Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/92

78 T Smaalenenes amt. Allerede fra tiden omkring 1830 føres fra forskjellige steder, saaledes fra Moss og Tune fogderi, klager over at poteten blev dyrket i for stor mængde,g til skade for nyttigere vækster, og at potetavlen udpinede jorden, hvortil man tillagde den en særegen evne. I aarene 1835—45 tiltog Þpotetdyrkningen i Smaalenene ganske overordent1ig, idet nemlig — ifølge de navnlig for 1835 dog noget ufuldstændige opgaver — udsæden forøgedes fra 24 850 til 44 399 tdr. og avlingen fra 18O 000 til 357 000 tdr. Hovedaa1—sagen hertil var den lette afsætning, som brændevinsbrænderierne i Moss og andre steder gav anledning til. I sin femaarsberetning for 1841—-45 anslaar amtmanden endog den del af potetavlingen, der fik en saadan anvende1se, til ikke mindre end 150 000 tdr., udgjørende 42 pct. af den hele avl, og han beregner, at, dersom disse poteter havde været anvendte til fede for kreaturer, vilde landeiendommenes besætninge1— mindst kunne have været forøget med 10 000 stykker kvæg-. Efter 1845 vedblev potetdyrkningen i Smaa- lenene at stige noget indtil 1855, men er siden indskrænket, paa samme tid som udbyttet paa grund af potetsygdommens større udbre- delse i de senere aar er bleven forringet. I pct. af rigets potetavl udgjorde Smaalenenes andel i 1835 7,—Z og i 1845 10,1 pct., men siden er det stadigt gaaet nedover, nemlig i 1855 til 8,s, i 1865 til 6,9 og i 1875 til 5,9 pct. ’ Af amtets samlede potetavl i 1875 falder en værdi af kr, 819 000 paa Moss og Tune fogder-i, hvor denne vækst altid har været dyrket i stor mængde, dels paa grund af den betydelige brændevinsproduktion, dels til afsætning til den store by— og strandstedbefolkn.ing. Idde og Mai-kers fog- deri havde en produktionsværdi af kr. 475 000 og Rakkestads fogderi kr. 416 600. I førstnævnte fogderi ud orde potetavlen 34 pct. af kom— og potet- avlens samlede værdi, i Idde og Markers fogder-i 27 pct., men i Rakkestads fogder-i kun 17 pct. Af de enkelte herreder har Rygge den største produktionsværdi, kr. 192 0O0, demæst Tune og Raade med kr. 142 0OO hver, samt Onsø med kr. 119 000. I Moss landdistrikt, Rygge og Hvaløerne falder 44—43 pct. af agerbrugets hele afkastning paa poteter, og i 0nsø, Glemminge, Raade og Tune varierer forholdet mellem 36 og 32 pct. Som modsætning hertil kan nævnes Trøgstad, hvor potet- avlen alene udgjør 15 pct.. og overhovedet herredeme i Rakkestads fogder-i, af hvilke kun det ved Fredriksha1dsvasdraget beliggende Rødenes naar op til 22 pct. Potetdyrkningen er foruden i brænderidistriktet, Moss 1andd.istrikt og Rygge, især udbredt i de herreder, der have en tah-ig aa-beiderbefolkning, som omegnen af Fred.rikstad, eller søfarts— og fiskerbefolkning, som Hval- øeme. I aarene 1865—75 tiltog potetdyrkningen i Borge, Glemminge, Var- teig og Hvaløerne samt Skiptvet, hvorimod den i alle øvrige herreder mere eller mindre aftog, navnlig omkring Moss, hvor der i Rygge, Raade og Moss landdistrikt i 1865 udsaaedes 10 851 tdr., men i 1875 kan 7 280 tdr. I selve Moss landdistrikt aftog udsæden i disse aar til under det halve. I de egne af amtet, hvor manËsøger at fremdrive tidlige poteter, f. ex. i Rygge og i. omegnen af Fredrikstad, navnlig langs Kristiania- fjorden, er det ikke ualmindelig-t, at sætning foregaar endog i sidste halvdel af ’ apri1. Poteten bringes iregelen i jorden, naar det om vaa- ren er begyndt at blive noget varmt, almindeligvis fra midten til heni- mod slutningen af mai; i den sydligste del af Smaalenene, paa syd- hældende bakker, med varm og drivende jord, tidligere. Poteten fore- trækker en let og muldrig jord, i god kraft. Paa stiv lerjord bliver avlingen ring-ere, saavel i mængde som godhed. Jorden beredes ved høst-