Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/113

]06 XL Stavanger amt. kirke. der var et af de i 1308 priviligerede kongelige kapeller, og St. Mariæ kirke. som synes at have været den egentlige sognekirke. Begge er forsvundne for meget lang tid siden. Stavangen i størrelse den fjerde blandt landets kjøbstæder, ligger, omgivet af“ Hetland herred, paa østsiden af Jæderens nordligste parti., Tungeneset, ved en vaag af Boknlîio1–dens sydlige arm Byfjorden og umiddelbart i vest for Gandefjordens munding. Polhøiden er for byens domkirke beregnet til 58“’ 58‘ 8 “ n. hr. og længden til 4 O 59 ‘ 9“ vest for Kristiania Afstanden er “med jern- banen fra Ege1–sund 76 og fra Sandnes 15 km., medens den efter landeveien er fra Sogndal (gjennem Gjesdal) I13 km., fra Egersund (over Jæderen) 79 km. og fra Sandnes 14 k1n. Tilvands udgjør de almindelige dampskibsruter fra Kristiania 7l„ fra Kr.istiansand 34, fra Sognda1 17, fra Ege1–sund 15, fra Kopervik 6„ fra Haugesund 8 og fra Bergen 25 sømile. Indseilingen fra Tungenes fyr er lidt over ]V2 sømil. ɔ Det oprindelige udgangspunkt for byens bebyggelse har været bunden af den ovennævnte lille vaag, som i sydøstlig retning skjærer sig ind fra Byfjorden og ved et ca. 150 meter bredt eid adskilles fra det indenfor liggende ferskvand, Bredevandet. ‘Fra dette centrum, der fremdeles danner stadens smukkeste og anseligste del, har hus rækkerne først strakt sig mod NV og N langs bjergskraauingernc paa vaageus begge sider. Dog er østsiden forlængst bleven den folket-igeste. Den udgjør en halvø, som paa den Vaagen modsatte, østlige hældning begrænses af den saakaldte Østervaag, og hvis nuværende yderste (nordligste) del, Holmen, som navnet viser, tid- ligere har været omflydt. Midt inde paa denne halvø hæver sig Valberget, hvis vestlige skraaning langs Vaagen fra gammel tid af benævnes Skagen, medens bydelen paa dets østlige side har faaet navn efter Østervaag. Endnu længere mod øst, langs søstranden, har der i indeværende aarhundrede reist sig en forstad, der efter et i sin tid drevet salpeterverk kaldes Verket, og som ved lov 12 juli 1848 lagdes ind under byen. Herfra fører temmelig bratte gader op til de søndenfor liggende stadsdele Blaasenborg, St. Peders gjærde m. fl., hvilke ved samme leilighed indlemmedes. For-hen dannede den saakaldte Skolebæk paa denne kant grænsen. Vaagens vestside, St-randen, der i forrige aarhundrede var sædet for den finere butik- handel og de større kjøbmænds bolig-er, kaldtes i ældre tid Grimsager og tilhørte domkirken. Indover høiderne i vest for Stranden stræk- ker sig stadens gamle ca. 32O ha. store bymark, Egenes, som ved kong Kristian IV’s gavebrev af 8 aug. ]607, stadfæstet ved privi- legierne af 2 Sept. 1735, var skjænket byen og indtil 1771 tjente som l1avnegang for dens kjør. Efterat det imidlertid paa forslag af