Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/110

Denne siden er ikke korrekturlest

Egersund. 1 O 3 dampskibe, hvoraf 704 gik udelukkende i kystfart, ‘medens 96 pas- serede stedet i rute mellem udlandet og nordenfor liggende byer. I denne forbindelse kan det ogsaa nævnes, at Egersund siden sekstiaarene har været et af de fornemste udgangspunkter for de svenske bankskjøiter, der hvert aar fra april til september driver fiske paa det saakaldte jydske rev. Især i fiskets begyndelse kan det hænde, at der i stedets havn paa en gang ligger 40 a 50 deslige far-tøier, som løber ind her, dels for at oppebie gunstigt veir, dels for at forsyne sig med agn (skjæl eller n1akrel). I1I(lII8t1“i. Af fabrikanlæg findes følgende: 1) Egersunds fa- jancefabrik, der er et af amtets ældste og betydeligste anlæg. Den begyndte egentlig allerede i l845 som potteri for tilvirkning af brunt stentøi, nndergik omkring 1.858 en betydelig udvidelse og forbedring og indrettedes fra 1867 for produktion af fajance. Efter en stans- ning i 1876 blev anlægget, som hidtil var drevet for enkeltmands regning, solgt til et aktieselskab for kr. 156,000. Produktionen op- gives i 1885 til ca. 900,000 kg. fajance og arbeidsstyrken til 180 å 190 arbeidere, hvoraf omtrent 40 kvinder. Nu er arbeiderne paa faa undtagelser nær alle norske; tidligere var de hovedsagelig engelske. 2) Damsgaards potteri, anlagt i 1865, tilvirker brunt og gult stentøi og sysselsætter 12 mand (tidligere flere). Ogsaa Eie potteri, der forøvrigt ligger udenfor byen„ har sine fleste arbeidsfo1k i denne. Idethe1e forstaar de fleste i Egersund sig paa pottemageriet, da det er almindelig-t, at gutterne efter konfirmationen arbeider 1 a 2 aar paa fabrikerne. 3) Aaberg mølle, bygget 1872, har 6 par mølle- stene samt byggryns- og havregrynskvern og beskjæftiger 5 mand. Byens gamle skibsverft drives derimod nu kun som reparationsverksted uden faste arbeidere. Byen har 2 bogtrykkerier, hvorfra udgaar tvende aviser »Eger- sunde-PostenC (siden 1865) og »Da1ernes“ Tidende« (siden 1885), begge 2 gange ugentlig. For ladestedets arbeidet-befolkning er jordbrug et en ikke uvæsent1ig binæring. I byens umiddelbare naboskab, o1nend for det meste udenfor dens grænser, er med paaagte1sesvæ1–dig flid og stræbsomhed en stor del smaa jordstykker, beliggende opover bakke- og fjeldskraaningerne, blevne opryddede og tilsaaede. Hovedsagelig er det poteter, som paa denne maade avles, men ladestedet sættes ogsaa istand til derved at unde1–holde en forholdsvis stor kreatur- besætning. I 1875 fandtes saaledes i byen 1O ll6StG, 117 storfæ, 197 faar og 27 svin. Bykass ens indtægter og udgifter ide 3 sidste aar androg til følgende beløb: