fra 3 502 til 7 209 tdr.; navnlig var tilvæksten betydelig i aarene 1835—55, da bygavlen forøgedes fra 23 187 tdr. til 57—940 tdr., udgjørende henholdsvis 4,—: og 6,s pct. af rigets samlede bygavl. I de følgende aar har ti1væksten for Smaalenene været mindre end for riget, idet nemlig amtets bygavl i aarene 1871—75 kun var steget til 66 O49 tdr., hvilket udgjør 5,v pct. af hele rigets bygavl. Af amtets bygavl faldt en værdi af kr. 340 700 paa Rakkestads fogderi, kr. 827 200 gaa Moss og Tune samt kr. 235 300 paa Idde og Mai-ker. Blandt de enkelte erreder fremhæver sig Eidsberg med en produktionsværdi af kr. 86 500, Rakkestad med kr. 72 700, Skjeberg med kr. 71 00O. Rygge med kr. 67 60O og Trøgstad med kr. 60 000. Forholdsvis. mest udbredt er bygavlingeni Moss lan(ldistrikt, hvor den udgjør 20 pct. af agerbrugets samlede produktions- værdi, demæst i Vaa1er og i Skjeberg (18 pct.). samt i Berg, Hobøl, Rygge. Skiptvet, Spydeberg og Eidsberg (16—15 pct.). Den mindste udbredelse har bygget i Hvaløerne (7,s pct.)— samt i Var-teig, Onsø, Rødenes og Are maa-k (9—10 pct.). W Bygget dyrkes udelukkende som vaarsæd. Dets plads isædskiftet er sædvanligvis efter poteter eller ro.dfrugter, skjønt det ogsaa trives godt efter erter eHer vikker til grønfoder. Det elsker en kraftig, skjøn-, muldblandet eller sandblandet letler, men —trives ikke saa godt hverken paa den tunge og stive lerjord eHer paa skarp sand. Fremfor —alt kræver det en vel afgrøftet jord.— Bygget, der i det hele er den kornart, der saaes senest, navnlig 6—radet, saaes i de sydlige kystherreder lidt før eller omkring