Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/97

Smaalenenes amt. 83 ning, da hestarbeidet her væsentlig gaar ud paa at føre avlingen —i hus. I Idde og Markers fogder-i kommer der paa hver hest 87 maal dyrket jord, i Moss og Tune fogderi 85 og i Rakkestads fogderi 113 maal, hvoraf ageren udgjør henholdsvis 30,s, 30,o og 32,e maal og for det hele amt 3 1,s maal. Arbeidskraft. Den for jordbruget nødvendige arbeidskraft tilveie- bringes i Smaalenene dels ved faste tjenere samt husmænd, dels ved løse dagarbeidere. . Hvad de faste tjenere angaar-, da regnes aarslønnen for en l1usbondsdreng eller den, der i husbondens fravær overtager ledelsen af arbeidet, fra kr. 100 paa mindre gaarde til kr. 200—-250 eller ligetil kr. 300 paa de større. For almindelige tjenestedrenge og for tjenestepiger var aarslønnen i 1880 i: Idde og Marker-S Moss og Tune Ral(keStads g fogder-i. fogderi. fogder-i. Tjenestedrenge . . . kr. 159 kr. 167 kr. 177 Tjenestepiger .... — 67 — 74 — 77 Husmænde no overtage til brug og beboelse en plads, hvis huse i almindelighed bygges og vedligeholdes af gaardmanden; kun mindre reparationer udføres af husmanden se1v, naar gaardmanden leverer ham de dertil nødvendige materialier, spiger m. m. Brænde og gjærdefang erholdes almindeligvis efter udvisning i gaardens skov. Den jord, der ti11ægges husmandspladsen, er i regelen tilstrækkelig til at avle fra 8—-15 tdr. korn og 8—20 tdr. poteter. For hvert 1O0 jordbrugende husmænd var der i 1875 10, der holdt hest, medens forholdet i riget overhovedet kun var 6. Det er almindeligt, at husmanden uden betaling erholder den til pløining af hans jord nødvendige hestehjæ1p. Ifølge en undersøgelse, der omfatter 235 husmænd i forskjellige smaa- lenske herreder, var der blandt disse 217, som holdt tilsammen 391 kjør, 122 ungnød og 240 faar, altsaa for hver husmand 1,s ko. medens gjennemsnitsforholdet for riget var l,—Z ko. Den almindelige dag1øn om sommeren var kr. 1,12 for husmænd og kr. 1,5—1 for dagarbeidere (i Idde og Marker kr. 1,ss, i Rakkestads fogder-i kr. 1,vs). i Istedetfor at betale en vis dagløn bruges i den senere tid ogsaa meget at lade arbeidet udføre paa akkord. Især er dette tilfældet med arbeider, som ligge udenfor den almindelige gaardsdrift, f. ex. grund- forbedringer, grøfter, nydyrkningsarbeider o:“ s. v. Ved grøftegravning regner man, at arbeideren bør kunne optage 1,s til 2 kubikfavne jord om dagen. Af gaardsarbeide udføres undertiden slaat for omkring kr. O,1o og skur fra kr. 0,eo indtil kr. 2,oo pr. maal. For optag- ning af poteter betales kr. 0,2o-O,“1o pr. td. For opsætning af gjærde af sten kr. 0,so-1.oo og af træ kr. 0,os-0,o-Z pr. løbende favn; i begge tilfælde leverer eieren materialet paa arbeidsstedet. Ved akkord- arbeide holder altid arbeideren sig selv med kost. De andre almin- delige gaardsarbeider udføres meget sjelden ved akkord. Driftsordning. Sædskifte. I Smaalenene findes, som ovenfor oplyst, forholdsvis lidet af naturlig eng, idet den største del af —v den